Vores vision

Hvorfor stiger priser og lønninger hvert år? Det skyldes inflation, men de færreste ved hvorfor og hvordan inflation opstår, og særligt, hvilke konsekvenser det for privatøkonomien. Netop dette vil vi forsøge at forklare med denne hjemmeside.

Tab af købekraft

Hvordan kan det være, at en guldmønt  kunne købe en rustning under Romerriget og et nydeligt jakkesæt i dag, når 10 kroner i dag kun er en brøkdel værd i forhold til for bare 50 år siden? Hvorfor er guld og sølv ikke udsat for samme tab af købekraft som fiatvaluta er?

Kommende økonomisk kollaps

Vi har længe overvejet, hvordan vi kunne dele vores viden og bekymring om den finans- og pengepolitik der føres på globalt plan. Lanceringen af Sølvinvestor.dk var en oplagt løsning og her vil vi jævnligt opdatere på de vigtigste økonomiske nyheder i ind- og udland, samt forskellige strategier til, hvordan man kan beskytte sin formue og købekraft mod det kommende økonomiske kollaps.

Her menes ikke finanskrisen i 2008-09. Derimod hentydes til den krise der startede på samme tid, men som ikke fik lov at udfolde sig rigtigt. Måske er dette lidt kryptisk, men i virkeligheden oplevede verdensøkonomien ikke det fulde omfang af boligboblen og den efterfølgende krise – selvom den for mange mennesker føltes hård nok! Krisen ligger stadig latent i verdensøkonomien og hviler på skrøbelige søjler som eroderes lidt hver dag. Når den endelig udfolder sig vil det være den værste krise i nyere tid.

Sikr dig igennem guld og sølv

Sølvinvestor’s hovedformål er, at formidle nyheder og analyser der omhandler udviklingen i guldprisen og sølvprisen. Derudover viser vi hvordan vi selv planlægger at profitere af de kommende stigninger. Vi ønsker at være danmarks største formidler af information om guld og sølv samtidig med at være det mest omfattende netværk af brugere med samme interesser.

Siden henvender sig til alle der interesserer sig for guld og sølv og ønsker at sikre sig økonomisk fremover. Vi tilbyder en komplet pakke af gratis værktøjer, så man er i stand til at beskytte sig selv og sin familie økonomisk mod den mørke tid vi går i møde. Vi giver ikke specifikke råd, men i stedet stiller vores viden til rådighed, så det er op til læseren selv, hvordan den skal fortolkes.

Bedste investeringsmulighed nogensinde

Hvorfor hedder hjemmesiden Sølvinvestor og hvad dette har med penge- og finanspolitik at gøre. Har man studeret makroøkonomi, råvarer og ædelmetaller, vil det nok være lysende klart. Hvis ikke, er det vores mål at give redskaberne til at forstå hvilke konsekvenser den førte pengepolitik har på privatøkonomien. I stedet for at viderebringe nyheder med den typiske mainstream medie vinkel, giver vi dem kant og perspektiverer dem i forbindelse med vores mål: at udbrede kendskabet til guld og sølv som den bedste investering i dette årti.

Hvis du synes ovenstående lyder interessant, så følg os allerede fra i dag. Mange ser vores tankegang som pessimistisk, men vi betragter den derimod som realistisk. Vores mål er ikke at overbevise nogen om, at dette er det eneste sande, men bidrager til en alternativ vinkel på virkeligheden.