Avatar

Overvej at opret bruger
guest

sp_LogInOut Log ind sp_Registration Opret profil

Login form protected by Login LockDown.


Opret profil | Mistet adgangskode?
Avanceret søgning

— Forum omfang —




— Match —





— Forum indstillinger —





Minimum søgeordlængde is 3 characters - maksimal søgeordlængde er 84 tegn

No permission to create posts
sp_Feed Emne RSS sp_TopicIcon
køb og salgs strategi
16/02/2013
18:24
Avatar
pmdetector
Ekspert
Members
Forum indlæg 172
CubePoints 327
Medlem siden:
07/12/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

Jeg køber guld og sølv ud fra en langsigtet strategi over 20 til 30 år og ser det lidt som en pensionsopsparing, med mulighed for gevinst. Jeg glædes hver gang der kommer dyk i priserne og ser det som en ny opkøbsmulighed, det meste guld jeg har købt ligger i prislejet på ca. 1600 dollars og sølv på ca. 30 dollars.

Min strategi er at købe og holde på det så længe som muligt, jeg køber guld som en form for opsparing og bevarelse af købekraften, samt sølv som en form for spekulation, da jeg som mange andre synes at især sølv er stærkt undervurderet i pris.

Guldet vil jeg nok først sælge, hvis jeg får brug for penge til uforudsete udgifter eller andet, sølvet vil jeg holde på så længe som muligt. Men det er meget lidt af mine ædelmetaller, som jeg ønsker at sælge, da de for mig er meget værdifuld, sjældne og flere af mine mønter er produseret i en begrænset mængde og derfor svære at få fat på.

Min langsigtet salgs strategi er at få minimum dobbelt så meget for guldet, som jeg har købt det for og minimum tredobbelt så meget for sølvet. Men det er også et absolut minimum, da jeg synes at både guld og sølv er stærkt undervurderet i pris og burde koste meget mere.

Når og hvis sølvprisen stiger til det som de historisk har været værd i forhold til guld, altså ca. 16 til 1, vil jeg nok veksle noget af mit sølv til guld i stedet for at bevare købekraften, da især sølvpriserne er meget uforudsigelige og svingende og kan falde igen.

Hvad synes I andre, hvad burde guld og sølvpriserne være, hvis de ikke var manipuleret og hvad er jeres købs og salgs strategi?

16/02/2013
20:23
Avatar
Gaijin
Gæst
Guests

Well. Jeg har ingen anelse om hvad det skulle koste hvis det ikke var manipuleret.

 

Jeg er nok en af dem der tror at vores system kommer til at falde brat. Så jeg køber sølvmønter så jeg kan betale for forskellige vare når vores sedler ikke duer mere. Så alt i alt forbereder jeg mig på en ny “Depresion”

 

Og hvis den ikke kommer, ja så har jeg en samling sølv jeg kan give videre til mine børn :-) Og hvis det går som eksperterne siger, så er der jo ikke så meget sølv tilbage i verden, så mon ikke prisen kommer til at stige kraftigt på sølv en dag :-)

 

18/02/2013
01:36
Avatar
PMPirate
Guru
Members
Forum indlæg 312
CubePoints 585
Medlem siden:
15/02/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

Min strategi er nogenlunde som pmdetectors: En langsigtet strategi over 20-30 år, og en inflationssikret opsparing der dog ikke forrentes. Måske bliver det en dag et tilskud til pensionen (eller en erstatning for den), og ellers går det videre til arvingerne. Når jeg også køber sølv, er det til dels fordi jeg ser større muligheder for prisstigninger på dette metal. Men også for at sprede denne opsparing til andet end guld. Udover opsparing er det for mig – ligesom for Johnny – også en sikring af en del af min kapital, hvis vi får et finansielt kollaps.

Modsat pmdetector har jeg ikke specielle forventninger til hvor meget mere jeg kan få for metallerne når/hvis jeg sælger igen. Det vil vise sig hvad priserne er til den tid, hvis den kommer. Dog synes jeg pmdetectors forventninger er meget lave: En fordobling over 30 år er ikke ret meget. Hvis man f.eks. sætter penge i banken til kun 2,34% i rente om året, er beløbet mere end fordoblet i løbet af 30 år (hvis ikke banken krakker og indskydergarantien fejler). Inflationen vil nok være højere.

 

Dog vil jeg lige komme med en advarsel, da jeg ser pmdetector skriver “Men det er meget lidt af mine ædelmetaller, som jeg ønsker at sælge, da de for mig er meget værdifuld, sjældne og flere af mine mønter er produseret i en begrænset mængde og derfor svære at få fat på”.

Der er kommet en hel industri med at producere nye mønter (især sølvmønter) i små oplag, som så sælges til voldsomme overpriser (ofte 2-3 gange metalprisen), og ofte “rives væk” og hurtigt bliver udsolgt (da oplagene er små, og mønterne markedsføres aggressivt). Folk køber dem til overpriserne fordi de tror de senere vil blive mere værd. Men der laves i dag så mange forskellige af disse serier, at de næppe nogensinde vil få nævneværdi samlerværdi. Perth Mint alene har lavet mere end et dusin af sådanne småserier allerede i år. Efter min mening fup og fidus af nogenlunde samme skuffe, som man ser fra Mønthuset Danmark.

Samtidig må man huske på, at numismatisk premium kun sjældent stiger lige så hurtigt som metalpriserne. Hvis man tror på, og vil satse på, kraftige prisstigninger på metallerne, spilder man efter min mening sine penge ved at sætte dem i numismatiske mønter. Og hvis man tror på numismatisk drevne prisstigninger, skal man efter min mening være ekspert for at vide hvilke mønter man skal investere i.

Selv ved jeg ikke nok om numismatik, så jeg holder mig stort set fra det numismatiske. Den eneste undtagelse er, at jeg har købt (forhenværende) numismatiske  sølvmønter til tæt på metalværdien, når metalværdien er steget og er blevet højere end den numismatiske værdi. Det giver mig en ekstra sikring mod værditab, hvis metalpriserne falder.

29/01/2015
11:33
Avatar
Tomas
Gæst
Guests

Hej

Jeg er på vej til, inden længe at købe guld 1 oz mønter, for et ret stort beløb hos Robbe og Berking.

Jeg mener guldmønterne er nye, betyder det at jeg ikke kan sælge dem igen skattefrit i det, de så ikke kan kaldes samlermønter ?

Jeg mener at der er fornuft i at sætte sine penge i guld, frem for at have dem stående i banken til 0,2 % i rente, men jeg vil alligevel gerne høre jeres mening ?

God dag

Hilsen Tomas

29/01/2015
21:29
Avatar
PMPirate
Guru
Members
Forum indlæg 312
CubePoints 585
Medlem siden:
15/02/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

Hej Thomas,

Selvom jeg ikke selv er skatteekspert, har jeg checkket op på dette med min revisor. Og han var nødt til at checkke op på det med andre skatteeksperter, da det er lidt usædvanlige spørgsmål.

Såvidt jeg kan forstå, har det ingen betydning om det er nye eller gamle mønter. Hvis du køber mønterne med henblik på engang senere igen at sælge dem til en højere pris, skal du beskattes af en eventuel fortjeneste. Og du får ikke noget fradrag for et eventuelt tab.

Det vigtige skattemæssigt er intentionen i købsøjeblikket. Hvis man køber med den intention at man senere vil sælge med en profit, er det i skattemæssig henseende spekulation (selvom vi nok ville kalde det investering), og så skal man betale skat af en eventuel fortjeneste. Men hvis man køber uden at have til hensigt senere at sælge med profit, skal man ikke betale skat af en eventuel profit, selvom man måske senere sælger igen til en højere pris. Derfor bliver f.eks. møntsamlere normalt ikke beskattet, hvis de senere sælger deres samling af guldmønter til en højere pris end hvad de gav for dem. Det er dog ikke nok bare at sige man ikke havde til hensigt senere at sælge for en højere pris, for det tror retten ikke på, med mindre der er andre ting der tyder på det.

Disse skatteregler for privatpersoner er en væsentlig årsag til, at jeg har stiftet et investeringsselskab. Her er der fradrag for eventuelle tab. Omvendt skal selskabet betale selskabsskat af overskuddet, og skattesatserne for et udbytte fra selskabet til ejeren (efter selskabsskatten) svarer stort set til skattesatserne på eventuel profit ved direkte investering i guldmønter. Det er dog ikke forbudt at låne selskabet penge (hvis renten er lavere end markedsrenten), og de lån kan man så få betalt tilbage uden at betale udbytteskat.

Hvis der er tale om et større beløb, kunne det måske være en god ide for dig at få en skriftlig udtalelse fra en registreret revisor med en ansvarsforsikring. Hvis hans rådgivning så viser sig at være forkert, og du senere får et skattesmæk, skal hans ansvarsforsikring erstatte tab du har lidt på den forkerte rådgivning.

Skattereglerne for privatpersoner omkring investering i guld og sølv er årsagen til, at jeg stiftede et investeringsselskab. Selskabet har naturligvis en egenkapital, men det meste af den kapital selskabet investerer er kapital jeg rentefrit har lånt selskabet, og kan trække ud igen uden at betale udbytteskat. Selskabet beskattes af profit, men kan også trække tab fra. Ved større tab, hvor egenkapitalen går tabt, bliver jeg nødt til at konvertere en del af lånekapitalen til ansvarlig kapital for at genoprette selskabets solvens.

Og det er årsagen til, at jeg i slutningen af sidste uge likviderede min personlige portefølge ved BullionVault. Guld var steget så meget at jeg kunne sælge uden tab (som ikke kan trækkes fra), men ikke så meget at jeg kommer til at betale nogen videre skat på profitten. Nu har jeg lånt pengene til mit investeringsselskab. De er nok fremme hos BullionVault i morgen, hvor de så bliver placeret i sølv.

30/01/2015
11:06
Avatar
Tomas
Gæst
Guests

Mange tak PM, for det uddybende svar.

Jeg har netop sendt en mail til min revisor, så han kan undersøge sagen.

Jeg har et Aps, så måske det kunne være smart, som du siger, at låne pengene til dette og lave investeringen der !

Jeg vender lige tilbage, her, med svar fra revisoren, det kunne være fin info for andre også at få.

Jeg ved P.R.mønter har 10 kr guldmønter, dem med H.C.Andersen motiver, det er jo samlermønter, måske kan det svare sig at købe dem, selvom de er dyre , hvis man ellers ville bliver beskattet af normale investeringsmønter  !?

05/02/2015
22:01
Avatar
pmdetector
Ekspert
Members
Forum indlæg 172
CubePoints 327
Medlem siden:
07/12/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

Tomas sagde
Jeg ved P.R.mønter har 10 kr guldmønter, dem med H.C.Andersen motiver, det er jo samlermønter, måske kan det svare sig at købe dem, selvom de er dyre , hvis man ellers ville bliver beskattet af normale investeringsmønter  !?

Jeg har selv investeret i mønterne med H.C. Andersen, både guld og sølv, og har tidligere købt dem til gode spotpriser på bl.a. qxl.dk og hos Tavex, samt hos abcoins.dk

Fordelen ved disse mønter er at de er samlermønter, som er produceret i et begrænset oplag, og jeg har bemærket at de bevarer deres købs- og salgsværdi uafhængig af den øvrige spotpris på guld og sølv, og samlerværdien stiger som bekendt over tid.

Desuden er det også en fordel at have nogle danske guld og sølv mønter, hvis økonomien går ned og vi står i en situation med f.eks. bankrun og en periode med lukkede banker, og skal gøre brug af evt. kontanter, ædelmetaller og byttehandler mm. 

30/03/2015
10:27
Avatar
Tomas
Gæst
Guests

Som lovet, svar fra min revisor :

Kun en møntsamling med numismatisk værdi, er skattefrit, ved et evt. overskud, ved et salg.

Alt hvad der hedder investeringsmønter, så som Krugerrand, vil blive beskattet.

Hvis det vurderes at det er ren spekulation, bliver man beskattet.

 

Spørgsmål :

Jeg overvejer at konvertere 80 % af mit indestående i banken, til guld og sølv ( det er et pænt stort beløb ), men vil lige høre jeres holdning til dette, hvis i stod i samme sted ? min plan er på sigt at købe et hus for pengene, men jeg venter da jeg mener markedet er i en boble, lige nu.

Hvor går man i øvrigt hen og sælger sit guld, hvis det, eks. er steget, 3 gange i værdi, jeg mener hvem vil og har råd til at købe ?

30/03/2015
19:38
Avatar
WithAU
Gæst
Guests

Tomas sagde
Som lovet, svar fra min revisor :

Kun en møntsamling med numismatisk værdi, er skattefrit, ved et evt. overskud, ved et salg.

Alt hvad der hedder investeringsmønter, så som Krugerrand, vil blive beskattet.

Hvis det vurderes at det er ren spekulation, bliver man beskattet.

 

Spørgsmål :

Jeg overvejer at konvertere 80 % af mit indestående i banken, til guld og sølv ( det er et pænt stort beløb ), men vil lige høre jeres holdning til dette, hvis i stod i samme sted ? min plan er på sigt at købe et hus for pengene, men jeg venter da jeg mener markedet er i en boble, lige nu.

Hvor går man i øvrigt hen og sælger sit guld, hvis det, eks. er steget, 3 gange i værdi, jeg mener hvem vil og har råd til at købe ?

Hej Tomas

Ang. køb af guldmønter vil jeg anbefale, at du køber australske Lunar-mønter. Specielt hvis du kan få fat i dem i high relief. De bliver solgt rigtig dyrt på det sekundære marked, da de kun bliver lavet i et begrænset antal. Det betyder samtidigt, at det er numismatiske objekter. For at sælge guldmønter vil jeg anbefale f.eks. craigslist i USA eller eBay, der dog sluger et pænt gebyr. Men hvis du allerede har tredoblet værdien af dit guld så er et gebyr på 9 % af salgsværdien en fornuftig cost of carry imo.

Ang. huskøb så kommer det virkelig an på hvor du vil købe. Hvis du vil købe i København eller tæt på så vent endelig. Ellers er der med al sandsynlighed ikke meget at hente ved at vente, da priserne stadig er lavere end i 2006 andre steder i landet. 

31/03/2015
10:02
Avatar
Tomas
Gæst
Guests

Hej og tak for svar.

Min tro, er, at markedet chrasher, så derfor vil jeg købe guld og vente med hus, som er i nærheden af Århus, men det er mere hvor meget, jeg skal overbevise mig selv om at investere i det.

Hvis det chrasher, får man, så vidt jeg er er informeret, højest sandsynligt ikke noget for den numismatiske værdi og Australske lunar er temmelig dyre, men igen, hvis de stiger 3 gange, er det selvfølgelig stadig en fornuftig investering og chrasher markedet ikke, imod forventning, kan man sikkert sælge til numismatisk, værdi !!så det vil jeg da overveje

No permission to create posts
Forum tidszoneEurope/Copenhagen

Fleste brugere online samtidig92

Online nu
1 Gæst(er)

Nuværende på denne side
1 Gæst(er)

Top brugere

PMPirate: 312

pmdetector: 172

AuEtAgComparendaSunt: 11

ringsted: 6

Medlemsstatistik

Gæste bidragsydere: 56

Medlemmer: 17

Moderatorer: 0

Administratorer: 1

Forumstatistik

Grupper:4

Fora:14

Emner:152

Indlæg:1317

Nyeste medlemmer:

Christian Soelberg Due, JeppeGuy, mortenvermund, Jakobsen

Administratorer:Admin: 256