Avatar

Overvej at opret bruger
guest

sp_LogInOut Log ind sp_Registration Opret profil

Login form protected by Login LockDown.


Opret profil | Mistet adgangskode?
Avanceret søgning

— Forum omfang —




— Match —





— Forum indstillinger —





Minimum søgeordlængde is 3 characters - maksimal søgeordlængde er 84 tegn

sp_Feed Emne RSS sp_TopicIcon
Anden placering af kapital: Et møde med min "bankrådgiver"
10/04/2014
00:54
Avatar
PMPirate
Guru
Members
Forum indlæg 312
CubePoints 585
Medlem siden:
15/02/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

Fredag aften skrev jeg et følelsesladet indlæg her i forummet, hvor jeg gav udtryk for min frustration over, at jeg ikke havde købt nok guld for de penge jeg havde fået ind. Baggrunden var, at jeg netop havde fået en pæn bonus fra min arbejdsplads, som jeg endnu ikke havde nået at købe guld for, samtidig med at jeg kort efter ville modtage en udbyttebetaling på ca. 240.000 kr. fra en virksomhed jeg ejer en del af.

Men når der kommer følelser med i ens investeringstanker, er det tid at træde et skridt tilbage, ryste følelserne af sig, og se nøgternt på tingene. Så det gjorde jeg. Og ved nærmere eftertanke kunne jeg se, at hvis jeg placerede alle disse penge i guld, ville jeg komme tæt på den grænse jeg har sat for hvor stor en del af min formue jeg højst vil have i ædelmetaller. Så det var altså tid at kigge efter andre placeringer af kapitalen.

Obligationer er ikke interessante for mig i øjeblikket. De korte obligationer giver stort set intet afkast, og de lange obligationer er efter min mening for risikable. Ved placering på “højrente” konto skal pengene bindes, og selv her er renten ikke meget højere end inflationen. Det endte med, at jeg besluttede at sætte halvdelen af pengene i aktier, og beholde resten i kontanter indtil videre i håb om at se lavere guldpriser på et tidspunkt i løbet af sommeren.

Så var spørgsmålet hvilke aktier, og hvor jeg skulle handle dem? Min egen bank var stort set udelukket med en kurtage på 0,75% (!) for handler i børsnoterede aktier under kr. 500.000. Dog svarede min banks kurtage på unoterede aktier til, hvad man ellers kunne finde på markedet. For børsnoterede aktier havde Nordnet lav kurtage, og Nordnet blev i øvrigt anbefalet af andre jeg kendte.

Jeg var allerede sikker på een af de aktier jeg ville købe: Det var en ikke særlig likvid, unoteret aktie i en lokal virksomhed, som jeg har fulgt nøje igennem flere år. Virksomheden er sund, og har igennem mange år givet overskud. De senere år er der ikke betalt udbytte, men overskuddet er i stedet investeret i virksomheden. For nyligt løb virksomheden ind i et mindre problem, hvilket har givet et pænt prisfald på aktien. Jeg har undersøgt problemet, og kan se, at der er tale om en klar overreaktion – altså et godt køb lige nu. Så jeg sætter omkring kr. 20.000 i denne aktie, som jeg forventer at holde over en længere tidshorisont.

De resterende omkring kr. 100.000 vil jeg placere i 4-5 danske børsnoterede aktier i forskellige sektorer. På denne måde opnår jeg en rimelig risikospredning, samtidig med at jeg holder handelsomkostningerne nede. Jeg vil ikke bruge ret meget tid på at finde de rigtige aktier blandt de børsnoterede, for her klarer markedet fint at prissætte aktierne. Dog vil jeg holde mig fra voldsomt illikvide aktier, og virksomheder i problemer. Tidshorisonten her er kortere – et år eller to. Men her tænker jeg også på skatten på aktieindkomst: Stiger de, kan jeg beholde dem og udskyde skatten på kursgevinsten. Men falder de, modregnes tabet i anden aktieindkomst jeg forventer at få de kommende år.

Første stop var min bank. Jeg ville se, om jeg kunne forhandle kurtagen på 0,75% ned, og var generelt interesseret i hvad de ville tilbyde. Her må jeg sige, at banken stort set ikke kender mig, selvom jeg har været kunde der i 18 år: Jeg har ingen gæld, og de kan se jeg har en pæn lønindkomst, og jævnligt overfører større beløb til et sted i London der hedder BullionVault. Og de ved, at jeg ejer et ApS, som umiddelbart efter stiftelsen sendte det meste af kapitalen samme sted hen. Og jeg må også sige, at på dette tidspunkt var de 240.000 kr. kommet ind på min konto i banken.

Så jeg går ned i banken, og beder om at tale med min bankrådgiver. Jeg bliver fulgt hen til et bord, hvor der sidder en pæn og venlig dame, som beder mig tage plads, og spørger hvad hun kan hjælpe med. Jeg spiller en smule dum, og svarer: “Jeg har fået et lille pengeproblem, som jeg håber i kan hjælpe med. Hvis du ser saldoen på min konto kan du se problemet”. Hun slår mig op på skærmen, og svarer “Ja, det kan jeg godt se. Du er måske interesseret i vores nye højrente konto?” Da hun havde forklaret om den, takkede jeg pænt nej tak – også fordi jeg netop havde undersøgt dette marked, og vidste den tilbudte rente kun var det halve af, hvad jeg kunne opnå på tilsvarende vilkår andre steder, hvad jeg dog ikke sagde. Jeg sagde så, at jeg var mere interesseret i at placere pengene i aktier.

Det kunne banken naturligvis også hjælpe med. Jeg fik de advarsler om at jeg kunne tabe penge, som banken skal give. Og så blev jeg stillet en lang række spørgsmål for at fastlægge min risikoprofil. Da det var overstået, sagde bankrådgiveren, at min risikoprofil passede fint til investering i aktier, og anbefalede at pengene blev placeret i et mix af seks forskellige afdelinger af to forskellige investeringsforeninger. Et senere check bekræftede hvad regnede med: At samtlige var aktive investeringsforeninger med høje omkostinger der gav provision til banken for de kunder de sendte i deres retning. Jeg takkede pænt nej tak, og fortalte at jeg var mere interesseret i at sætte pengene direkte i aktier.

Så var spørgsmålet hvilke aktier, men her begyndte jeg at spørge ind til priser og gebyrer på værdipapirdepot og aktiehandel. Det var tydeligt, at hun ikke er vant til, at kunderne stiller sådanne spørgsmål, og et af mine spørgsmål måtte hun ringe til en anden medarbejder i banken for at få svar på. Men mine spørgsmål blev alle besvaret med et smil. Konklusionen på mine spørgsmål blev, at jeg sagde jeg syntes alle priser og gebyrer var rimelige, undtagen kurtagen for børsnoterede aktier på 0,75%. Desværre kunne denne kurtage ikke forhandles ned, så jeg forklarede at jeg her måtte undersøge andre muligheder først, hvilket uden videre blev accepteret.

Da det var på plads fortalte jeg, at jeg gerne ville købe 30 aktier i den unoterede virksomhed jeg havde kig på – en aktie jeg vidste banken havde i sin handelsbeholdning. Bankrådgiveren slog den op på skærmen, og sagde den kostede 750 kr. per aktie, hvilket svarede til den bedste udbudspris (jeg havde checkket umiddelbart inden jeg tog hjemmefra). Jeg sagde, at jeg synes prisen var lige i overkanten, og at jeg ville betale 650 kr. per aktie. Hendes svar var, at de ikke kunne sælge billigere. Så spurgte jeg, om hun kunne lægge en limit-ordre ind i markedet til denne pris, hvilket vist overraskede hende. Det var hun ikke meget for: Det var besværligt; med en limit-ordre kunne jeg ikke være sikker på at kunne købe aktierne; en limit-ordre var kun aktiv i 14 dage, og med så stor prisforskel var det nok usandsynligt, at en sælger ville sælge til denne pris. Men jeg insisterede, og min limit-ordre blev lagt ind i systemet.

Jeg har en fornemmelse af, at min spørgen til priser og gebyrer, og min insisteren på en limit-ordre gav respekt fra bankrådgiverens side. Der var ingen irritation eller sure miner at spore, tværtimod kun smil og venlighed. Efter et par miutters løs hyggesnak sagde jeg tak for i dag, og gik hjem.

Hjemme gik jeg i gang med oprettelsen som kunde ved Nordnet. Efter online-oprettelsen skal man udskrive og underskrive en blanket, og sende den med posten sammen med kopi af billedlegitimation og sygesikringsbevis.

Nogle timer efter mødet med min bankrådgiver checkkede jeg markedet for den aktie jeg havde indgivet en limit-ordre på. Min ordre var allerede blevet mødt af en sælger i markedet. Så på få timer sparede jeg 30*(750-650)=3.000 kr eller omkring 13% på denne aktiehandel. Det undrer mig ikke, for jeg har lært fra handel på BuillionVault, at i et nervøst marked med prisfald kan man ofte være heldig at købe under den reelle pris. På BullionVault har jeg engang købt guld til en hel procent under markedsprisen, hvilket er meget, når man tænker på hvor likvidt guldmarkedet er.

10/04/2014
01:18
Avatar
PMPirate
Guru
Members
Forum indlæg 312
CubePoints 585
Medlem siden:
15/02/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

TL;DR :)

Moralen vi kan lære af denne historie er, at man ikke bare skal tage hvad banken tilbyder, men undersøge markedet og forhandle de bedste priser og vilkår. Så ved man hvor man kan forhandle. Og det giver ikke sure miner fra bankens side – tværtimod synes jeg det giver respekt.

Havde jeg taget imod første tilbud on højrente konto, havde jeg kun fået det halve afkast af, hvad jeg kunne have fået andre steder på nogenlunde samme vilkår. Havde jeg taget imod det andet tilbud var det meste af afkastet blevet spist af aktive investeringsforeninger, som giver banken provision. Havde jeg ikke insisteret på en limit-ordre, havde jeg været 3.000 kr. fattigere i dag. Og at handle aktierne hos Nordnet sparer mig for over 1.000 kr i handelsomkostninger i forhold til bankens pris.

Nogle vil måske sige, at det er fordi jeg har penge nu, og ikke må stå med hatten i hånden og bede om et lån. Men også her har jeg andre erfaringer: Jeg husker engang for mange år siden, hvor jeg skulle have et lån til køb af bil. Det ville banken gerne give mig. Heldigvis havde jeg undersøgt markedet, og vidste at 9% i rente var en rimelig markedspris. Jeg havde ikke talt rentesatser med bankrådgiveren før han havde udskrevet lånepapirerne og bad mig underskrive. Men renten var 11%, så jeg sagde jeg ikke ville låne til så høj en rente. Bankrådgiveren sagde, at han ikke troede han kunne komme så langt ned, men han ville spørge sin chef og gik. Mindre end et minut senere var han tilbage, og tilbød 9,25%, hvilket jeg accepterede. Her sparede jeg omkring 1.000 kr.

10/04/2014
21:29
Avatar
Samleren
Gæst
Guests

Det var nogle herlige historier fra det virkelige liv PMPirate. Tak for dem Jeg kan godt forstå, at du har sat bankrådgiver i “gåseøjne”. Men du har også gjort et solidt arbejde med dine sager. Jeg er sikker på, at selv en Kim Valentin ville nikke anerkendende, hvis han gik sagerne igennem. laugh

10/04/2014
23:49
Avatar
PMPirate
Guru
Members
Forum indlæg 312
CubePoints 585
Medlem siden:
15/02/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

Det mest interessante ved denne historie er, at det ikke på nogen måde har påvirket mit forhold til banken negativt. Det forløb nogenlunde som jeg havde forventet fra min side. Og ingen sure miner fra bankrådgiverens side. Tværtimod havde jeg indtrykket af, at min bankrådgiver i løbet af mødet begyndte at tænke: “Ok, her har vi ikke bare endnu et får der skal klippes. Det er en der passer på sine penge; en god kunde vi skal passe på at beholde.”

24/07/2014
00:20
Avatar
PMPirate
Guru
Members
Forum indlæg 312
CubePoints 585
Medlem siden:
15/02/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

Jeg synes lige jeg ville følge op på denne tråd med lidt af de erfaringer og tanker jeg har gjort mig med de børsnoterede aktier.

Den gennemgående følelse jeg har er: “Uha! Markedet er overophedet, og der kommer nok snart en større korrektion”. Og selvom jeg hele tiden har haft den opfattelse, har jeg tvunget mig selv til at købe, så jeg kan få lidt erfaring med dette marked.

Det er primært lidt “kedelige” aktier jeg har valgt. Især aktier med gode fundamentaler og lettere defensive aktier.

Og det har ikke været skidt (endnu), for markedet er gået op (blevet endnu mere overophedet), og jeg har tjent penge på mine aktieinvesteringer. Faktisk har jeg tjent omkring 2% mere på aktierne end markedet er gået op, hvad jeg ikke havde forventet. Så jeg blev lidt nervøs for, om jeg tog større risiko end Nordnet siger jeg gør, og satte mig selv ind i hvordan risikoen beregnes, så jeg selv kunne beregne det. Heldigvis tager jeg ikke markant anderledes risiko end risikoen i aktiemarkedet i øjeblikket.

Men jeg er stadig lidt nervøs. For et par uger siden solgte jeg et par aktier, da priserne gik ned, og gik 35% kontant i min aktieportefølge, fordi jeg tænkte, at nu kommer korrektionen. Men det gjorde den ikke. En af aktierne ærgrer det mig lidt jeg solgte, da den siden er steget. Den anden købte jeg senere til en lavere pris, og denne aktie har jeg igen i dag solgt efter en pæn stigning. Omvendt har jeg i dag købt en anden aktie der var faldet 4% efter en nyhed der efter min mening ikke retfærdiggjorde et kursfald på over en procent.

I det hele taget handler jeg mine aktier langt mere end det anbefales. Man skal huske på, at der er omkostninger i form af kurtage og spread hver gang man handler. Det er jeg meget opmærksom på, og så længe jeg tjener langt mere på mine handler end omkostningerne er det ikke noget problem for mig.

Når jeg handler aktierne så meget mere er det nok fordi jeg er lidt nervøs over den korrektion, som jeg er sikker på vil komme. Men det er ikke noget der giver mig mavesår, for jeg har større investeringer i ædelmetallerne der nok vil stige pænt ved en en korrektion (efter et prisfald først, når den hurtige kapital forlader dem for at dække margin calls).

Jeg har lidt over et dusin aktier jeg følger. Aktier jeg synes har nogenlunde fornuftige fundamentaler, og hvor jeg har sat mig ind i virksomhederne og læst deres regnskaber. Ikke aktier jeg nødvendigvis ejer, men aktier jeg kender, så jeg hurtigt kan købe dem, efter et prisfald uden nyheder der retfærdiggør det. Eller omvendt sælge efter en prisstigning uden nyheder der retfærdiggør det.

Men fundamentet for mine investeringer er stadig ædelmetallerne, især guld. Det er et solidt fundament,.

09/08/2014
15:46
Avatar
PMPirate
Guru
Members
Forum indlæg 312
CubePoints 585
Medlem siden:
15/02/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

Aktierne er faldet den sidste måneds tid, og især i sidste uge. Heldigvis uden de store konsekvenser for mig: Jeg begyndte at sælge i slutningen af sidste uge, og solgte de fleste aktier i mandags. Jeg har stadig en enkelt aktie til salg, som jeg ikke har solgt. Lige nu er jeg 87% kontant i min portefølge af børsnoterede aktier.

Det er svært at sige, om det kun er en lille korrektion i aktiepriserne, eller om det er det store fald (større end 2008/2009) jeg forventer vil komme. Men jeg regner med stort set at holde mig ude af aktier de næste par måneder, med en enkelt undtagelse:

Jeg har købt en lille billet i lotteriet: 1,5 millioner tegningsrettigheder i Nordic Mines AB for omkring 1300 kroner. Men det vil jeg starte en anden tråd om i gruppen for mineaktier og andre derivater.

Forum tidszoneEurope/Copenhagen

Fleste brugere online samtidig92

Online nu
1 Gæst(er)

Nuværende på denne side
1 Gæst(er)

Top brugere

PMPirate: 312

pmdetector: 172

AuEtAgComparendaSunt: 11

ringsted: 6

Medlemsstatistik

Gæste bidragsydere: 56

Medlemmer: 17

Moderatorer: 0

Administratorer: 1

Forumstatistik

Grupper:4

Fora:14

Emner:152

Indlæg:1317

Nyeste medlemmer:

Christian Soelberg Due, JeppeGuy, mortenvermund, Jakobsen

Administratorer:Admin: 256