Ingen boble i guld og sølv trods mediernes skriverier

Skrevet af den 18/04/2013 i Analyse - 22 kommentarer

Sølv og guldinvestorer er en oplyst skare af folk, der ikke bare tager mainstream pressens historier om ædelmetalboblen der sprang, for gode varer. De kan betegnes som “contrarians” (går mod strømmen), som i de sidste 10 år har læst samme “Enden på guld” overskrifter. Hver gang har det været drengen der råbte “ulv” og priserne har fortsat sine imponerende stigninger. Som altid, ved pludselige dybe fald (ofte sat igang i tynde markeder og illikvide tidspunkter på handelsdagen med flere måneders fysiske produktion på få minutter) og som ikke er retfærdiggjort af fundamentalerne, ved investorerne, at det er midlertidigt og en perfekt opkøbsmulighed når faldene stilner af.

Den imaginære boble er ikke sprunget

Centralbankerne har et incitament til at skræmme folk væk fra rigtige penge, såsom guld og sølv (selvom Bernanke mener, at “guld ikke er penge, men tradition”, fortsætter verdens nationalbanker med at hamstre guld i højeste tempo siden 1964), og over i fiatvaluta, som de har fuld kontrol over. Derfor er det heller ikke svært at komme på et par idéer til, hvem der kunne stå bag det seneste crash. Eller i det mindste, hvorfor der ikke bliver iværksat undersøgelser. Havde Dow-indekset oplevet et fald på blot 5% ville de “ansvarlige” blive mødt med bøder og fængsel.

Der er flere mønstre der kendetegner en boble, som er illustreret nedenfor. Medierne vil have os til at tro, at vi befinder os i “Blow off” fasen, men der er mange ting der taler imod dette.

Aktivboble

For det første, er guld og sølv som investering ikke nået frem til offentligheden endnu. Hvis du spurgte 100 tilfældige personer på Strøget, hvad en 1 ounce guldmønt (eller sølvmønt for den sags skyld) var værd, ville du få ligeså mange forskellige bud. En meget lille del af befolkningen har investeret i ædelmetaller. Man bliver endda opfattet som tosset, når man forklarer hvorfor.

For det andet, kræves der mediefokus på ædelmetallerne. Det eneste fokus der har været, er når priserne er faldet. Så mangler der bestemt ikke negative holdninger til dem som investeringer. Derimod er det småt med artikler, der beskæftiger sig med, at guld og sølv (indtil for nyligt i hvert fald) har været de bedste investeringer siden Greenspan satte gang i den lempelige pengepolitik i 2001. Ovenstående graf ligner mest af alt udviklingen i Apples aktiekurs (sammenlign selv), men dette skrives der ikke artikler om. Forud for Apples nedtur, var der dagligt historier om hvorfor man skulle investere i aktien, såvel som konstante købsanbefalinger og forhøjelser af kurstargets fra økonomer. Har vi oplevet det samme i guld og sølv? Nej vel.

For det tredje, så mangler metallerne deres sidste “slutspurt”, som ofte observeres over få uger (eksempelvis som den seneste udvikling i bitcoins). Man kan argumentere for, at sølv havde en sådan fase i april 2011, lige før det første store crash, og guld i ugerne op til gældsloftproblematikken i USA i august 2012. Men dette er det selvsamme som sker lige før starten på “bear trap” og det første sell-off på figuren.

Endelig, og i bund og grund altafgørende, så skal man huske på, at ædelmetaller faktisk har en reel værdi i form af den arbejdskraft og energi der er lagt i udvindingen (guldudvinding er noget af det mest kapitalkrævende og forurenende produktion der findes). Guld og sølv kan kun falde til en given pris, før det giver underskud at udvinde metallerne, hvilket også er derfor, at man populært siger, at ædelmetaller ikke kan gå konkurs. Vi er allerede nu tæt på dette skæringspunkt, og at dømme ud fra mineaktierne prisudvikling, så er det ikke længere profitabelt at fortsætte produktion. Med andre ord, guld og sølv kan ikke falde ned til nul, som immaterielle aktiver kan. Yderligere fald vil øje risikoen for at spotprisen bliver frakoblet fuldstændig fra prisen på det fysiske metal. Vi ser allerede stor mangel på sølvmønter hos forhandlerne.

Efter min mening, befinder vi os ved slutningen af “awareness” fasen – endnu før befolkningen har fået øjnene op for metallerne, og dermed de helt store og afsluttende stigninger. Det vil sandsynligvis falde sammen med et kollaps i det finansielle system drevet af derivater og en kreditboble og derefter en transition over til et nyt pengeregime. Men der er lang tid endnu før en eventuel boble i guld og sølv sprænger og det vil højst sandsynligt ske efter alle andre aktiver er kollapset, da de er – og altid vil være – de ultimative sikre havne.

Om forfatteren

Jesper startede Sølvinvestor i februar 2011 og står for den daglige vedlige-holdelse af hjemmesiden. Jesper studerer nationaløkonomi med særligt fokus på makroøkonomi og finansiering, og interessen ligger specielt på ædelmetallers rolle i verdensøkonomien i dag og i årene fremover. Læs vores vision.

22 kommentarer den "Ingen boble i guld og sølv trods mediernes skriverier"

  1. mike 25/04/2013 kl. 11:47 Svar

    Hej Jesper
    God article….nu ville det jo være rart, hvis du kunne skaffe købs og salgs tallene på køb OG salg af guld i dk eller Europa….mener at Tavex skaulle have over 14 butikker….Det ville give et realistisk billed af, om vi er på vej til et collapse på Comex, der ikke kan udlevere det metal, som de har solgt på papiret….!!

    • Admin 25/04/2013 kl. 11:53 Svar

      Enig i at det ville være rart 🙂 Men det er nok ikke tal som f.eks. Tavex offentliggør.

  2. Mikael Rieck 19/06/2013 kl. 09:52 Svar

    Nu er sølv snart nede og runde $20 (selvom de fysiske sølvpriser ikke rigtig falder).

    Hvad er jeres spådom om den kortere fremtid? Personligt synes jeg det gør lidt ondt at købe fysisk sølv til så høj en “overpris”.

    • Admin 19/06/2013 kl. 10:24 Svar

      Alt afhænger af Bernanke i aften kl 20 dansk tid. Jeg tror ikke han vil “taper” QE, men sikkert snakke om mulighederne for det – måske opsætte konkrete mål om inflation og arbejdsløshed. Det er et stort ponzi-spil, så QE må fortsætte ellers braser det hele sammen. Men det afholder jo ikke Fed fra at prøve at virke som om de overvejer alle træk. Kommer der en tapering vil metallerne sikkert falde yderligere, men det fremskynder blot afkoblingen ml. fysisk og papir pris. Kommer der ingen tapering og en masse volapyk om mulig tapering senere i år, vil de store aktører sikkert benytte muligheden for at banke priserne alligevel. En klar besked om “ingen tapering” eller endda yderligere QE er sandsynligvis det eneste der kan få priserne til at stige på meget kort sigt. På langt sigt er det efter min mening ligemeget hvad Fed gør, der er ingen exit plan. Jeg ser alle scenarier som bullish for guld og sølv på længere sigt.

      • Mikael Rieck 19/06/2013 kl. 10:27 Svar

        Mange tak for svaret. Vil spændt afvente hvad der sker i nat og i morgen.

        • Admin 19/06/2013 kl. 10:41

          Så er vi to 🙂 Det bliver måske den mest betydningsfulde tale mht. ædelmetallerne i meget lang tid. Måske Bernanke samtidig melder ud at han trækker sig fra posten. Hans formandskab løber vist nok året ud, men i og med at han har meldt fra til Jackson Hole konferencen i august, så tror jeg, at en ny formand allerede nu er ved at blive kørt i stilling. Yellen (über-dove) er et oplagt bud, men det kan være det bliver en joker a la Geithner…

      • Admin 20/06/2013 kl. 09:01 Svar

        Det foregik helt som ventet. Ingen tapering (fordi Fed ikke kan!) og en masse løs snak om senere i år eller midten af 2014 GIVET at den økonomiske situation er til det. Metallerne er blevet smækket helt i bund på forventning om tapering nu, men det afholdt alligevel ikke store spillere i at udnytte situationen til at tage priserne endnu længere ned på trods af at Bernanke fastholder at spytte 85 mia dollars i friske penge ud i markederne hver måned. Jeg håber faktisk priserne forholder sig i dette lave niveau året, så der er længere tid til at købe op til disse åbenlyst kunstigt lave priser. Jo længere dette diskonnekt fra virkeligheden foregår desto tættere kommer vi på slutspillet i ædelmetalmanipulationen.

        • Mikael Rieck 20/06/2013 kl. 09:09

          Ja man må sige at de har fået tæsk. Sølv er næsten nede på $20. Jeg kunne dog godt tænke mig, at de fysiske priser fulgte med ned. Ellers er det jo ligemeget.

          Tror du at det kommer til at ske, eller er der stadig for meget efterspørgsel og for lidt udbud?

        • Admin 20/06/2013 kl. 09:29

          I kølvandet på de store fald i midten af april steg premium jo helt vanvittigt pga. efterspørgslen. Den er sidenhen kommet lidt ned igen, men jeg tror disse priser omkring 20 dollar vil øge efterspørgslen voldsomt igen. Tvivler på den fysiske pris kommer meget længere ned end den er nu.
          Det er godt nok mærkeligt, at salget af guld og sølv fra producenterne slår alle tiders rekorder og samtidig falder priserne bare yderligere. Det burde ikke kunne lade sig gøre, med mindre papirmarkedet kontrollerer alt – hvilket jo også er tilfældet. Men der skal blot en enkelt begivenhed til og så vil denne divergens slutte brat.

  3. Mikael Rieck 20/06/2013 kl. 09:36 Svar

    Det er den store premium der irriterer mig. At købe noget til 170 kr./oz for at kunne sælge det tilbage med det samme til 123 kr./oz virker ikke som en smart ide.

    • Admin 20/06/2013 kl. 09:47 Svar

      Nej, men det er jo også et tegn på at der er noget galt med ligevægtsprisen. Der burde ikke været et stort premium hvis priserne blev sat fair.

  4. ricky 26/06/2013 kl. 17:37 Svar

    man må jo være ærlige og sige tingene som de er boblen er kommet for at blive,det er godt nok svært at se hvornår priserne skulle vende, nu ligner det priser helt ned til 900 – 1000 dollar og mig som troede at købe guld skulle være en slags sikkerhed men en guld sælger er jo ikke anderledes end sultne bank folk der er ude efter ens penge….
    om det vil være en god ide og købe guld igen ja det er der ingen der ved…..

    • Admin 27/06/2013 kl. 10:53 Svar

      Jeg kan sagtens forstå at det er frustrerende at følge prisfaldene dag for dag, men jeg savner bare saglige argumenter for, at guld og sølv bør falde i dette økonomiske miljø. For mig at se er der intet der er forandret siden for et par år siden – der er tværtimod printet adskillige flere trillioner dollars og jagten efter yield (pga. nulrente) har øget leverage og dermed risiciene i de finansielle markeder. Indtil videre har jeg ikke hørt et eneste argument der kunne forklare disse prisfald, hvilket bør give anledning til løftede øjenbryn.

      • Kurt 29/06/2013 kl. 13:31 Svar

        Her er de saglige argumenter: Inflationsforventningerne falder, investorernes tro på fremtiden stiger, dollaren stiger overfor andre valutaer, renterne på obligationer stiger, den fysiske efterspørgsel fra Kina og Indien er faldet. Det får alt sammen ædelmetalpriserne til at falde. Så du kan sænke øjenbrynene igen.

  5. ricky 27/06/2013 kl. 20:53 Svar

    hvis de forskelige rundt omkring i verden bliver enig om at hold guld prisen nede er der jo ikke så meget vi kan gøre ved det, så hellere tag et tab end at man ryger helt i grus,og skaden er sket, for det bliver meget svært at overbevise folk til at købe guld og sølv efter de fald her..

    • Admin 28/06/2013 kl. 11:48 Svar

      Men jeg tror på, at de frie markedskræfter vil vinde i sidste ende. Som jeg forstår dig ricky, så tror du på der er manipulation i guld og sølv markederne. Men så forstår jeg ikke at du har mistet troen på guld som sikkerhed. Hvis priserne holdes kunstigt nede, så er det et spørgsmål om tid før det ikke kan lade sig gøre mere. Ydermere, hvis man tror på manipulation i guld og sølv, så bør man spørge sig selv hvorfor og hvem der skulle have interesse i det. Nogen må være desperate, men hvorfor? Hvorfor er guld og sølv så farlige at man ikke kan lade priserne stige frit? For mit vedkommende er de eneste aktiver der kan beskytte mig økonomisk på den lange bane.

  6. Mikael Rieck 27/06/2013 kl. 21:26 Svar

    Ja jeg skal i hvert fald købe mere. Skal bare lige have de fysiske priser lidt ned.

  7. Kurt 29/06/2013 kl. 13:24 Svar

    “Forud for Apples nedtur, var der dagligt historier om hvorfor man skulle investere i aktien, såvel som konstante købsanbefalinger og forhøjelser af kurstargets fra økonomer. Har vi oplevet det samme i guld og sølv? Nej vel”

    – Øh jo, Deutsche bank, goldman sachs, bank of america og alle de andre havde faktisk kursmål på $2500 og det der ligner i 2011.

  8. Oliver 19/11/2013 kl. 21:12 Svar

    Jeg er lidt skeptisk omkring forstillingen om at Bernankes QE (siden 2009) har effekt på Mettalernes pris. Hvis man ser isoleret set på sølvprisen, så har prisen været på en glidebane siden 2011, hvor gældskrisen i europa og andet uro i verden var på sit højeste siden 2008. Den aktivklasse der har haft en mærkbar effekt af Centralbankens obligationsopkøb er aktier, som er på sit højeste niveau siden krisen. De støtteopkob der holder renten på niveau tæt på nul, har fået en masse likviditet til at søge mod aktier, hjulpet af positiv tilgang til aktier. Hvis Bernanke stopper sine støtteopkob, og aktierne falder kunne man forstille sig at folk vil begynde at søge over i guld og sølv for at få et bedre afkast, og for at beskytte sig mod inflation. Det kunne godt se ud som om at der er en aktieboble, hjulpet af Ben Bernanke’s QE, og der har været positiv omtale omkring aktier i lang tid nu. Næste år er der forhandlinger om gældsloftet i USA, de kunne ikke blive enige i år, og jeg er en af dem der bekymrede omkring gældssituationen i USA. Lige nu tror jeg USA går tekninsk statsbakerot inden for de næste 10år, eller bare inden for få år eller bare næste. De var få dage for ikke at blive enige om en aftale om gældsloftet i år. Hvis USA ikke kan vedligeholde deres gæld bliver ratingen af Amerikanske statsobligatione fra AAA til C, og det vil udløse en masakre, og en stigning i Guld og sølv priserne. Hvis eller når der opstår en korrektion i Aktier, vil man søge over i aktivklasser som obligationer og metaller, primært sølv og guld for at beskytte sin penge mod inflation og gældskriser. Jeg vil ikke købe aktier nu, på grund af en den eufori der omkring aktier for tiden og et højt pris niveau, som begynder ikke at afspejle sig fundamentalerne. Jeg vil hellere købe sølv fordi prisen er på det laveste niveau siden 2011, og udsigterne til gældsforhandlinger næste år, og aktie priser som hovedsageligt er drevet af centralbankens støtteopkøb, og når opkøbene begynder at aftage vil der langsomt blive søgt over i obligationer, guld, sølv og andre råvarer.

  9. Oliver 21/11/2013 kl. 21:40 Svar

    Hvad er din holdning til mit indlæg Admin

Skriv en kommentar