Fundamentalerne sat ud af spil

Skrevet af den 15/04/2013 i Analyse - 1 kommentar

De seneste måneder har været brutale for guld og sølv markederne, og indenfor den sidste uge har faldene for alvor taget fart. Få gange siden finanskrisen i 2008 har de oplevet samme voldsomme fald, men denne gang ser de fundamentale forhold ud til at være irrelevante for prisudviklingen. Og endnu voldsommere volatilitet kan forventes de næste dage før det hele slutter i et brag.

To forskellige markeder: spot og fysisk

De fleste guld og sølv investorer ved, at papirkontrakter på metallerne ikke er det samme som at eje det fysisk. Hvor naturressourcerne er begrænset af forekomsten i jordskorpen, kan futurekontrakter, optioner og andre derivater printes ud af den fri luft. Det illustreres bedst ved at der i disse dage handles flere måneders produktion på få timer på råvarebørserne. Men det kan ikke fortsætte for evigt, og der er mange tegn på, at vi er inde i sidste fase.

Tegn på finansielt kollaps

Det eneste der taler for, at verdensøkonomien er i bedring er aktieindeksene som handles i højere niveauer end før den finansielle krise. Alt andet (olie, kobber osv.) råber på problemer. Basismetaller, som ellers historisk set har været en solid indikator på fremtiden, peger på en korrektion og endda et markant fald i den globale økonomi. På samme tid fortsætter aktierne med at stige hver uge uden de helt store udsving, som om de eksisterede udenfor resten af markedet.

Vi er på vej ind i slutspillet

Som beskrevet før, vil fysisk guld og sølv på et tidspunkt frakobles fuldstændigt fra spotprisen. COMEX børsen, som står for hovedparten af handlen med futures, vil brække på et tidspunkt, hvis spotpriserne fortsætter faldene. Investorer der er bevidste om disse to tydelige divergenser, vil forlange fysisk udleveret, men det vil ikke kunne lade sig gøre. Der vil være kø ved udgangen når det begynder at gå op for dem. Kontrakterne vil enten blive afviklet i fiatvaluta eller også vil børsen gå konkurs. Lige meget hvad, vil priserne på fysisk guld og sølv over natten stige i en grad aldrig før set.

Havde de fundamentale forhold indikeret, at ædelmetallerne er for højt prissat, ville der være mere hold i faldene. Men det er imidlertid svært at få øje på sådanne valide årsager, selvom mainstream pressen, økonomerne og politikerne prøver at bilde os ind, at det skyldes en bedring i arbejdsmarkedet, boligmarkedet og den generelle økonomi. De er enten komplet uduelige eller også, og endnu værre, bevidst ude på at vildlede befolkningerne. Man skal huske på, at guld og sølv er direkte (og de eneste) konkurrenter til fiatvaluta, og derfor er det i staternes og centralbankernes interesse at fjerne lysten blandt befolkningen til at købe disse. Det er derfor ikke svært at se, hvorfor der skulle være en så tydelig forskel mellem prisudviklingen og de fysiske realiteter.

Hvor er de gode nyheder?

Alt der er sket i perioden er mens faldene har stået på er, at, 1) Japan for alvor har taget seddelpressen i brug i en sådan grad, at de fleste nu er klar over, at en verdensomspændende valutakrig er i fuld gang. 2) Import af fysisk guld er i kraftig stigning i de asiatiske lande, 3) udsolgt af guld og sølv hos hovedparten af forhandlere samt rationering hos US Mint og Canadian Mint med dertilhørende rekordhøje premiums på mønter og barrer. 4) Optrapning til krig med Nordkorea og 5) fortsatte ø-stridigheder mellem Japan og Kina. 6) Bank-kollaps i Cypern og den dertilhørende konfiskation af privates indeståender og senest, 7) er 16% af USAs produktion er sølv og 1,6% af verdensproduktionen af guld forsvundet ved et kæmpe jordskred over weekenden. Og man kunne blive ved og ved.

Vi er med andre ord på vej ind i slutfasen og ved endestationen for den konstante manipulation i de eneste sande penge der findes, nemlig guld og sølv, som er blevet klokkeklar siden 2011. Den eneste måde hvorpå priserne kan få lov at justere sig til deres fair pris i forhold til udbud og efterspørgsel, er ved at papirmarkedet knækker. Imellemtiden kan alle der forstår fundamentalerne, og ved hvordan det hele ender, købe metaller på udsalg. Resten af befolkningen vil stå og kigge måbende til når priserne ikke kan holdes i skak længere.

Om forfatteren

Jesper startede Sølvinvestor i februar 2011 og står for den daglige vedlige-holdelse af hjemmesiden. Jesper studerer nationaløkonomi med særligt fokus på makroøkonomi og finansiering, og interessen ligger specielt på ædelmetallers rolle i verdensøkonomien i dag og i årene fremover. Læs vores vision.

En kommentar den "Fundamentalerne sat ud af spil"

  1. ricky 16/04/2013 kl. 14:02 Svar

    tydeligt at se hos de forskellige sølv dealer i usa at de ikke har meget sølv på lager….

Skriv en kommentar