Avatar

Overvej at opret bruger
guest

sp_LogInOut Log ind sp_Registration Opret profil

Login form protected by Login LockDown.


Opret profil | Mistet adgangskode?
Avanceret søgning

— Forum omfang —




— Match —





— Forum indstillinger —





Minimum søgeordlængde is 3 characters - maksimal søgeordlængde er 84 tegn

sp_Feed Emne RSS sp_TopicIcon
Nordic Mines AB
09/08/2014
16:16
Avatar
PMPirate
Guru
Members
Forum indlæg 312
CubePoints 585
Medlem siden:
15/02/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

Som jeg nævnte i en anden tråd, har jeg købt en lille billet i lotteriet: 1,5 millioner tegningsrettigheder i Nordic Mines AB for omkring 1300 kroner. Tegningsrettigheder ligner købsoptioner, og kan variere lige så meget i pris. Men prisen på dem betyder ikke meget for mig, da jeg ikke vil sælge dem igen, men beholde dem og enten udnytte dem eller tage tabet, når de ikke længere kan bruges.

Nordic Mines er et svensk selskab, som blev stiftet i 2005 for at lede efter guld og andre mineraler, og eventuelt begynde med minedrift. De fandt en af de største guldforekomster i Norden (Finland), og startede en guldmine der. Men de havde en række indkøringsvanskeligheder i minen, især med udvinding af guldet fra malmen, og var tæt på at løbe tør for penge.

Så for omkring et år siden indledte de forhandlinger med deres kreditorer om en akkord og rekonstruktion af selskabet. Og det er nu ved at komme på plads: I både Sverige og Finland har retten nu accepteret akkorden og rekonstruktionsplanen, så akkorden er bindende for alle kreditorer. Der mangler nu kun en aftale med de kreditorer, som Nordic Mines gerne vil fortsætte med at have som leverandører, og en kapitaltilførsel. Der skal tilføres mindst SEK 150 millioner i kapital.

For kapitaltilførslen har de udstedt tegningsretter, som hver giver ret til at tegne en aktie til SEK 0,03. Jeg har købt 1,5 millioner af dem. Kommer de sidste aftaler på plads, vil jeg udnytte tegningsretterne, og erhverve 1,5 million aktier for SEK 0,031 per aktie (inkl. hvad jeg gav for tegningsretterne).

Det er lidt en satsning at sætte penge i en virksomhed, som er på randen af konkurs. Men jeg tror det kan gå rigtigt godt for dem, hvis det lykkes. I første omgang har jeg kun satset omkring 1300 kr, men hvis de får aftalerne på plads, vil jeg udnytte tegningsrettighederne og satse omkring 36.000 kr. mere ved at købe 1,5 millioner aktier til SEK 0,03 per aktie.

Selve aktien lukkede fredag i SEK 0,13. En urealistisk høj kurs lige nu efter min mening. Går alt på plads, vil en mere rimelig pris efter min mening være omkring SEK 0,05.

Jeg vil dog – hvis alt går på plads, og jeg køber aktierne – holde på dem lidt længere. Når de får gang i deres guldmine igen, er en kurs på SEK 0,50-3,00 ikke usandsynlig. Men nu får vi at se…

Højt afkast og høj risiko hører sammen. Jeg håber på det høje afkast, men holder i første omgang risikoen nede ved kun at købe tegningsrettigheder. Kommer aftalerne helt på plads, vil jeg øge min eksponering ved at udnytte tegningsretterne, for så er risikoen også mindre.

Er jeg helt tosset fordi jeg satser på en virksomhed der er på randen af konkurs? Og så en guldmine-aktie, når man tænker på hvordan det er gået med dem de sidste par år? Om jeg er gal eller genial må tiden vise. Hvad synes du?

11/08/2014
17:12
Avatar
pmdetector
Ekspert
Members
Forum indlæg 172
CubePoints 327
Medlem siden:
07/12/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

Jeg har også investeret i forskellige guld og sølv mineselskabs aktier for ca. 2700 kr. og deriblandt også købt tegningsrettigheder i Nordic Mines AB, dog ikke for et større beløb end 5700 tegningsrettigheder.

Jeg har investeret i forskellige alternative og anderledes aktier end normal og med en høj risiko, f.eks. mineaktier, solenergi, vindenergi, jordvarme energi og bio teknologi.

Når jeg ser på min aktie portal, som består af 14 forskellige aktier, så er det et stort rødt blodbad, og min depot værdi er kun lidt over 1200 kr. De aktier der har klaret sig bedst i mit depot er bio teknologi aktierne (Biotec Pharmacon.) Jeg tror at hvis jeg køber flere aktier på et tidspunkt, så bliver det inden for bio teknologi, da det umiddelbart er fremtiden.

Som svar på dit spørgsmål, så er det ikke helt tosset, husk at købe når der er blod i gaderne og alle andre vil sælge. Men personligt vil jeg ikke lægge alle mine æg i én kurv, men fordele dem over flere aktier/ lotteribilletter.

Jeg kan også lide at have en lotteri billet, og har tænkt mig at beholde alle mine aktier, og så må tiden vise om de stiger eller om det var spild af penge at investere i dem, turen undervejs har dog været spændende og sjov. 

12/08/2014
11:43
Avatar
PMPirate
Guru
Members
Forum indlæg 312
CubePoints 585
Medlem siden:
15/02/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

Der er heldigvis ikke meget blodbad over min portefølge af børsnoterede aktier. Siden jeg begyndte at handle dem i slutningen af april, har jeg – efter handelsomkostninger – haft et afkast på omkring 6000 kroner.

Det er der nok flere årsager til: For det første har jeg hidtil holdt mig til lidt kedelige ikke-spekulative aktier med gode fundamentaler (god pris/indre værdi, god pris/indtjening, og ikke for meget gæld i forhold til egenkapitalen), og lav beta. Og jeg har sørget for en god spredning på forskellige aktier og sektorer, så portefølgen fulgte stort set bare markedet op, indtil jeg solgte de fleste aktier. For det andet har jeg været meget opmærksom på handelsomkostningerne. For at holde dem nede, har jeg stort set ikke købt eller solgt aktier i portioner på mindre end 15.000 kroner. Og stort set alle handler har jeg gennemført via limit-ordrer, så jeg har tjent spreadet. At tjene spreadet er især godt for de mindre likvide aktier. Men også for de mere likvide aktier giver det mening at bruge limit-ordrer, for så kan man tjene på intradags-volatiliteten og købe lidt billigere, selvom man så ikke kan være sikker på at få sin handel gennemført.

Mit eksperiment med Nordic Mines er anderledes spekulativt. Og her er handelsomkostningerne højere end for almindelige aktier. Nordnet tager SEK 99 i minimumskurtage ved handel med svenske tegningsretter plus et spread på 0,5% på valutavekslingen, hvis man ikke har en konto i svenske kroner. Hvis du har haft lignede handelsomkostninger ved køb af dine tegningsretter (med en markedsværdi på SEK 5,70 lige nu), har dine tegningsretter været temmeligt dyre. Såvidt jeg kan forstå, vil Nordnet også tage 0,1% (minimum SEK 99), når man udnytter tegningsretterne. Hvis dine omkostninger er tilsvarende, og du udnytter tegningsretterne, vil du reelt have betalt omkring SEK 0,0657 per aktie (hvor jeg vil have betalt SEK 0,0311). Det er stadig billigere end den nuværende pris på aktien på SEK 0,137, men der må forventes kraftige prisfald, når antallet af aktier øges med en faktor 20.

Selvom jeg tager en kalkuleret risiko, synes jeg ikke, at jeg lægger alle æg i samme kurv. Det er trods alt kun omkring 22% af min portefølge med børsnoterede aktier jeg satser, og denne portefølge er kun en lille del af min samlede formue (jeg har f.eks. omkring fire gange så meget kapital investeret i fysisk guld, i forhold til portefølgens samlede værdi).

19/08/2014
23:05
Avatar
PMPirate
Guru
Members
Forum indlæg 312
CubePoints 585
Medlem siden:
15/02/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

I tirsdags, sidste dag tegningsretterne kunne handles, købte jeg en million mere af dem. Jeg har i alt med handelsomkostninger brugt DKK 2.172 på at købe tegningsretter, og de penge er tabt, hvis emissionen ikke lykkes.

Tegningsretterne giver ret til at tegne nye aktier til SEK 0,03/aktie, og jeg har bedt om at tegne aktier for alle 2,5 millioner tegningsretter. Lykkes emissionen, koster det mig altså SEK 75.000 mere for aktierne.

Ideen med at købe en million aktier mere er, at jeg eventuelt på et tidligere tidspunkt vil sælge op til en million af dem, hvis jeg på denne måde kan få den investerede kapital hjem. Lykkes det, vil jeg så stadig have 1,5 millioner aktier, uden længere at risikere noget på spekulationen.

Det går nok en uges tid eller to før der kommer besked om, hvorvidt aktieemissionen lykkedes. Og lige nu er det det, som jeg er mest nervøs for. I prospektet er der både regler for hvor meget kapital Nordic Mines i alt skal rejse med emissionen, og hvor meget af den kapital der skal rejses ved udnyttelse af tegningsretter. Og desværre ser det ud til, at en del købte stort ind i tegningsretterne med henblik på en hurtig spekulativ profit, men endte med at brænde inde med dem da handelen i dem lukkede, uden at have kapital til at udnytte dem.

Selve aktien lukkede i dag i kurs SEK 0,106.

03/10/2014
01:52
Avatar
PMPirate
Guru
Members
Forum indlæg 312
CubePoints 585
Medlem siden:
15/02/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

Lige en opdatering: Aktieemmissionen lykkedes, men også kun lige: En forudsætning for akkorden med kreditorerne var, at der skulle rejses mindst SEK 150 millioner i ny aktiekapital, og der blev rejst 152 millioner.

De de nye aktier kom i fri handel var kursen SEK 0,030, altså lidt mindre end hvad jeg gav for mine aktier (lidt over SEK 0,031). Det var nogenlunde, hvad jeg havde forventet.

Men siden er kursen sivet nedad. Der har været rigtigt mange, som har villet sælge. Heldigvis også mange købere, men køberne har haft mindre travlt end sælgerne, så prisen er faldet. Jeg havde forestillet mig, at kursen kunne falde til omkring SEK 0,028, men i dag lukkede aktien på 0,025, efter at have været helt nede at runde 0,024 i løbet af dagen.

Men jeg holder mig til min strategi: Ikke at sælge før prisen kommer op på omkring SEK 0,075-0,080. Sker det, sælger jeg omkring 40 procent af min beholdning, så jeg har fået den investerede kapital hjem igen. Salgsordrerne på dette niveau er allerede lagt ind i markedet, så jeg får tidsprioritet.

Det er fristende at købe mere til disse lave priser. Men jeg holder mig igen. Hvis prisen dykker betydeligt under det nuværende niveau, vil jeg måske købe lidt mere.

Jeg har beregnet indre værdi per aktie til at være omkring SEK 0,071 efter emmissionen og akkorden med kreditorerne. Men det er behæftet med betydelig usikkerhed, især om de får godt gang i minen i Laiva igen..

Forum tidszoneEurope/Copenhagen

Fleste brugere online samtidig92

Online nu
1 Gæst(er)

Nuværende på denne side
1 Gæst(er)

Top brugere

PMPirate: 312

pmdetector: 172

AuEtAgComparendaSunt: 11

ringsted: 6

Medlemsstatistik

Gæste bidragsydere: 56

Medlemmer: 17

Moderatorer: 0

Administratorer: 1

Forumstatistik

Grupper:4

Fora:14

Emner:152

Indlæg:1317

Nyeste medlemmer:

Christian Soelberg Due, JeppeGuy, mortenvermund, Jakobsen

Administratorer:Admin: 256