Værktøjer

Herunder ses et udvalg af værktøjer vi selv benytter os af.

Netbank eller handelsplatform

Ønsker man at investere i mineaktier eller derivater, skal man handle igennem en eller anden form for handelsplatform. Din bank stiller en netbanksløsning til rådighed, som giver mulighed for at købe og sælge aktier og investeringsbeviser, den har ofte begrænset udvalg og muligheder. Det kan derfor være fordele ved at supplere med en rendyrket investeringsplatform, hvor der kan sættes stop-loss eller take-profit ordrer.

Værktøjer med på farten

Har du en smartphone (Android eller iPhone) eller en tablet (Android eller iPad) findes der forskellige guld og sølv applikationer. De fleste gør det muligt at følge spotprisen. Vi har samlet en liste over apps her.

Grafer og analyse

Vi benytter os af både af fundamental og teknisk analyse i investeringsprocessen. Til at udføre tekniske analyser, er det nødvendigt med et redskab, der kan tegne trendlinjer og kan vise tekniske indikatorer såsom glidende gennemsnit, volumen osv. NetDania er tæt på perfekt til dette formål – og så er det endda gratis! Det er dog begrænset i udvalget af aktier og derivater, eksempelvis har programmet kun få mineaktier i systemet. Derfor supplerer vi med StockCharts eller FinViz, som både kan vise daglige og ugentlige grafer, samt de fleste tekniske nøgletal.

Digitalvægt

Fysiske investorer bør eje en god vægt, så de hurtigt kan tjekke kvaliteten af ædelmetallet. Denne vægt er billig, præcis og pålidelig og måler både i gram og ounce. Skalaen går fra 0,1 gram til 1000 gram hvilket svarer til de mest almindelige bullionstørrelser. En hvilken som helst vægt kan bruges sålænge den er præcis, men det er en fordel at den er lille, så man kan tage den med til forhandleren.

Husk på, at en 1 ounce sølvmønt med lødighed .999 bør veje lidt mere end 31,1 gram, da den ikke er 100% finsølv, så derfor skal vægten kunne håndtere meget små afvigelser. Et større udvalg af vægte kan findes her.

Bøger

Vi anbefaler alle at supplere informationerne fra Sølvinvestor.dk med bøger, da de giver en mere grundigt indføring i hvorfor det er vigtigt at forberede sig til det kommende økonomiske kollaps, og ikke mindst hvordan man kan profitere optimalt af den. Denne blogs primære funktion er at samle trådene og skabe overblik, hvorimod bøgerne går i dybden med emnerne. Flere af dem fås endvidere både som Kindle version og lydbånd.

Anbefalede bøger til reolen

Guide to Investing in Gold and Silver af Mike Maloney: Mike Maloney er en af frontfigurerne i kampen mod centralbankernes hensynsløse pengepolitik. I denne bog forklarer han hvorfor man skal investere i guld og sølv, og den er helt klart en af hjørnestenene indenfor dette tema. (Karakter: 5/5)

End the Fed af Ron Paul: Ron Paul stiller op til præsidentvalget i USA i 2012 for republikanerne. Hans holdninger tager udgangspunkt i de liberale værdier USA blev bygget på og går ind for en tilbagevenden til guldstandard. I denne bog forklarer han hvorfor Federal Reserve skal afskaffes og hvilke konsekvenser det vil få hvis denne private institution får lov at fortsætte sit virke. (Karakter: 4/5)

The Creature from Jekyll Island af G. Edward Griffin: Hele historien om Federal Reserve; hvordan den opstod på en lille hemmelig ø ud for Georgia i USA til dens rolle i nutidens økonomiske problemer. (Karakter: 3/5)

How an Economy Grows and Why it Crashes af Peter Schiff: Vi lægger ikke skjul på, at vi er store fans af Peter Schiff, og er derfor ikke blege for at anbefale endnu en af hans bøger. (Karakter: 4/5)

Get the Skinny on Silver Investing af David Morgan: Let læselig og overskuelig bog der beskriver udbud-efterspørgselsforholdene for sølv, og giver en rigtig god introduktion til denne form for investering. (Karakter: 3/5)

Crash Proof 2.0 af Peter Schiff: Hvis vi skulle anbefale blot en enkelt bog, ville det uden tvivl være denne. Når du har læst den, vil du få et helt andet syn på finans- og pengepolitik, og hvorfor et økonomisk kollaps er uundgåeligt. (Karakter: 5/5)

Vores erfaring har vist, at Amazon er det bedste og billigste sted at købe bøger, især hvis man vælger nogle af underleverandørerne og måske endda brugte bøger. Da bøgerne er skrevet på engelsk, vil de ofte ikke være tilgængelige fra danske boghandlere.