Følg prisudviklingen på fysisk guld og sølv her

Skrevet af den 18/05/2012 i Analyse - 2 kommentarer

Spotprisen på guld og sølv er ikke den samme som den fysiske pris, selvom den første som regel sætter et minimum for den sidste. Spotprisen bestemmes af handel med futures kontrakter på råvarebørser og er i bund og grund handel i papir (selvom levering af fysisk er mulig i meget store mængder). Den fysiske pris derimod, udgøres, foruden , af andre omkostninger forbundet med at levere og producere fysiske genstande såsom og barrer.

Fysiske pris højere end spotprisen

Prisen på sølv og guld barrer og mønter vil derfor altid være højere end spotprisen, og ofte omkring 10 – 15 %. På sjældne og numismatiske mønter kan præmien være mange gange højere end metalværdien. Det er som regel muligt at få mængderabat (typisk over 500 mønter ad gangen) således at præmien over spot kun bliver nogle få procenter.

Se liste over de forhandlere vi har gode erfaringer med.

Fysiske pris mere upræcis

Spotprisen opdateres hvert sekund og er gældende over hele verden, så det er altid nemt at finde og følge prisen. Se prisen live her.

Da der ikke er en overordnet børs for fysisk handel, vil prisen på mønter og barrer være sværere at finde. Derudover er det mange andre faktorer som har indvirkning på prisen, herunder specielt mærker, oplagstal, moms, finhed (lødighed, karat). Typisk vil man finde den fysiske pris ved at kigge hos forhandlere. Den intensive konkurrence på ædelmetalmarkedet sikrer, at priserne er nogenlunde ens – eneste forskel kan ligge i landenes forskellige momssatser.

Vi benytter os hovedsaglig af to kilder. Den ene er en forhandler, som opgiver prisudviklingen i deres mønter og barrer, den anden er priserne på ebay. Disse giver en grov indikation over hvor meget man bør betale og sælge til på dagen.

Besøg Monex for prisen på deres ædelmetal eller se hvor meget guld og sølv sælges til på ebay.

Om forfatteren

Jesper startede Sølvinvestor i februar 2011 og står for den daglige vedlige-holdelse af hjemmesiden. Jesper studerer nationaløkonomi med særligt fokus på makroøkonomi og finansiering, og interessen ligger specielt på ædelmetallers rolle i verdensøkonomien i dag og i årene fremover. Læs vores vision.

2 kommentarer den "Følg prisudviklingen på fysisk guld og sølv her"

    • Admin 13/07/2012 kl. 09:08 Svar

      Godt at se, at manipulationen bliver mere og mere mainstream, og at det nu ikke kun er “folk med sølvpapir hatte” der tror på, at der er urent trav i dette marked.

Skriv en kommentar