Guld er den ultimative forsikring mod krisetider

Skrevet af den 30/05/2012 i Krisetid - 2 kommentarer

Guld bliver ofte angrebet, senest af Buffett, for ikke at producere noget nyttigt for økonomien foruden at være en uetisk investering og i bund og grund værdiløs. Det er korrekt, at guld i sig selv ikke producerer , men det er heller ikke pointen ved at købe metallet. Guld (og sølv) skal ses som et værn mod dårlige tider og derfor en forsikring på andre aktiver der producerer real værdi. Få ville købe et hus uden indboforsikring, en bil uden kaskoforsikring eller tage på rafting tur uden ulykkesforsikring. Forsikringer producerer ikke velstand i sig selv, men de sikrer, at man fortsat kan omsætte værdiproducerende aktiver eller ressourcer til gavn for samfundet og økonomien.

Ingen tredjepartsrisiko på guld

Men guld er ikke blot en forsikring – det er den ultimative forsikring. Erstatning fra forsikringsselskaber afhænger primært af, om selskabet er solvent og om man har overholdt kravene i policen. Guld har ingen tredjepartrisiko (hvis du vel at mærke har det i din egen besiddelse) og derfor er det en mere sikker forsikring end en lovning fra et selskab, præcis som guld er mere sikkert end (lovning fra staten).

Om forfatteren

Jesper startede Sølvinvestor i februar 2011 og står for den daglige vedlige-holdelse af hjemmesiden. Jesper studerer nationaløkonomi med særligt fokus på makroøkonomi og finansiering, og interessen ligger specielt på ædelmetallers rolle i verdensøkonomien i dag og i årene fremover. Læs vores vision.

2 kommentarer den "Guld er den ultimative forsikring mod krisetider"

  1. Johan 09/08/2012 kl. 13:36 Svar

    Hvordan kan man være sikker på verdens samlede guldbeholdning? Er det umuligt at lande kunne skjule en stor del af deres beholdning som man ser det med diamanter?

    Tak !

    • Admin 10/08/2012 kl. 12:08 Svar

      Man kan ikke være sikker på de officielle beholdninger, da lande har potentielle incitamenter til at skjule de sande tal. Rygter siger eksempelvis at Kinas beholdning er langt større end opgjort og der har da også været en tendens til, at Kina har revideret deres beholdning opad med nogle års forsinkelse. Dog mener jeg, at man bliver nødt til at tage højde for de officielle tal når man laver analyser, da alt andet giver en større usikkerhedsgrad.

Skriv en kommentar