Avatar

Overvej at opret bruger
guest

sp_LogInOut Log ind sp_Registration Opret profil

Login form protected by Login LockDown.


Opret profil | Mistet adgangskode?
Avanceret søgning

— Forum omfang —




— Match —





— Forum indstillinger —





Minimum søgeordlængde is 3 characters - maksimal søgeordlængde er 84 tegn

sp_Feed Emne RSS sp_TopicIcon
Faldende råvarepriser
29/11/2014
20:15
Avatar
PMPirate
Guru
Members
Forum indlæg 312
CubePoints 585
Medlem siden:
15/02/2012
sp_UserOfflineSmall Offline

Der har i denne uge været skrevet en del i pressen om de faldende oliepriser. Selvom det er et markant fald, er det ikke den eneste råvare der falder i pris.

For eksempel er jernmalm også faldet en del. Og der har været markante prisfald på kobber, som nu koster det samme som i 2010. Sølvprisen er også faldet en del, og her tror jeg kobber har været med til at trække prisen ned.

Finanspressen har – i deres sædvanlige jubeloptimisme – beskrevet de faldende oliepriser som en god ting. Med faldende energipriser får folk flere penge mellem hænderne, og så kan forbruget endelig begynde at stige igen, mener de.

Jeg er nu ikke helt så optimistisk: Det er en klar deflationær tendens, efter en årrække med en pengepolitik så lempelig, at det aldrig før er set, hvilket efter min mening ikke er gode tegn.

De faldende råvarepriser ser jeg i høj grad som udtryk for manglende efterspørgsel, hvilket i den kommende tid kan give sig udtryk i negative væksttal. Og vi kan nok ikke undgå, at det efterhånden slår igennem til forbrugerpriserne. Når det sker, tror jeg vi kan se deflationær recession i de fleste udviklede økonomier. Hvis modsvaret til dette bliver en endnu mere lempelig pengepolitik, risikerer man at folk begynder at miste tilliden til fiat-valutaerne.

Specielt det kraftige fald i olieprisen tror jeg giver et chock i finansverdenen, som vi kan komme til at se konsekvenser af i den kommende tid. Efter prisfaldet er store dele af “shale oil” i Nordamerika ikke længere profitabelt, så dette vil nok ramme USA særligt hårdt. Og energisektoren er i høj grad financieret ved udstedelse af “high yield” (jeg foretrækker at kalde det “junk”) obligationer, så vi kan risikere at se en krise på dette marked, som let kan spede sig.

Hvad mener i? Kan dette være begyndelsen til en ny finanskrise?

30/11/2014
13:17
Avatar
Admin
Administrator
Forum indlæg 256
CubePoints 5430
Medlem siden:
06/08/2011
sp_UserOfflineSmall Offline

Jeg er meget enig. Det eneste der peger på opsving i økonomierne er aktiemarkedet (som bliver pust op af centralbankernes easy money) – alt andet indikerer deflation og depression. 

Jeg har læst flere artikler om at 60 dollar olie er breaking-point for high yield obligations markedet, men det nuværende niveau under 70 dollar kan sagtens sparke gang i et voldsomt finansielt chok. 

2015 bliver efter min mening vendingen i økonomien selvom Fed nok vil introducere QE4 og ECB vil starte seddelpressen op for at modvirke deflation – uden held. Før hyperinflation kommer deflation og vi er først lige begyndt rejsen mod global valutadød og en tilbagevenden til guld og sølv standarder.

01/12/2014
11:09
Avatar
MortenSkipper
Gæst
Guests

Jeg har personligt lidt svært ved at se at vi nogensinde er kommet ud af den krise der startede i 2008 (eller i starten af 00’erne under greenspan). Vi kalder det af gode grunde en gældskrise, og man har løst problemet hvordan? Ved at stifte mere gæld. At gælden så har flyttet sig fra det private til det offentlige er jo kun værre. Der findes da ikke nogen i verden der kan forrente kapital værre end det offentlige. Jeg ser så mange faresignaler rundt omkring, og INGEN politikere ser på løsninger, da deres backstop bare er at kritisere centralbankerne og få dem til at “løse” problemerne for dem ved hårdere tryk på seddelpressen. Det er trods alt nemmere for en politiker (der ønsker genvalg), at sende aben videre, end rent faktisk at tage velfærdsydelser fra folk der har vænnet sig til at alt er gratis. Det er ikke bare Danmark. Det er et globalt problem. Vi kommer ikke videre så længe det politiske flertal ser folk som Nigel Farage og Ron Paul som tosser…. Og den dag de stemmer på dem mister de deres ydelser. Måske Briterne bliver tilpas mavesure på EU til at de stemmer på Farage, men så er det af andre årsager end det jeg efterlyser. Det er vidst det man kalder et paradoks?  

Starten på en ny finanskrise? Jeg mener vi er startet (aldrig stoppet?), men det der virkelig sætter gang i det tror jeg bliver en “Lehman event”. Om det så bliver Japan der taber sutten på JPY, Kina der mister kontrollen over kreditten eller noget helt uforudset (nok mest sandsynligt)…. tja… Når det sker bliver det nok lidt af en repeat fra 2008. Aktiver mister værdi…. sikkerhedsstillelsen bliver for lille for dem som har gearet…. de bliver nødt til at sælge…. andre margin kald bliver aktiveret….. lavinen ruller. Kort sagt likviditetskrise (igen). Hvad der så sker bliver interessant. Sandsynligvis bliver problemet løst via QE4 (hvis den ikke allerede er startet til den tid) og andre centralbanker følger trop. Det er mit bud. Om det bliver 2015 tør jeg slet ikke spå om…. det her galimatias har allerede kørt meget længere end jeg ville have troet på…. Japan er for mig lidt historien om humlebien der ikke burde kunne flyve, men gør det fordi den ikke ved bedre. 

Det jeg virkelig er spændt på er, hvornår politikerne begynder at få øjnene op for, at alle deres problemer kan løses hvis de bare lige snupper 50% af vores pensionsopsparinger…. altså løses i den tid de selv lever i hvert fald…. det er én af grundende til at jeg begyndte at købe metaller. Jeg er også spændt på, hvor den næste bail-in kommer henne – hvad tror i?

01/12/2014
12:54
Avatar
WithAU
Gæst
Guests

PMPirate sagde

Jeg er nu ikke helt så optimistisk: Det er en klar deflationær tendens, efter en årrække med en pengepolitik så lempelig, at det aldrig før er set, hvilket efter min mening ikke er gode tegn.

 

Lige præcis hér synes jeg, at du rammer sømmet på hovedet. En deflationær tendens til trods for så lempelig pengepolitik er et kæmpe advarselssignal, og kigger man lidt bredere er handelstal, forbrug og tillidsindikatorer ekstremt lave. Markedet virker som om det bare venter på en “undskyldning” for at knække. Hvad, der taler imod dette er, at centralbankerne ikke har råd til det. De ved godt, at der ikke er mere tørt krudt tilbage (rentevåbnet er brugt, QE virker ikke efter hensigten) og at de fleste lande ikke har noget finanspolitisk råderum til at stimulere økonomien. Hele det etablerede økonomiske system er under pres, og man skal aldrig undervurdere nogen, der kæmper for sit liv. Derfor ser jeg ikke nødvendigvis 2015 som et specielt år i verdensøkonomien, men mere som en fortsættelse af hvad vi har set de senere år: lav vækst, store ord og mere ulighed. 

Forum tidszoneEurope/Copenhagen

Fleste brugere online samtidig92

Online nu
1 Gæst(er)

Nuværende på denne side
1 Gæst(er)

Top brugere

PMPirate: 312

pmdetector: 172

AuEtAgComparendaSunt: 11

ringsted: 6

Medlemsstatistik

Gæste bidragsydere: 56

Medlemmer: 17

Moderatorer: 0

Administratorer: 1

Forumstatistik

Grupper:4

Fora:14

Emner:152

Indlæg:1317

Nyeste medlemmer:

Christian Soelberg Due, JeppeGuy, mortenvermund, Jakobsen

Administratorer:Admin: 256