Græsk exit kan medføre globalt økonomisk kollaps

Skrevet af den 03/06/2012 i Krisetid - 0 kommentarer

Grækenland er stort set garanteret at udtræde af euroen indenfor den nærmeste fremtid. Måske ikke i denne måned efter valget, men på et tidspunkt i 2012. Politikere, økonomer og centralbanker hævder stort set alle, at et exit er kontrollabelt, men i virkeligheden ved ingen hvad der kommer til at ske. Aldrig før i historien har verden stået overfor samme globale økonomiske, demografiske og strukturelle problemer som nu, og derfor er risikoen for et totalt kollaps tilstede.

Devaluering en løsning?

En løsning på Grækenlands problemer kunne være at udtræde fra EMU samarbejdet og implementere en 30% devalueret drachma. De 30% svarer i omegnen til hvad de er bagud på produktivitet i forhold til de Nordeuropæiske lande, og vil derfor potentielt give befolkningen en mulighed for at starte forfra. Men Grækenland vil lide et massivt hak i tilliden, da investorer vil forvente yderligere devalueringer eller depreciering igennem seddelpressen i fremtiden. Historien har vist, at svækkelse af sin valuta kun skal benyttes som sidste udvej. I stedet skal der tages hånd om de strukturelle problemer i samfundet, eksempelvis at få bureaukratiet ned og skattesystemet til at fungere. Devalueringer kan hjælpe økonomien og konkurrenceevnen på vej indenfor en overskuelig årrække, dog ikke uden nogle utrolig magre år (hvilket vi alle står overfor), men det er i virkeligheden ikke det der giver investorerne søvnløse nætter.

“Contagion” vil snart komme på alles læber igen

Hvem bekymrer sig, når alt kommer til alt, for den enkelte græker? Nok ikke voldsomt mange. Især efter historier om befolkningens notoriske snyd med offentlige midler og et ikke-eksisterende skattesystem. Det som investorer, politikere, banker og økonomer er bekymrede for, er hvilke konsekvenser et exit vil få for resten af Europa – og dermed også og Kina. Vi står i disse år i en situation med overdreven , recession i EU, senere på året i (“fiscal cliff”) og skuffende vækst i Kina, som ellers skulle holde verdensøkonomien oven vande.

Verden lærte første gang ordet “contagion” (smitte) i slut halvfemserne under den asiatiske . På det tidspunkt kørte verdensdelene i forskellige økonomiske gear, og var derfor i stand til at trække hinanden igennem krisen. Denne gang oplever alle samme tilbagegang og hvem skal så redde EU og USA ud af problemerne? Trækker Grækenland sig fra vil usikkerheden, afskrivningerne og stop for import og eksport sprede sig til de omkringliggende lande. Et græsk kollaps har derfor potentiale til at trække Spanien, Portugal, Irland og Italien med ned i dybet, hvilket naturligvis betyder enden for europrojektet. Hvad konsekvenserne af et eurokollaps bliver, tør man nærmest ikke spå om.

Spinnelvæv af gæld

Økonomierne er koblet sammen i et stort spinnelvæv af gæld og der er umuligt at overskue. Banker har gearet deres investeringer til uanede højder og selv små udsving i kurserne kan give katastrofale tab på margin, som set for nyligt i storbanken JP Morgan. Bliver udsvingene for store er bankerne nødsaget til at likvidere deres positioner hvilket sætter en lavine i gang i hele finanssektoren. Grækenland kan være triggeren der udløser lavinen, for selvom landet er forsvindende lille i den store sammenhæng, er det effekten på margin der har betydning for udfaldet. Lykkes det ikke ECB, IMF og EFSF at inddæmme tab for bankerne, vil det sprede sig globalt, og da man ikke kender størrelsen af spinnelvævet, er alle scenarier mulige.

Centralbanker magtesløse

Centralbankerne har opbrugt renteværktøjet, med nulrente som resultat, og det eneste skud i bøssen er seddelpressen, som kun har en midlertidig effekt. Normalt ville pengepolitisk stimuli kunne begrænse nedturen, men denne gang synes alle muligheder at være opbrugt. Vi kan derfor ikke læne os op af centralbankerne for støtte denne gang, selvom de med garanti ikke giver op uden kamp. Berlusconi rådede for nyligt Italien til at trække sig fra euroen hvis ikke ECB begyndte at trykke flere pengesedler, på trods af, at det er imod centralbankens charter. PIIGS landene har foreslået eurobonds, men Tyskland er imod, med mindre der bogstavelig talt kommer “guld på bordet”.

Få det løst en gang for alle

De lande der har problemer nu, bør forlade euroen en gang for alle, ellers risikerer EU at stå i samme situation hurtigt igen. Om det indebærer en omstrukturering af euroen (nordeuropæisk monetær union) eller et komplet sammenbrud er ikke til at sige, men noget skal gøres – og det skal gøres snart!

Alt dette lyder måske som et skrækscenarie og det er da heller ikke sikkert, at det går så galt. Men man bør ikke udelukke risikoen for det, og når politikerne påstår, at krisen er inddæmmet er det spin, da ingen i virkeligheden kender de potentielle konsekvenser af et græsk kollaps og euro exit.

Om forfatteren

Jesper startede Sølvinvestor i februar 2011 og står for den daglige vedlige-holdelse af hjemmesiden. Jesper studerer nationaløkonomi med særligt fokus på makroøkonomi og finansiering, og interessen ligger specielt på ædelmetallers rolle i verdensøkonomien i dag og i årene fremover. Læs vores vision.

Skriv en kommentar