Avatar

Overvej at opret bruger
guest

sp_LogInOut Log ind sp_Registration Opret profil

Login form protected by Login LockDown.


Opret profil | Mistet adgangskode?
Avanceret søgning

— Forum omfang —




— Match —





— Forum indstillinger —





Minimum søgeordlængde is 3 characters - maksimal søgeordlængde er 84 tegn

sp_Feed Emne RSS sp_TopicIcon
Priserne i 2015
10/01/2015
00:22
Avatar
PMPirate
Guru
Members
Forum indlæg 312
CubePoints 585
Medlem siden:
15/02/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

Jeg vil her prøve at komme med et bud på, hvordan jeg tror priserne på især guld og sølv vil udvikle sig i løbet af 2015. Og jeg håber andre her i forummet også vil bruge denne tråd til at komme med deres bud.

For at komme med en rimelig forudsigelse for fremtiden, er det godt først at se lidt tilbage i tiden for at vurdere de nuværende trends. Og her ser jeg to markante trends:

  1. En stigende dollarkurs i forhold til euro. Regnet i USD var guldprisen i 2014 stort set uændret, mens den i næsten alle andre valutaer steg. Regnet i EUR steg den således 13 procent i 2014. Denne trend med en stigende dollarkurs er blevet mere markant i slutningen af 2014 og starten af 2015.
  2. Faldende priser på en lang række råvarer. Faldet i olieprisen har alle nok hørt om, men en lang række andre råvarer som jernmalm og kobber er også faldet en hel del i pris.

Årsagen til den stigende dollarkurs er efter min mening ikke at USD er specielt stærk, men derimod at næsten alle andre valutaer viser større tegn på svaghed. Det er et alvorligt problem for USA, da deres eksport er mindre konkurrencedygtig på de internationale markeder, mens importerede varer er billigere for amerikanerne. Så deres underskud på handelsbalancen bliver nok endnu større. En vigtig årsag til denne trend er efter min mening, at FED (i hvert fald officielt) har stoppet pengepressen, og snakker om at hæve renten i 2015.

Årsagen til de faldende råvarepriser er efter min mening den meget lave rente vi har haft globalt i de senere år. Den lave rente gør det billigere at finansiere produktionen af råvarerne. Men det tager nogle år før billigere financiering slår igennem i form af øget produktion, ligesom det vil tage nogle år for produktionen at blive reduceret, hvis finansieringen igen bliver dyrere. Lige nu tror jeg de faldende råvarepriser skyldes, at vi på grund af den lave rente har fået en overproduktion i forhold til, hvad markedet kan aftage. For olien tror jeg det kraftige prisfald på det seneste også skyldes manglende efterspørgsel, fordi en række af de udviklede økonomier er på vej ind i en recession.

Jeg tvivler lidt på at vi vil se en renteforhøjelse fra FED i 2015. I stedet vil vi nok se rentesænkninger, og negative renter flere steder. Det vil ikke nødvendigvis medføre en kollaps i 2015, for som vi har set er centralbankerne gode til at sparke den berømte dåse længere ned af vejen, selvom den bliver tungere med hvert spark.

Der er efter min mening en stor risiko for en større korrektion på aktiemarkederne (et fald på mindst 40 procent). Denne risiko vil blive større hvis renten hæves.

Hvad angår kreditmarkederne (obligationer) ser jeg stor forskel på de såkaldte “high yield” obligationer, og “investment grade” obligationer: High yield obligationerne kan falde kraftigt i pris, når investorerne indser at den risiko de har påtaget sig for at opnå et rimeligt afkast er for stor i forhold til afkastet. Men investment grade obligationer kan stige yderligere, da de er nyttige for større investorer der gerne vil være kontant uden at have anden modpartsrisiko end den højt kreditvurderede udsteder – selvom de ikke får noget videre afkast, eller måske endda et lille negativt afkast.

Hvad guldprisen angår, tror jeg vi vil se en let stigende tendens i løbet af året. Nok 10-20 procent, regnet i EUR. Men det er efter min mening heller ikke usandsynligt, at vi kan se langt større stigninger, hvis der kommer større uro på finansmarkederne.

Hvad sølvprisen angår, er jeg langt mere negativ. Her må vi huske på, at det meste sølv udvindes som et biprodukt ved udvindingen af kobber, og at vi nu har overkapacitet i udvinding af kobber. Jeg tror kobberprisen vil falde i 2015, og det kan sagtens trække sølvprisen med ned. På lidt længere sigt (2-5 år) er jeg dog langt mere positiv for sølvprisen.

Forum tidszoneEurope/Copenhagen

Fleste brugere online samtidig92

Online nu
1 Gæst(er)

Nuværende på denne side
1 Gæst(er)

Top brugere

PMPirate: 312

pmdetector: 172

AuEtAgComparendaSunt: 11

ringsted: 6

Medlemsstatistik

Gæste bidragsydere: 56

Medlemmer: 17

Moderatorer: 0

Administratorer: 1

Forumstatistik

Grupper:4

Fora:14

Emner:152

Indlæg:1317

Nyeste medlemmer:

Christian Soelberg Due, JeppeGuy, mortenvermund, Jakobsen

Administratorer:Admin: 256