Avatar

Overvej at opret bruger
guest

sp_LogInOut Log ind sp_Registration Opret profil

Login form protected by Login LockDown.


Opret profil | Mistet adgangskode?
Avanceret søgning

— Forum omfang —




— Match —





— Forum indstillinger —





Minimum søgeordlængde is 3 characters - maksimal søgeordlængde er 84 tegn

sp_Feed Emne RSS sp_TopicIcon
Omfattende manipulation i guld og sølv
21/02/2013
09:31
Avatar
Admin
Administrator
Forum indlæg 256
CubePoints 5430
Medlem siden:
06/08/2011
sp_UserOfflineSmall Offline

Den seneste måned, herunder især de sidste to uger, har været brutale for guld og sølv markedet. Spotprisen falder dag efter dag uden pause og begynder at tegne sig et helt klart billede af manipulation af store aktører i markedet. Det ser ikke engang ud som om, at de prøver at skjule deres hensigter mere. Hvem disse er kan man selv tænke sig til..

I foråret sidste år skrev vi om mærkelige handelsmønstre i guldmarkedet og de seneste dage er der kommet flere rapporter om klokkeklare tidspunkter hvor metallerne rammes hårdt. Artiklerne kan læses her:

http://www.zerohedge.com/news/…..ng-mugging

http://www.zerohedge.com/news/…..own-window

Jeg kan forestille mig mange forskellige årsager til den prisudvikling vi ser i disse dage. Main stream medierne er for alvor hoppet med på guld-basher vognen hvilket som regel betyder, at bunden er nær. Hvis jeg ikke husker helt galt, er der option expiry mandag og derfor kan vi nok begynde at se en ende på nedturen. Markederne er voldsomt oversolgt som kan ses nedenfor:

 

sølv_21022013-1.png

guld_21022013.png

 

Samtidig med de voldsomme prisfald stiger open interest så det bliver interessant at se, hvor stejle stigninger der kommer når trenden (forhåbentlig) snart vender.

21/02/2013
16:19
Avatar
Gaijin
Gæst
Guests

Hmm. Jeg er en kæmpe newbie på det her punkt. For mig er der lav pris eller høj pris. For mig (personligt) er det dejligt med lav pris i lang tid, da det betyder mere sølv for pengende. 

 

Så hvorfor vil du gerne have at trenden vender? For der er vel ingen af os der regner med at sælge ud af lageret nu her? Eller.?

21/02/2013
16:59
Avatar
NogetSker
Gæst
Guests

God pointe Johnny. Men psykologi er noget mærkeligt noget.

du har selvfølgelig ret i at vi burde håbe det stiger senere (så kan vi købe mere, eller krisen kan måske, naivt, afværges – ser mit metal som en forsikring).

 

Men, sover bedre når jeg ved at det er mere værd end jeg købte det for :-)

23/02/2013
21:02
Avatar
PMPirate
Guru
Members
Forum indlæg 312
CubePoints 585
Medlem siden:
15/02/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

Ja, markedet ser underligt ud i øjeblikket, og så vidt jeg kan se, er det især drevet af psykologi, og ignorerer fundamentalerne der bestemmer priserne på længere sigt.

Men een ting ved jeg med sikkerhed: Det er ikke nu man skal sælge (med mindre man har været så dum at investere for penge man ikke kan undvære, så man er tvunget til at sælge for at begrænse sit tab). Rent følelsesmæssigt er det fristende at sælge nu, men hvis man ikke lægger følelserne til side når man træffer beslutninger om investeringer, er man sikker på at tabe penge.

Medierne har højlydt på det sidste proklameret, at finanskrisen er overstået, og guldprisen derfor vil falde. Det eneste de har at have det i, er at aktiemarkederne er steget (hvad der ikke er så underligt, når centralbankerne sprøjter billige penge ud i finansmarkederne). Og de glemmer, at der skal findes en løsning på gældsloftet for USAs regering i løbet af en uge. Hvordan det gik med guldpriserne sidst vi var i denne situation? (Rekordpriser for guld i USD.) Vi hører om, at Soros har trukket kapital ud af guld (men ikke, at han tjener sine penge på valutaspekulation, og at der er gode muligheder for ham med den valutakrig, der nu er brudt ud).

Næsten alle skriger om, at man skal sælge sine ædelmetaller fordi priserne falder. Det får de mindst erfarne i markedet til at sælge med yderligere prisfald til følge. Der tales om, at markedet for ædelmetaller har kapituleret. I sådan en situation skal man ikke sælge, når fundamentalerne ikke er ændret. Derimod bør man overveje om det ikke er nu man skal købe billigt?

Jeg fastholder min strategi. Intet er fundamentalt ændret. Og prisfaldet er ikke usædvanligt. I september 2011 så vi større prisfald på to dage, end vi har set de sidste to uger. Tværtimod har jeg købt stort ind til de lave priser (måske lidt for tidligt, men det er svært at vide præcist hvornår bunden i et marked er nået).

Jeg har i dag brugt lidt tid på at researche markederne for ædelmetaller. Især guldmarkedet, som er det jeg mest handler i lige nu. Og det ligner efter min mening ikke manipulation. I hvert fald ikke den form for manipulation vi til tider ser især på sølvmarkedet, men også til tider på guldmarkedet. De traditionelle manipulatorer har ikke solgt short som de plejer, men har derimod benyttet de lave priser til at gå ud af en del af deres shorts. Derimod er der sket en stor stigning i shorts på guldmarkedet fra “Managed Money”, og de plejer ikke at blive længe i deres short-positioner. Managed Money har derimod ikke øget deres short-positioner i sølvmarkedet. Jeg tror de tror på mediernes besked om, at finanskrisen nu er overstået, og derfor har spekuleret i fald i guldpriserne, men ikke i sølvpriserne, fordi sølv også er et industrielt metal.

Så hvad sker der den kommende uge?

Det eneste jeg er sikker på er, at det bliver eksplosivt. Selv hvis priserne ikke ændrer sig, vil vi se stor omsætning.

Det er ikke umuligt, at vi ser yderligere prisfald, selvom jeg ikke tror det er sandsynligt. Falder priserne markant vil jeg købe for de sidste midler jeg har tilgængelige lige nu, for på sigt tror jeg ikke disse lave priser er holdbare for især guld (markederne vil blive drænet for fysisk metal af stærke hænder).

Mere sandsynligt er prisstigninger. Især for guld tror jeg vi kan risikere at se eksplosive prisstigninger, når “Managed Money” ser prisfaldene på aktier, hvis guldprisen begynder at stige bare en smule, og de vil ud af deres shorts.

Jeg vil især holde øje med priserne sent søndag aften, når markederne åbner igen. Begynder de at stige, vil jeg købe. Og når COMEX åbner mandag eftermiddag, bliver det igen interessant. Hvis priserne her stiger over EUR1220-1225/toz, vil jeg mene at markedet er vendt, og købe for resten af mine tilgængelige midler.

16/05/2013
13:13
Avatar
TonnyL
Gæst
Guests

Det er nu at vi som ædelmetal investorer skal stå prøven og ikke blive rystet af i dette “bullrun”, selv om det i øjeblikket ser ud til at befinde sig i et bjørne market. Vi må huske på at et “bullrun” er meget svingende og de færreste hænger på til enden og mange falder af undervejs. 

Men jeg kan alligevel ikke lade være at spekulere lidt over, at markedet er manipuleret og har været det i århundreder, hvad nu hvis det lykkes dem fortsat at manipulere markedet i mange årtier måske århundreder endnu? 

F.eks. har ædelmetallerne reageret fuldstændigt modsat end de plejer og er gået ned, mens aktie markedet stiger og finder nye højder hver dag. 

Ikke fordi at jeg tror det og det er ikke for at være pessimistisk, men tanken har dog alligevel ind imellem strejfet mig, at hvad nu hvis der ikke er eller bliver metal mangel, og metallerne i stedet kravler ned i et stort sort hul og bliver der og ikke vender tilbage til deres all time high foreløbelig eller i vores levetid?

Jeg spreder selv mine investeringer og lægger ikke alle æg i samme kurv, f.eks. har jeg investeret i fysisk kobber, sølv, guld, rå diamanter, samt i bitcoin. Og jeg tænker dagligt over nye investeringer, jeg tør dog ikke på nuværende tidspunkt beskæftige mig med aktie markedet, men har overvejet obligationer, samt også at investere lidt i platin og palladium. 

Hvad siger I andre?

20/05/2013
16:01
Avatar
pmdetector
Ekspert
Members
Forum indlæg 172
CubePoints 327
Medlem siden:
07/12/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

Så blev sølvspotprisen smadret ned igen, 10% eller over 2 dollars, og 20 dollars prisen blev testet for at se om den kunne gennembrydes, men det var kun kortvarigt, da prisen allerede er steget igen op til lidt over det niveau, det var før denne “smashdown”. Guldspotprisen fik et begrænset dyk på kun et par procent eller omkring 20 dollars ialt. Selvfølgelig skete det på en søndag, hvor bankerne og markedet har lukket, bankkartellet elsker dette korrupte spil og denne form for manipulation. De gør det i løbet af weekenden, hvor folk har fri og beskæftiger og underholder sig med noget andet og hvor de tror, at de bedre og mere ubeset kan komme af sted med deres handlinger.

Flere analytikere forudser at sølvspotprisen vil falde yderligere til under 20 dollars og måske ned til i nærheden af 15 dollars i løbet af nærmeste fremtid. Så vær opmærksom på ikke at købe for stort ind i et faldende marked, og at gemme lidt fiatpenge til at kunne veksle dem til flere ædelmetaller til en endnu bedre pris.

Jeg har selv købt jævnligt op af både guld og sølv i det faldende marked de sidste par måneder, men venter med at købe igen til sølvspotprisen kommer under 20 dollars. Jeg går og overvejer, hvad jeg kan sælge for at få råd til at købe endnu mere, sælger måske ud af diverse overflødigt indbo og bruger nogle af mine feriepenge også, hvis sølv- og guld spotpriserne kommer i nærheden af henholdsvis 15 dollars og 1000 dollars eller derunder.

Har overvejet at sælge noget af mit guld, men jeg vil ikke gå “all in” i sølv, da det også er godt at have noget guld, hvis økonomierne kollapser. Men jeg tror at jeg veksler noget af mit sølv til guld i stedet, regner med ca. en 1/4 del, når dette “smashdown” er overstået og den nedadgående tendens bliver vendt til opadgående igen, og når jeg kan se at det kan give et overskud ud fra det jeg har købt det for, dvs. når sølvspotprisen igen kommer op over ca. 30-35 dollars, måske senere på året.

20/05/2013
19:57
Avatar
PMPirate
Guru
Members
Forum indlæg 312
CubePoints 585
Medlem siden:
15/02/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

@TonnyL:

Jeg tror ikke det er en god ide at købe obligationer som investering i øjeblikket. I bedste fald får du en forrentning på dem, som er lavere end inflationen. Og i værste fald stiger renten, så obligationerne taber værdi.

Der, hvor obligationer kan være en fordel er, hvis man har brug for kontanter, men vil sikre sig imod at banken man har kontanterne stående i går fallit. For eksempel har en virksomhed jeg ejer en del af netop lavet denne manøvre for at sikre en del af sin arbejdskapital: De købte obligationer for en del af arbejdskapitalen. Obligationerne blev derefter stillet som sikkerhed på en kassekredit i banken. Med obligationerne som sikkerhed kunne banken tilbyde en lav rente. Resultatet er, at det er virksomheden der skylder banken benge, og ikke omvendt. Så hvis banken går fallit, risikerer virksomheden ikke at miste et større millionbeløb. Ulempen er, at virksomheden skal betale et rentespread for at sikre arbejdskapitalen på denne måde.

@pmdetector:

Meget tyder på, at det pludselige fald i sølvprisen kom p.g.a. japansk valutauro. Dan Norcini skriver om det på hans blog. Den japanske økonomiminister Amari udtalte, at yderligere svækkelse af Yen ville påvirke den japanske økonomi negativt. Det fik Yen til at stige kraftigt i værdi, og har nok udløst en del margin calls. Umiddelbart bagefter så vi faldet i sølvprisen. Så det er nok mere sandsynligt, at dette er årsagen, fremfor den sædvanlige manipulation.

Selv kom jeg endelig i gang igen med at købe ædelmetaller i sidste uge. Jeg har benyttet de lave priser til at købe guld for omkring 20% af det beløb jeg har afsat til køb af guld i denne omgang. Men jeg har ikke travlt, da yderligere prisfald ikke er usandsynlige. Lige nu køber jeg ikke til over EUR1060/toz, og selv under denne pris køber jeg meget forsigtigt ind.

At sælge guld for sølv i øjeblikket er måske ikke nogen dårlig ide, Det man især ser på her er guld/sølv-ratio, som lige nu er omkring 61. Det betyder, at man kan få omkring 61 toz sølv for 1 toz guld. Det er ikke historisk højt men alligevel pænt højt. Nogle skifter mellem guld og sølv på denne måde. Hvis man f.eks. sælger 2 toz guld får man omkring 120 toz sølv nu. Hvis guld/sølv-ratio så falder til f.eks. 40, kan man sælge de 120 toz sølv, og ender så med at have 3 toz guld. Det er dog spekulation, som jeg selv har valgt ikke at gå ind i p.g.a. de høje premiums på fysisk guld og sølv.

Når jeg i øjeblikket ikke køber sølv, skyldes det, at jeg handler på BullionVault, hvor prisen for opbevaring af sølv (minimum USD96/år) er lidt for høj for min smag. Men kommer sølvprisen under USD19/toz, kunne jeg godt finde penge til at købe nogle kilo mere, hvis jeg stadig kan finde fysisk sølv til under spot.

 

Forum tidszoneEurope/Copenhagen

Fleste brugere online samtidig92

Online nu
1 Gæst(er)

Nuværende på denne side
1 Gæst(er)

Top brugere

PMPirate: 312

pmdetector: 172

AuEtAgComparendaSunt: 11

ringsted: 6

Medlemsstatistik

Gæste bidragsydere: 56

Medlemmer: 17

Moderatorer: 0

Administratorer: 1

Forumstatistik

Grupper:4

Fora:14

Emner:152

Indlæg:1317

Nyeste medlemmer:

Christian Soelberg Due, JeppeGuy, mortenvermund, Jakobsen

Administratorer:Admin: 256