Avatar

Overvej at opret bruger
guest

sp_LogInOut Log ind sp_Registration Opret profil

Login form protected by Login LockDown.


Opret profil | Mistet adgangskode?
Avanceret søgning

— Forum omfang —




— Match —





— Forum indstillinger —





Minimum søgeordlængde is 3 characters - maksimal søgeordlængde er 84 tegn

sp_Feed Emne RSS sp_TopicIcon
Grundlæggende nybegynderspørgsmål.
03/09/2012
15:57
Avatar
kaha
Gæst
Guests

Først vil jeg gerne takke for en god hjemmeside. Den er meget informativ med mange gode artikler. Vil anbefale den til venner og bekendte.  

Jeg har været interesseret i at købe ædelmetaller i et stykke tid nu.

Jeg vil snart foretage mit første køb af guld og jeg har nogle spørgsmål til hvordan jeg rent praktisk skal gribe det an. Jeg håber I vil besvare disse spørgsmål.

Hvis jeg køber fra Tavex, som er en veletableret og respekteret forhandler, kan man vel gå ud fra at ægtheden af alle de investeringsmønter de sælger, er blevet kontrolleret af deres professionelle folk. De sælger vel ikke noget videre uden at de først har inspiceret det grundigt?  

Det som jeg er bange for er at komme til at sidde inde med forfalskninger. 

Det er vel naturligt, at man som køber ønsker at sikre sig ægtheden at det guld man køber.  

Når man selv vil sikre sig ægtheden af sit guld, kan jeg kun se at man kan foretage sig følgende ting.

  1. Kigge på designet og se om det ligner de billeder man har set af mønten.
  2. Bruge en skydelære til at måle dimensionerne diameter og højde.
  3. Tjekke at materialet ikke er magnetisk.
  4. Veje mønten.

Er der noget jeg mangler her?

I artiklen `Hvordan sikrer man sig at metallet er ægte` nævnes der i afsnittet Efter et køb at der findes forskellige kemikalier der kan teste metallet.

Hvor vigtig anser I denne testprocedure at være. Er det essentielt at gøre dette?

 

Og er det i det hele taget praktisk muligt at foretage sig alle disse ting hvis man køber fra Tavex. Når man går ind på Tavex hjemmeside under Netbutik kan man læse en artikel der omhandler Hvordan man håndterer guld. Heri står der at man ikke må fjerne mønter og barrer fra deres indpakning. Der står godt nok kun at man helst ikke må. At man godt må hvis det er absolut nødvendigt. Men jeg har ikke indtrykket af, at det er muligt at køre mønterne igennem alle testene. Fx når der står at man ikke må berøre overfladen. Men er det så muligt at måle højden på mønten?

Ved I om det er muligt at man kan foretage disse tests inden man køber mønterne, hvis man nu vælger at købe direkte fra butikken? Eller om Tavex vil illustrere ægtheden for kunderne på denne måde? 

Disse spørgsmål virker måske meget banale. Men jeg har aldrig set en guldmønt og er helt ny i det her så derfor disse spørgsmål.

Jeg vil sætte stor pris på hvis I kunne hjælpe mig.

Tak på forhånd.

vh. kaha

03/09/2012
22:53
Avatar
PMPirate
Guru
Members
Forum indlæg 312
CubePoints 585
Medlem siden:
15/02/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

Jeg er ikke det mindste bekymret for forfalskninger, når jeg køber hos Tavex. Jeg har købt der mange gange, og der har aldrig været de mindste problemer.

For guldmønter og barrer, som ikke er i en forseglet indpakning, kan man teste med en probersten og probersyre. Det er ikke noget jeg har prøvet, og man skal være opmærksom på, at det er nogle af de mest skrappe syrer der findes, så man skal være forsigtig. Det foregår ved at man skraber en lille smule af guldet af på proberstenen, og derefter ser om guldet på proberstenen kan opløses af syren. Liberty Silver sælger probersten og probersyre.

Små guldbarrer, og mønter i 24 karat kommer ofte i forseglede indpakninger, og det går normalt ud over gensalgsværdien, hvis man åbner indpakningen. Derfor er det en dårlig ide at åbne for at teste.

Men krugerrands og ældre guldmønter plejer ikke at være i forseglede indpakninger, selvom Tavex til tider sender dem i møntkapsler. Stort set alt mit fysiske guld er i form af krugerrands og ældre guldmønter. Fordelen ved disse mønter er, at det ikke er helt rent guld (22 karat for krugerrands, og finhed 900 for de fleste ældre guldmønter), hvilket gør at de er hårdere, og derfor ikke så let får skader i form af ridser og lignende.

04/09/2012
08:07
Avatar
Admin
Administrator
Forum indlæg 256
CubePoints 5430
Medlem siden:
06/08/2011
sp_UserOfflineSmall Offline

Værktøjer og kemikalier til at teste ægtheden kan erhverves fra Liberty Silver. Rabat kan opnås ved at benytte vores rabatkode.

Vil man være fuldstændig sikker på at guld og sølv er ægte skal man købe indkapslede mønter og barrer som PMPirate nævner (og naturligvis ikke bryde forsejlingen). 

Køber man fra respekterede forhandlere, herunder Tavex, mener jeg bestemt ikke man skal bekymre sig om hvorvidt det er ægte metal. Køber man fra private eller på internetauktioner er det derimod måske noget man bør være opmærksom på. 

04/09/2012
13:46
Avatar
PMPirate
Guru
Members
Forum indlæg 312
CubePoints 585
Medlem siden:
15/02/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

Admin said
Vil man være fuldstændig sikker på at guld og sølv er ægte skal man købe indkapslede mønter og barrer som PMPirate nævner (og naturligvis ikke bryde forsejlingen). 

Her er jeg ikke enig. Problemet er, at falsknere forholdsvist let kan forfalske indkapslingen, og eventuelt certifikat. Og da man ikke kan teste massefylde (den simpleste og mest sikre test) når mønten eller barren er i forseglingen, er der derfor mindre risiko for at forfalskningen opdages – hvilket falskneren gerne vil undgå. Der har, så vidt jeg er orienteret, for eksempel været en del problemer med falske panda mønter. Efter min mening er forsegling en direkte invitation til falsknere.

Ved køb hos en respekteret forhandler, som f.eks. Tavex, ville jeg ikke være bekymret ved at købe i forsegling. Hvis de stadig eksisterer når man skal sælge igen, er der næppe nogen problemer, når man kan vise at det er købt hos dem tidligere.

Men hvis man skal sælge andre steder, kan forseglingen være et problem, hvis der er mange forfalskninger af den pågældende type i omløb. Her kan man let risikere, at køber forlanger at forseglingen brydes alligevel, så ægtheden kan testes. Det kan gå ud over værdien ved gensalg.

Jeg har selv kun et enkelt stykke guld i forsegling, en lille 50 grams barre. Den var blandt de første ting jeg købte hos Tavex sidste år. Og jeg er ikke det mindste bekymret for ægtheden. Men omvendt er det nok det første stykke guld jeg vil skille mig af med, hvis jeg skal sælge igen.

05/09/2012
04:00
Avatar
kaha
Gæst
Guests

Admin:

Hvorfor mener du, at man kan være fuldstændig sikker på at guld og sølv er ægte, hvis man køber indkapslede mønter og barer? Mener du, at man kan være mere sikker på ægtheden hvis metallet er indkapslet? Sådan læser jeg din anden paragraf. Hvis det er hvad du siger, hvorfor mener du det?    

Jeg kan forstå på PMPirate, at man ikke selv kan teste ægtheden af metallet, hvis der er indkapslet.

Er der noget udover din tillid til sælgeren, der gør dig fuldstændig sikker på metallets ægthed ved køb af indkapslet ædelmetal?

 

 

PMPirate:

Hvis indkapsling og eventuelt certifikat kan forfalskes (som du siger), hvorfor er du så ubekymret for at købe guld i forsegling ved Tavex ?

Dette spørgsmål releterer måske til, at jeg ikke ved hvordan Tavex arbejder. Når Tavex genindkøber indkapslet guld fra kunder der har købt guldet hos Tavex, åbner de så indkapslingen og inspicerer guldet? Eller sælger de mon guldet videre uden at have haft brudt indkapslingen op?

 

Jeg kan se at i begge har stor tiltro til Tavex. En sådan tiltro, må for mig at se, delvist baseres på, at man har absolut sikkerhed for, at de grundigt og professionelt inspicerer alt guld de køber ind og videresælger. 

05/09/2012
05:18
Avatar
NogetSker
Gæst
Guests

Jeg kan nævne at de gange jeg har købt sølv fra Tavid, har jeg fået de i de originale kasser, med poststempel og forsegling, semdt direkte fra den Østrigske nationalbank.

05/09/2012
08:20
Avatar
Admin
Administrator
Forum indlæg 256
CubePoints 5430
Medlem siden:
06/08/2011
sp_UserOfflineSmall Offline

kaha said
Admin:

Hvorfor mener du, at man kan være fuldstændig sikker på at guld og sølv er ægte, hvis man køber indkapslede mønter og barer? Mener du, at man kan være mere sikker på ægtheden hvis metallet er indkapslet? Sådan læser jeg din anden paragraf. Hvis det er hvad du siger, hvorfor mener du det?    

Jeg kan forstå på PMPirate, at man ikke selv kan teste ægtheden af metallet, hvis der er indkapslet.

Er der noget udover din tillid til sælgeren, der gør dig fuldstændig sikker på metallets ægthed ved køb af indkapslet ædelmetal?

Det var måske et meget firkantet statement, men det guld jeg har købt i indkapsling med certifikat føler jeg mig helt overbevist om er ægte. Alt kan vel i realiteten forfalskes, men efter min mening er indkapsling + certifikat fra velansete producenter noget af det sikreste. 

05/09/2012
14:25
Avatar
kaha
Gæst
Guests

Admin, jeg går ud fra at den følelse af sikkerhed du har udelukkende skyldes din tillid til sælgeren. Du giver ingen yderligere grund til din mening.

06/09/2012
10:06
Avatar
PMPirate
Guru
Members
Forum indlæg 312
CubePoints 585
Medlem siden:
15/02/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

kaha said
PMPirate:

Hvis indkapsling og eventuelt certifikat kan forfalskes (som du siger), hvorfor er du så ubekymret for at købe guld i forsegling ved Tavex ?

Dette spørgsmål releterer måske til, at jeg ikke ved hvordan Tavex arbejder. Når Tavex genindkøber indkapslet guld fra kunder der har købt guldet hos Tavex, åbner de så indkapslingen og inspicerer guldet? Eller sælger de mon guldet videre uden at have haft brudt indkapslingen op?

Jeg tror ikke, at Tavex bryder forseglingen for at inspicere guldet nærmere.

Når jeg ikke er bekymret, skyldes det især tillid til Tavex. De køber enten direkte hos producenterne, eller via store og velrennomerede grossister. Og når de køber tilbage fra deres kunder, køber de kun mærker, som de kender godt.

Det betyder, at de kender forsegling og certifikat godt, da de checkker det næsten hver dag. Derfor har de gode forudsætninger for at se, hvis noget ikke er præcist, som det skal være.

Samtidig må man huske på, at de har et stærkt incitament til at sikre, at intet falsk guld bliver solgt fra dem. Bare en enkelt historie om, at nogen har købt en forfalskning hos dem ville gå voldsomt ud over deres omsætning, idet folk så vil købe andre steder i stedet.

07/09/2012
03:06
Avatar
kaha
Gæst
Guests

Tak for svaret PMPirate.

Ok så det er minten/producenten af metallet der laver forsegling og certifikat. Det var også det Noget Sker sagde ovenfor, tror jeg. Hvis alt 24 karat guld man køber hos Tavex er forseglet behøver man jo egentlig ikke at bekymre sig om at teste metallet.

Jeg har lige set videoer på youtube, hvor guldsamlere af investeringsguld fremviser deres samlinger. Jeg kan se at de fleste har deres 24 karat guld forseglet i noget stift plastikomslag. Jeg havde ikke hørt om forsegling af guld før jeg læste om det på Tavex hjemmesiden for nogle dage siden. Indtil da havde jeg altid set folk røre direkte ved deres guld i de videoer jeg så på youtube.

 

Jeg har et konkret spørgsmål mere til PMPirate:

Jeg kan se at du i en anden tråd skrev om den metode du bruger til at teste dit 22 karat guld der ikke er forseglet. Har jeg forstået dig ret, at du vejer det og måler dimensionerne diameter og højde og så kører du en magnet henover/tæt på det.

Fx. hvis en 1 oz. Krugerrand vejer 33,93 gram, har en diameter på 32,6 mm, har en højde på 2,84mm og ikke reagerer på en magnet, ja så kan man gå ud fra at det er the real thing man har. (Selvfølgelig tjekker man også at designet passer.)

Forum tidszoneEurope/Copenhagen

Fleste brugere online samtidig92

Online nu
1 Gæst(er)

Nuværende på denne side
1 Gæst(er)

Top brugere

PMPirate: 312

pmdetector: 172

AuEtAgComparendaSunt: 11

ringsted: 6

Medlemsstatistik

Gæste bidragsydere: 56

Medlemmer: 17

Moderatorer: 0

Administratorer: 1

Forumstatistik

Grupper:4

Fora:14

Emner:152

Indlæg:1317

Nyeste medlemmer:

Christian Soelberg Due, JeppeGuy, mortenvermund, Jakobsen

Administratorer:Admin: 256