Avatar

Overvej at opret bruger
guest

sp_LogInOut Log ind sp_Registration Opret profil

Login form protected by Login LockDown.


Opret profil | Mistet adgangskode?
Avanceret søgning

— Forum omfang —




— Match —





— Forum indstillinger —





Minimum søgeordlængde is 3 characters - maksimal søgeordlængde er 84 tegn

sp_Feed Emne RSS sp_TopicIcon
Penge at spare i Tyskland
31/07/2012
16:25
Avatar
mulen
Gæst
Guests

Først og fremmest, tak for et godt site med masser af spændende og nyttige artikler. Det er et godt og vigtigt stykke arbejde I leverer og fantastisk, at man så heller ikke behøver være økonom for at forstå, hvad det drejer sig om. TAK!

 

Jeg har et par spørgsmål angående køb af sølv i Tyskland.

Jeg kan forstå, at momsen på sølv kun er 7% i Tyskland, men da landet allerede den. 14 januar! 2012 nåede kvoten for, hvor meget sølv de må eksportere, kan man ikke købe over nettet længere.
Så vidt jeg kan forstå, kan man sagtens selv køre til Tyskland og købe sølv til 7% moms, men skal man så betale den resterende moms i Danmark, eller hvordan er reglerne?

Der er jo mange penge at spare, hvis man selv kan køre ned og hente det, men jeg kan næste ikke tro at det kan være tilfældet??

 

Håber I kan hjælpe

 

mulen

31/07/2012
17:08
Avatar
PMPirate
Guru
Members
Forum indlæg 312
CubePoints 585
Medlem siden:
15/02/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

mulen said
Jeg har et par spørgsmål angående køb af sølv i Tyskland.

Jeg kan forstå, at momsen på sølv kun er 7% i Tyskland, men da landet allerede den. 14 januar! 2012 nåede kvoten for, hvor meget sølv de må eksportere, kan man ikke købe over nettet længere.
Så vidt jeg kan forstå, kan man sagtens selv køre til Tyskland og købe sølv til 7% moms, men skal man så betale den resterende moms i Danmark, eller hvordan er reglerne?

Der er jo mange penge at spare, hvis man selv kan køre ned og hente det, men jeg kan næste ikke tro at det kan være tilfældet??

 

Hej mulen, og velkommen til.

Grænsen for, hvor meget der må eksporteres fra Tyskland til Danmark ved såkaldt fjernsalg (altså, hvor forretningen i Tyskland leverer til kunden i Danmark) gælder ikke per land, men per virksomhed. Selvom jeg ikke er helt sikker, mener jeg denne grænse ved fjernsalg fra Tyskland til Danmark er EUR 100.000 per tysk virksomhed.

Så selv hvis den ene tyske leverandør er løbet ind i grænsen, og ikke vil levere til Danmark resten af året, er det ikke umuligt at finde en anden tysk leverandør der kan. (Men det fortæller leverandørerne ikke. De vil hellere have, at du venter med at købe hos dem senere end at du køber nu hos en konkurrent.)

Køber du som privatperson (ikke erhvervsmæssigt) varer i Tyskland, skal du kun betale den tyske moms. Danske myndigheder kan ikke kræve yderligere moms eller afgifter.

Kører du selv til Tyskland for at hente sølvet, skal du derfor stadig kun betale den tyske moms. I dette tilfælde kan du også købe hos tyske virksomheder der er løbet ind grænsen for fjernsalg, for dette regnes ikke for fjernsalg.

Du skal være opmærksom på, at du (af hensyn til bekæmpelse af hvidvask, siger de) ikke må tage større beløb i kontanter med over grænsen end hvad der svarer til EUR 10.000. Tager du flere kontanter med over grænsen uden at deklarere dem, kan de konfiskeres, hvis du bliver taget. Problemet kan undgås ved at du enten deklarerer kontanterne, eller forudbetaler leverandøren ved f.eks. en bankoverførsel.

Men du behøver heller ikke selv tage til Tyskland. Du kan også hyre et transportfirma til at transportere varerne hjem til dig fra Tyskland. Det vigtige for at dette ikke regnes for fjernsalg er, at det er dig selv (og ikke sælger) der hyrer og betaler transportfirmaet. Her skal du heller ikke betale andet end varens pris, tysk moms, og hvad transportfirmaet vil have for at transportere varerne for dig.

Husk på, at selvom momsen i Tyskland er 7% for sølvmønter, er den 19% for sølvbarrer.

31/07/2012
19:52
Avatar
mulen
Gæst
Guests

Mange tak for det hurtige svar!

Det lyder da som om, at der er mange penge at spare, ved selv at tage et lille smut til Tyskland. Jeg købte nemlig nogle mønter over libertysilver.se og på trods af den hurtige og gode levering, tænkte jeg, at man hurtigt får lagt nogle penge i moms og levering.

Kan du måske svare på et par ekstra spørgsmål?

For det første. Hvis man sælger sit sølv i Danmark, skal man så (i princippet) indberette det på en eller anden måde?

Og for det andet. Har du nogle erfaringer med forhandlere i Tyskland? Er der noget man skal være opmærksom på, eller er det bare at tage derned og købe ind, som i en hver dansk sølvsmed?

02/08/2012
02:49
Avatar
PMPirate
Guru
Members
Forum indlæg 312
CubePoints 585
Medlem siden:
15/02/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

mulen said
For det første. Hvis man sælger sit sølv i Danmark, skal man så (i princippet) indberette det på en eller anden måde?
Og for det andet. Har du nogle erfaringer med forhandlere i Tyskland? Er der noget man skal være opmærksom på, eller er det bare at tage derned og købe ind, som i en hver dansk sølvsmed?

Hvis det ikke er erhvervsmæssigt salg, skal man så vidt jeg er orienteret ikke indberette det nogen steder. Men hvis du sælger til en forhandler eller et auktionshus, kan du blive bedt om navn og billedlegitimation. Det er for at undgå salg af stjålne varer. Forhandleren skal så skrive dig ind i den såkaldte politibog, hvor politiet eventuelt senere kan kigge for at finde frem til dig, hvis varerne viser sig at være stjålne.

Jeg har (endnu) ingen erfaringer med at tage til Tyskland for at købe sølvmønter. Jeg har en enkelt gang været forbi Robbe og Berking i Flensborg for at købe sølvmønter, men den dag virkede deres IT-systemer ikke, så de kunne ikke se dagspriserne, og derfor ikke sælge til mig.

Jeg vil dog anbefale at du tager kontakt med din valgte forhandler inden du tager af sted, og sikrer at de har de mønter du vil købe på lager.

02/08/2012
07:34
Avatar
mulen
Gæst
Guests

Tak for tippet og de fine svar.

Jeg regner med at tage et smut til Tyskland inden længe. Så skal jeg nok give en anmeldelse til den tid.

 

Takker

Forum tidszoneEurope/Copenhagen

Fleste brugere online samtidig92

Online nu
1 Gæst(er)

Nuværende på denne side
1 Gæst(er)

Top brugere

PMPirate: 312

pmdetector: 172

AuEtAgComparendaSunt: 11

ringsted: 6

Medlemsstatistik

Gæste bidragsydere: 56

Medlemmer: 17

Moderatorer: 0

Administratorer: 1

Forumstatistik

Grupper:4

Fora:14

Emner:152

Indlæg:1317

Nyeste medlemmer:

Christian Soelberg Due, JeppeGuy, mortenvermund, Jakobsen

Administratorer:Admin: 256