Avatar

Overvej at opret bruger
guest

sp_LogInOut Log ind sp_Registration Opret profil

Login form protected by Login LockDown.


Opret profil | Mistet adgangskode?
Avanceret søgning

— Forum omfang —




— Match —





— Forum indstillinger —





Minimum søgeordlængde is 3 characters - maksimal søgeordlængde er 84 tegn

sp_Feed Emne RSS sp_TopicIcon
Spekulation eller forsikring?
19/12/2012
19:37
Avatar
PMPirate
Guru
Members
Forum indlæg 312
CubePoints 585
Medlem siden:
15/02/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

Jeg vil gerne dele nogle tanker, som jeg har gået med i et stykke tid, i håb om at de andre her i forummet vil dele ud af deres tanker om dette emne. Andre ville nok i stedet have brugt en overskrift i retning af “Spekulation eller investering?”, men jeg synes ikke det giver mening at tale om investering når man placerer en del af sin kapital i ædelmetaller. Det er naturligvis et definitionsspørgsmål, men selv når der er tale om en længere tidshorisont mener jeg der er tale om spekulation, hvis man placerer en del af sin kapital i ædelmetaller med det formål at opnå en fortjeneste.

Selv køber jeg ædelmetaller både som spekulation og som forsikring. Og der er stor forskel på, hvad jeg vil med de ædelmetaller jeg køber for spekulation og forsikring.

Lad mig starte med de ædelmetaller jeg køber for spekulation:

Her er det helt klart; jeg køber i håb om på et senere tidspunkt at kunne sælge til en højere pris. Omkostningerne skal holdes nede, så profitten til mig selv bliver så stor som muligt. Og her synes jeg, at spreads på fysiske ædelmetaller man får leveret og kan have i hånden er for høje. Spreads på omkring 10 procent betyder, at man ikke har nogen fortjeneste på spekulationen før priserne er steget mindst 10 procent, og de 25% moms på sølv gør det jo bare endnu værre. Derfor har jeg valgt de fysiske ædelmetaller jeg kan holde i hånden fra til dette formål.

Der er andre muligheder for spekulation, som f.eks. EFTer eller “unallocated storage”. Men her køber man et krav på metallet, ligesom man ved køb af et gældsbevis køber et krav på fremtidig tilbagebetaling af gælden. Men hvad hvis kreditor ikke kan betale gælden? Både EFTer som GLD og SLV, og “unallocated storage” indebærer en modpartsrisiko jeg ikke er villig til at tage.

Det man kalder “allocated storage” er en for mig acceptabel mellemvej. Man har ikke fysisk ædelmetallerne i hånden, men alligevel ejer man dem (i modsætning til et krav på dem). Der er stadig en modpart, men går modparten konkurs ejer man det ædelmetal man har købt, og man skal ikke stille op i køen af kreditorer (håber jeg; husk hvad der skete med MF Global). Så for spekulation har jeg selv valgt BullionVault. Her er der tale om “allocated storage”. Jeg ejer altså de ædelmetaller jeg har købt, selv hvis BullionVault skulle gå konkurs.

I modsætning til spekulationen har jeg også sat en del af mine penge i fysiske ædelmetaller jeg kan holde i hånden. Ikke fordi jeg forventer eller håber at tjene penge på det. Tværtimod håber jeg, at jeg aldrig bliver nødt til at sælge dem igen. Umiddelbart virker det tosset ikke at ville realisere, og håbe på at fremtidige generationer arver mine fysiske ædelmetaller. Det er jo tabt for mig, hvis jeg ikke får noget ud af det.

Men er det tabt, når jeg placerer en del af kapitalen i ædelmetaller som forsikring? Og får jeg virkelig ikke noget ud af det?

Jeg får soliditet ud af det. Det at jeg ejer metallerne giver mig stort set samme frihed som hvis jeg ejede jord værd samme beløb. Andre, som ved jeg ejer dem, ved jeg i værste fald kunne realisere dem, og derved indfri krav de måtte have mod mig.

19/12/2012
21:02
Avatar
WithAU
Gæst
Guests

Interessant emne du bringer på bane. Specielt kan jeg godt lide, at du skriver forsikring i stedet for investering. For det er præcis sådan jeg ser det at købe ædelmetaller. Jeg er udelukkende begyndt at interessere mig for ædelmetaller for forsikringens skyld. Derfor kunne jeg aldrig finde på at have en konto på BullionVault eller tilsvarende. 

 

Jeg synes det er forkert at sige, at man ikke får noget ud af at købe guld og sølv som forsikring. Faktisk vil jeg mene, at du får mere ud af det end så meget andet. Hvis/når vi får ret, og fiat pengene bliver værdiløs og inflationen kommer ud af kontrol, så vil man få utroligt meget ud af at besidde fysisk guld og sølv. Ikke blot får man mulighed for at anskaffe sig andre indtjeningsmuligheder efter et økonomisk kollaps såsom jord til landbrug, skov osv., men man bevarer også sin købekraft. 

Personligt er jeg overrasket over hvor lidt man egentlig kan slippe af med at betale i spread hvis man bare kigger sig lidt for når man køber. Generelt vil jeg mene, at guld skal købes i England eller Norge, mens sølvhandler udelukkende bør foretages i Tyskland med mindre man finder et godt tilbud andetsteds. 

22/12/2012
00:59
Avatar
PMPirate
Guru
Members
Forum indlæg 312
CubePoints 585
Medlem siden:
15/02/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

Ja, det ville være helt forkert at sige, at man ikke får noget ud af at købe guld og sølv som forsikring. Personligt synes jeg, at jeg får rigtigt meget ud af det, selvom jeg har svært ved at beskrive præcist hvad. Jeg skrev tidligere, at jeg får soliditet ud af det. Jeg får også frihed ud af det.

Et eksempel: I denne måned har jeg tre ekstraordinært store udgifter: En skattebetaling på omkring kr. 38.000, en ekstra udgift på kr. 15.000 jeg i næsten to måneder har forventet ville komme, og en helt uforudset udgift på omkring kr. 18.000. Den helt uforudsete udgift vælter lidt mit budget. Ikke noget stort problem, for i værste fald kunne jeg bare sælge en smule af mine fysiske ædelmetaller, selvom det er dyrt med de spreads der er på dem. Heldigvis fik jeg for tre år siden en kassekredit på kr. 25.000 i banken da jeg skulle købe en ny bil kontant, og jeg var nervøs for om jeg sidst på måneden ville mangle penge. Banken ville hellere give mig en kassekredit end et lån da de kunne se jeg havde en stabil indtægt – og nok håbede jeg ville udnytte den til max det meste af tiden som mange gør. Jeg har aldrig udnyttet mere end et par tusinde af den. Men mellem jul og nytår kommer jeg i 2-3 dage til at udnytte næsten kr. 20.000 af den. Jeg hader ellers gæld, men det bekymrer mig ikke nu, for jeg ved at jeg let kunne indfri gælden ved at sælge ædelmetaller. De renter jeg kommer til at betale er mindre end hvad det ville koste mig at sælge ædelmetaller nu og købe dem igen i starten af det nye år.

Så tryghed og færre økonomiske bekymringer er også noget jeg får ud af at købe guld og sølv som forsikring.

Når jeg køber guld på BullionVault er det noget helt andet for mig. Det er et sted midlertidigt at placere min kapital mens jeg sparer op til at købe et hus jeg kan bo i. Her er nøgleordet “midlertidigt”. Jeg kunne have ladet pengene stå på en konto til (næsten) negativ realrente. Men jeg regnede ud, at en midlertidig placering af kapitalen her ville være bedre, hvis guldprisen ville stige omkring 4 procent om året, og jeg forventer at guldprisen vil stige mere. Så der er tale om spekulation med en tidshorisont på 2-3 år. På så kort sigt ville spreads på fysiske ædelmetaller æde stort set hele profitten, så det ville være bedre bare at have kapitalen på en bankkonto.

Det er bare lidt ærgeligt, at jeg ikke har flere midler til at købe guld lige nu. Jeg forventer, at priserne på sølv (og især guld) når bunden mellem jul og nytår, inden de igen begynder at stige.

Forum tidszoneEurope/Copenhagen

Fleste brugere online samtidig92

Online nu
1 Gæst(er)

Nuværende på denne side
1 Gæst(er)

Top brugere

PMPirate: 312

pmdetector: 172

AuEtAgComparendaSunt: 11

ringsted: 6

Medlemsstatistik

Gæste bidragsydere: 56

Medlemmer: 17

Moderatorer: 0

Administratorer: 1

Forumstatistik

Grupper:4

Fora:14

Emner:152

Indlæg:1317

Nyeste medlemmer:

Christian Soelberg Due, JeppeGuy, mortenvermund, Jakobsen

Administratorer:Admin: 256