Avatar

Overvej at opret bruger
guest

sp_LogInOut Log ind sp_Registration Opret profil

Login form protected by Login LockDown.


Opret profil | Mistet adgangskode?
Avanceret søgning

— Forum omfang —




— Match —





— Forum indstillinger —





Minimum søgeordlængde is 3 characters - maksimal søgeordlængde er 84 tegn

sp_Feed Emne RSS sp_TopicIcon
Hvad sker der med renten ved inflation?
11/10/2012
22:31
Avatar
Mr Silver
Gæst
Guests

Ja, som overskriften siger er jeg interesseret i at finde ud af hvad der vil ske med min realkreditrente når inflationen eksploderer, bunden ryger ud af dollaren og markedet crasher…

I næste uge skal jeg have lagt lån om, og har planlagt at hive lidt ekstra med hjem til investering i sølv. I den anledning er jeg naturligvis lidt spændt på hvad jeg som låntager kan forvente der sker med renterne.
Jeg regner med at skifte fra et fastforrentet 4% lån til et F3 eller F5 med 10 års afdragsfrit – Det ser ud til at kunne give mig et par tusind ekstra mellem hænderne hver måned.
Om 10 år burde krisen være blæst over igen, og hvis inflationen bliver ekstrem kan jeg jo altid betale hele lånet tilbage med en halv månedsløn :D

Så vidt jeg har kunnet læse mig frem til ude på nettet vil Nationalbanken i tilfælde af uventet høj inflation hæve renterne for at dæmpe efterspørgslen, men da vi jo er medlem af EU og jeg forventer at krisen rammer globalt er jeg noget i tvivl om hvad vi kan forvente os.

Der må sidde en økonom(istuderende) derude og vide en hulens masse om den slags – Naturligvis uden at rådgive direkte om min personlige situation :)

12/10/2012
08:45
Avatar
Admin
Administrator
Forum indlæg 256
CubePoints 5430
Medlem siden:
06/08/2011
sp_UserOfflineSmall Offline

Jeg vil tillade mig at svare lidt teoretisk på dit spørgsmål uden at give råd naturligvis :)

Centralbanker har som regel to mandater: at holde inflationen i skak og stimulere beskæftigelsen. Der er et trade-off mellem disse to, da højere beskæftigelse som regel medfører højere inflation (Phillipskurven). I tider med voldsomme inflationsstigninger vil centralbanker (forhåbentlig) søge at bremse den. Det kan gøres ved flere forskellige metoder, men det eneste der fungerer på den lange bane er at hæve renten. Det gjorde eksempelvis Volcker i USA i 80’erne (satte den korte rente helt op til 20% så vidt jeg husker) og havde succes med at dæmpe økonomien. Forskellen er bare nu, at staterne har en langt højere gæld end i 70-80’erne og at hæve renten så meget vil betyde bankerot over hele linjen. Hvad de vil gøre i en situation med kraftig stigende inflation (som ikke kan skjules for befolkningen) kan man kun gisne om, og det er derfor mange spår et kollaps i fiatregimerne og en overgang til en form for guldfod. 

Under hyperinflation vil det alt andet lige være bedre at have fastforrentet lån, da rentesatsen ikke stiger. Lønnen (hvis man da har et job) må formodes at stige med inflationen og derfor kan hovedstolen betales af hurtigt med værdiløs valuta. Det indebærer naturligvis at markederne får lov at korrigere sig selv, og at staten ikke blander sig i lånebetingelserne (ex. forbyder fast rente).

12/10/2012
10:58
Avatar
Tomas
Gæst
Guests

Hej

Jeg er også ved at omlægge lån, men fra f4 til et fastrente 3,5 %.

Det gør jeg fordi, jeg vælger sikkerheden på den lange bane, frem for de få ekstra kroner det kan give i hånden her og nu.

Jeg mener også der kan være nogle økonomiske fordele, udover sikkerhed, nemlig at når renten stiger vil kursen falde ret markant på et 3,5 %, da det er meget kursfølsomt og det giver en mulighed for at omkonvetere, skabe en kursgevinst og slå af restgælden.

 

Så for mig er der to afgørende faktorer, sikkerhed og mulighed for kursgevinst.( vi ved jo heller ikke hvor lang og hvor omfattende krisen bliver )

 

Er der nogen der er uenige med mig, må de da gerne smide en kommentar

 

Tomas

12/10/2012
11:50
Avatar
NogetSker
Gæst
Guests

Tja, så må du bare håbe at vi ikke ryger i et deflations scenarie – det tvivler jeg dog personligt på at vi gør.

13/10/2012
20:23
Avatar
PMPirate
Guru
Members
Forum indlæg 312
CubePoints 585
Medlem siden:
15/02/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

Hvis jeg selv skulle omlægge lån, ville jeg nok foretrække at omlægge til et fastforrentet 30-årigt obligationslån med afdrag.  Ligesom Tomas skyldes dette især sikkerhed omkring fremtidige betalinger på lånet, og muligheden for kursgevinst hvis renten stiger.

Omvendt kan jeg godt forstå, at nogle gerne vil udnytte den lave korte rente. Det giver efter min mening især god mening, hvis man har den finansielle kapacitet til hurtigt at kunne gå ud af lånet igen, hvis renten stiger. Da den korte realrente er negativ, får man jo reelt penge for at låne dem, hvis man placerer den lånte kapital i aktiver der mindst giver et afkast af samme størrelse som inflationen. Dog skal man vurdere, om man tør tage den risiko der er ved kursudsving i de aktiver man placerer kapitalen i.

Det er en svær problematik, hvor mange faktorer spiller ind: Renten er historisk lav lige nu. Men vi har også haft markante pengepolitiske lempelser, som på sigt burde øge inflationen. Omvendt er mange regeringer i dag så forgældede, at de ville gå bankerot ved de markante rentestigninger der skal til for at holde inflationen i skak. Disse regeringer (og deres centralbanker) vil derfor sandsynligvis gøre alt hvad de kan for at manipulere pengemarkederne, så renten holdes kunstigt nede. Det sker allerede, og vi kommer nok til at se mere af det.

Her i landet er vi også nødt til at vurdere vores specielle situation, især i forhold til Euro-zonen. Vi har ikke en voldsomt stor statsgæld, så isoleret set kunne vi hæve renten for at dæmpe inflationen. Men vi har også en fastkurs-politik overfor euroen, og hvis vi hæver renterne for meget i forhold til euro-zonen, vil kronekursen stige så vi kan få svært ved at holde fastkurspolitikken. Intervention med opkøb af fremmed valuta kan hjælpe lidt, men er inflationært, da vi skal trykke kroner at købe den fremmede valuta for.

Så hvis vi ser stor inflation, hvilket jeg vil gætte på vi gør inden finanssystemet endeligt kollapser, vil jeg tro, at vi kunne finde på at bryde fastkurspolitikken. Så vil DKK stige voldsomt i forhold til EUR, og jeg tror den øgede arbejdsløshed dette vil medføre vil blive betragtet som et mindre problem i forhold til de andre problemer vi vil se i denne situation.

Og netop dette tror jeg er årsagen til, at man har valgt at angive indskydergarantifondens grænse for dækning af indskud i bankerne i EUR. Kommer vi ud i en alvorlig finansiel krise man man således hurtigt reelt sænke denne grænse uden en lovændring ved at bryde fastkurspolitikken og hæve renten.

13/10/2012
20:43
Avatar
PMPirate
Guru
Members
Forum indlæg 312
CubePoints 585
Medlem siden:
15/02/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

NogetSker said
Tja, så må du bare håbe at vi ikke ryger i et deflations scenarie – det tvivler jeg dog personligt på at vi gør.

Det tror jeg faktisk godt, vi kan se. Hvis man studerer andre finansielle kollaps, er der næsten altid en periode med deflation inden den høje inflation kommer. Det har blandt andet været drøftet her: https://www.kitcomm.com/showthread.php?t=93752

14/10/2012
10:10
Avatar
Tomas
Gæst
Guests

PMPirate said
Hvis jeg selv skulle omlægge lån, ville jeg nok foretrække at omlægge til et fastforrentet 30-årigt obligationslån med afdrag.  Ligesom Tomas skyldes dette især sikkerhed omkring fremtidige betalinger på lånet, og muligheden for kursgevinst hvis renten stiger.

Omvendt kan jeg godt forstå, at nogle gerne vil udnytte den lave korte rente. Det giver efter min mening især god mening, hvis man har den finansielle kapacitet til hurtigt at kunne gå ud af lånet igen, hvis renten stiger. Da den korte realrente er negativ, får man jo reelt penge for at låne dem, hvis man placerer den lånte kapital i aktiver der mindst giver et afkast af samme størrelse som inflationen. Dog skal man vurdere, om man tør tage den risiko der er ved kursudsving i de aktiver man placerer kapitalen i.

Det er en svær problematik, hvor mange faktorer spiller ind: Renten er historisk lav lige nu. Men vi har også haft markante pengepolitiske lempelser, som på sigt burde øge inflationen. Omvendt er mange regeringer i dag så forgældede, at de ville gå bankerot ved de markante rentestigninger der skal til for at holde inflationen i skak. Disse regeringer (og deres centralbanker) vil derfor sandsynligvis gøre alt hvad de kan for at manipulere pengemarkederne, så renten holdes kunstigt nede. Det sker allerede, og vi kommer nok til at se mere af det.

Her i landet er vi også nødt til at vurdere vores specielle situation, især i forhold til Euro-zonen. Vi har ikke en voldsomt stor statsgæld, så isoleret set kunne vi hæve renten for at dæmpe inflationen. Men vi har også en fastkurs-politik overfor euroen, og hvis vi hæver renterne for meget i forhold til euro-zonen, vil kronekursen stige så vi kan få svært ved at holde fastkurspolitikken. Intervention med opkøb af fremmed valuta kan hjælpe lidt, men er inflationært, da vi skal trykke kroner at købe den fremmede valuta for.

Så hvis vi ser stor inflation, hvilket jeg vil gætte på vi gør inden finanssystemet endeligt kollapser, vil jeg tro, at vi kunne finde på at bryde fastkurspolitikken. Så vil DKK stige voldsomt i forhold til EUR, og jeg tror den øgede arbejdsløshed dette vil medføre vil blive betragtet som et mindre problem i forhold til de andre problemer vi vil se i denne situation.

Og netop dette tror jeg er årsagen til, at man har valgt at angive indskydergarantifondens grænse for dækning af indskud i bankerne i EUR. Kommer vi ud i en alvorlig finansiel krise man man således hurtigt reelt sænke denne grænse uden en lovændring ved at bryde fastkurspolitikken og hæve renten.

Tak for den uddybende kommentar

Jeg holder fast i mine planer om at omlægge til fast rente, fordi vi ved i realiteten ikke hvad der kommer til at ske, men vi kan nok ikke komme udenom at noget stort er på vej.

 

PMpirate, vil du mene der er en stor risiko ved at have penge stående i banken, selvom beløbet er under det beløb der er dækningsgaranti for… er det virkelig en garanti når alt kommer til alt ?

Jeg tænker at det måske ville være bedre at placere pengene i fysisk guld og sølv ! hvad mener du / i

14/10/2012
12:20
Avatar
NogetSker
Gæst
Guests

Tomas,
M.h.t. Risikoen for at have penge i banken:
Forestil dig en situation, hvor det hele falder sammen – så kunne man godt forestille sig at alle banker lukker inden for ganske kort tid (over natten), da de indbyrdes fordirnger på hnanden er så uoverskuelige.
Hvis det sker, kan forsikringen jo næppe dække det hele – og hvis staten skal træde ind, kan det jo kun ske ved at trykke penge = værdiløs papir.
Samtidig vil det have et begrænset formål, hvis staten skal betale til alle i befolkningen – staten er os alle.

17/10/2012
10:15
Avatar
Mr Silver
Gæst
Guests

Tak skal i have for jeres indspark til mit spørgsmål :)

Jeg var i banken i går, og det endte med at en del af lånet bliver fastforrentet obligationslån (2% over 14 år) og den anden del bliver F5, afdragsfrit.

Så skal det blive spændende at se, hvor renten befinder sig om 5 år, og ikke mindst guld- og sølvpriserne :)

24/10/2012
00:28
Avatar
PMPirate
Guru
Members
Forum indlæg 312
CubePoints 585
Medlem siden:
15/02/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

Mr Silver said
Jeg var i banken i går, og det endte med at en del af lånet bliver fastforrentet obligationslån (2% over 14 år) og den anden del bliver F5, afdragsfrit.

Det er vist ikke så dumt at sprede finansieringen, som du har valgt. Så bliver det jo ikke helt galt, næsten uanset hvordan det går.

Jeg regner selv med at købe fast ejendom i løbet af et år eller to. Og selv om jeg stort set ønsker at betale kontant, har jeg overvejet at lade en lille del af finansieringen (ikke mere end at jeg kan indløse lånet ved at sælge en del af mine ædelmetaller, hvis jeg ønsker det) være et mellemlangt fastforrentet obligationslån som det du tager. Ydelsen vil ikke belaste min økonomi mærkbart, jeg kan købe lidt tidligere end ellers, og med lidt held stiger renten, så jeg får en gevinst på lånet.

Så derfor er jeg meget interesseret i, hvordan det går dig med at få dit fastforrentede obligationslån på 2% over 14 år. Hvad er de faste omkostninger på oprettelse af lånet, og hvad kommer du til at betale i bidrag udover renten?

Forum tidszoneEurope/Copenhagen

Fleste brugere online samtidig92

Online nu
1 Gæst(er)

Nuværende på denne side
1 Gæst(er)

Top brugere

PMPirate: 312

pmdetector: 172

AuEtAgComparendaSunt: 11

ringsted: 6

Medlemsstatistik

Gæste bidragsydere: 56

Medlemmer: 17

Moderatorer: 0

Administratorer: 1

Forumstatistik

Grupper:4

Fora:14

Emner:152

Indlæg:1317

Nyeste medlemmer:

Christian Soelberg Due, JeppeGuy, mortenvermund, Jakobsen

Administratorer:Admin: 256