Guld opfører sig ikke som andre aktivklasser

Skrevet af den 07/04/2012 i Analyse - 8 kommentarer

Det er almindeligt accepteret blandt guld og sølv investorer, at metalpriserne opfører sig anderledes end andre aktiver såsom råvarer, aktier og obligationer. Men ikke nok med, at mistænkelige prisudsving forekommer, er der ydermere en meget klar systematisk trend i prisudviklingen, hvilket kun kan skyldes manipulation eller intervention fra store unavngivne spillere på markedet.

Manipulation af ædelmetaller

Vi skrevet før, at sølv og guldmarkederne manipuleres af store spillere, heriblandt centralbanker. Guldprisen blev manipuleret under Bretton Woods systemet i den daværende London Gold Pool, så det er ikke et nyt fænomen. Centralbanker intervenerer dagligt i valutamarkedet ved at støtteopkøbe eller sælge deres egen valuta for enten at styrke eller svække den, så hvorfor skulle det ikke også gælde for ædelmetaller. Ædelmetaller udstiller nemlig fiatvalutaernes , og stigende guldpriser signalerer svækkede valutaer. Fiatvalutaer bygger udelukkende på tillid, og derfor har centralbanker en interesse i at holde prisen på guld og sølv nede, da de er direkte konkurrenter.

Tre forskellige strategier til at handle guld

Centralbanker og andre store aktører indrømmer naturligvis ikke, at der foregår manipulation, og derfor findes der heller ingen konkrete beviser. Der findes dog en masse tegn på, at der ikke spilles helt fair på markederne. En af de bedste undersøgelser er lavet af Mike Maloneys gold-silver.com, der viser prisudviklingen i guld siden 2001. Grafen tegner et skræmmende billede af, hvad der sker når markedet i USA åbner og lukker for handel.

Den grønne linje viser at prisen på guld er steget ca. 600% siden bullmarkedet i ædelmetaller startede i 2001. De interessante linjer er dog den røde og blå, der illustrerer to forskellige handelsstrategier. Den blå viser hvad der ville have sket med din , hvis du hver dag havde shortet guld ved åbningen af markedet i USA, og købt tilbage ved afslutningen, og gentaget dette mønster siden 2001. Denne strategi ville have givet et afkast på 4500%. Omvendt, var du gået lang ved åbning af markedet i USA og solgt igen ved afslutningen, havde du mistet 70% af investeringen.

Det ses endvidere, at manipulationen er taget til efter finanskrisen i 2008. Federal Reserve lancerede flere hjælpepakker i kølvandet af krisen, herunder især QE1 og QE2. Disse pakker forøgede, som I ved, pengemængden og inflationen voldsomt og yderligere udhulede værdien af dollaren, som nu har mistet 97% af sin købekraft siden 1913. Disse stimulipakker falder pudsigt nok sammen med den blå grafs pludselige hop i starten af 2009 og midten af 2010.

Ingen arbitrage på frie

Hvordan kan dette lade sig gøre? Det kan det heller ikke på frie markeder. Her ville investorerne hurtigt få nys om en systematisk trend og udnytte den til sin egen fordel, indtil alle gør det og fordelen forsvinder. Det er det der kaldes arbitrage eller “free lunch”. At en så klokkeklar trend stadig forekommer på guldmarkedet kan kun forklares med intervention eller manipulation fra store aktører, der ønsker at holde prisen nede. Folk der afviser, at der foregår manipulation af guld og sølv, opfører sig som frøer i en gryde med vand, der langsomt varmes op. De bliver kogt uden at opdage, før det er for sent. Det er de selv samme personer der får alle deres nyheder og analyser fra mainstream medier, som aldrig ville nævne problemerne i guld og sølv markederne.

Manipulation kan kun virke i en begrænset tid, da markedskræfterne i sidste ende vil korrigere alle abnormaliteter. At guld og sølv har været holdt kunstigt nede i så lang tid betyder blot, at den opadgående korrektion vil være endnu større når den en dag sker.

Om forfatteren

Jesper startede Sølvinvestor i februar 2011 og står for den daglige vedlige-holdelse af hjemmesiden. Jesper studerer nationaløkonomi med særligt fokus på makroøkonomi og finansiering, og interessen ligger specielt på ædelmetallers rolle i verdensøkonomien i dag og i årene fremover. Læs vores vision.

8 kommentarer den "Guld opfører sig ikke som andre aktivklasser"

  1. FD 09/04/2012 kl. 23:33 Svar

    Hvorfor ser vi så ikke dig (og Mike Maloney) gå short når det amerikanske marked åbner og likvidere ved dagens slutning? Har du selv prøvet at lave lidt backtracking af den påstand?
    Ydermere: Det er da en noget hoven afslutning på en artikel at sige at folk der ikke ejer noget ædelmetal bliver kogte. Du har købt sølv til $50/ounce. Hvor godt er din købekraft egentlig beskyttet i det tilfælde? Og hvis vi nu kigger længere tilbage end den periode fra 2001, som du selv og Mike Maloney elsker at referere til, hvordan har ædelmetal så klaret sig? Hvordan ligger gulds performance f.eks ved siden af en Berkshire Hathaway aktie, fra omkring da de blev dannet? Ikke særlig godt kan jeg afsløre (fra $12 til $108.020 for en A aktie).
    Hvorfor har du så svært ved at indse at sølv næppe var over $10 pr. ounce i dag hvis det ikke havde været for indførelsen af fysisk opbakkede ETF’er? De har immervæk opslugt 600 mio ounces på 6 år. Du mangler også stadig at redegøre for rent praktisk hvordan det kan lade sig gøre at manipulere priser på et futures marked lavere i årevis. Med high-frequency trading kan man måske manipulere priserne lavere i nogle sekunder, minutter.. men år? Kom nu, hvis det er så åbenlyst, så forklar de tekniske detaljer.

    • Admin 10/04/2012 kl. 00:09 Svar

      Hvis jeg havde haft ressourcerne til at gøre det siden 2001, kunne det bestemt have været en god strategi, men ligesom du heller ikke investerede i Berkshire fra starten, så er tiden for denne trade efter min mening ved at løbe ud. Grafen er jo netop for at vise, at guldmarkedet er et “different animal”, som ikke udviser samme tendens som andre aktivklasser. Jeg har købt sølv til det lange løb (hvorfor ellers købe fysisk?) så om jeg har købt til 50 dollar bekymrer mig ikke. At jeg kan få gennemsnitsprisen ned nu er til gengæld mere spændende.
      Hvor får du 10 dollar fra? Kan du redegøre for denne pris uden ETFer? Nej vel. Dit eneste formål med at besøge denne hjemmeside (sjovt nok kun når prisen falder) er at lege politimand, komme med angreb på mig og de andre besøgende og føre dig frem som et alvidende orakel. Hvis du ikke bryder dig om indholdet så hold dig venligst væk. Det findes masser at hjemmesider der deler dine mainstream holdninger. Ikke mere fra mig på denne.

      • FD 11/04/2012 kl. 21:34 Svar

        Du kender intet til mit formål med at besøge denne side. Hvem siger jeg ikke kan lide indholdet? Tsk. Jeg var ikke født da Berkshire handlede i $12, men det er heller ikke pointen og det ved du. Det som om noget er irriterende er den underliggende tone af “nu er du hos os, og nu skal du ikke længere lytte til informationer fra andre kilder (det du kalder mainstream medier)”. Dette er det første man får at vide, når man tilslutter sig en nyreligiøs kult. At nu må man ikke lytte til andre mere, for de lyver og vil en det dårligt. I det hele taget er det slående som f.eks. det her community hos Turd Ferguson virker som et religiøst fællesskab. Se f.eks. hvor mange af de her spørgsmål man kan svare ja til, når det drejer sig om Turd Ferguson: http://www.ritholtz.com/blog/2012/03/does-your-financial-guru-or-doomster-resemble-a-cult/?utm_source=feedburner&utm_medium=feed&utm_campaign=Feed%3A+TheBigPicture+%28The+Big+Picture%29
        Jeg har i øvrigt spekuleret noget på hvem eller hvilken organisation der står bag Turd Fergusons blog. Navnet er åbenlyst et pseudonym, manden er altid iklædt hat og solbriller når han taler til kamera, der er gjort noget for at anonymisere websiten, indholdet er stærkt politisk, og hvem har egentlig tid og råd til at sidde og lave 2-3 lange blog posts om dagen. Den anden irriterende ting er at der tilsyneladende er en bunke individer, inklusive dig selv admin, som går og HÅBER på verdensøkonomien ramler og at ulykke rammer en masse mennesker. Der dyrkes en dystopi, hvilket man f.eks. kan se på dit tidligere valg af masken fra V for Vendetta i din avatar. Nuvel, dystopien og død og ødelæggelse er i investering som regel det mindst sandsynlige slutresultat. Jeg erindrer at en af brugerne her har gået i 40 år og ventet på endelig at få ret. 2 oliekriser og adskillige recessioner senere er der altså ikke sket noget i retning af hvad han forventede. Spild af tid, hvis du spørger mig. Men bortset fra fanatismen og dystopidyrkelsen synes jeg egentlig det er en ret fed website den her. Det grafiske indhold er lækkert, artiklerne er velskrevne, med masser af god viden. Bare en skam at der går lidt for meget zerohedge i den til tider.

        • Admin 11/04/2012 kl. 22:02

          Det er muligt at jeg blot misforstår din retorik, men jeg synes stadig den virker meget konfrontatorisk. Det er overhoved ikke, at der ikke må komme andre holdninger frem – det tilstræber vi faktisk, hvilket jeg håber de besøgende er klar over. Problemet er blot når diskussionen ikke holdes på et sobert niveau.
          Det er ikke min opgave at forsvare Turd, men i en af hans videoer tager han både hat og briller af.
          Jeg ved ikke hvor du har fra, at jeg går og håber på død og ødelæggelse. Jeg mener blot, at den økonomiske situation ikke er holdbar, og at man derfor skal finde måder at beskytte sig selv på. Mit syn på verdensøkonomien er vel ikke anderledes end dit syn på Apple aktien, eller hvad?

  2. Invicta 10/04/2012 kl. 14:29 Svar

    Enig med Admin,

    Min egen erfaring er at vi stadig har en hoved-del af befolkningen som lever i en osteklokke som lever i konstant benægtelse/trance som er eller kan realiteres til “Keynesian Economics” philosofiske platform som vores nutidige ubegavet samfund har svært ved at indse er et stort “ponzi schem”.

    Der er tusindvis af veldokumenteret videoer på nettet samt dokumenteret tekst om manipulation i disse markeder, og commoditys generalt.

    Futures markedet sætter primært dagsorden for spot prisen, hvormed der ændres margins så ofte at det kommer til fordel for yderst få frontrunnere/insidere.

    Jeg solgte selv mine sidste aktiver i spekulative papire september 2010, og rykket alt over i fysisk køb kun fremover. Efter nogle års læsning både inden for keynesian economics vs austrian economis, var jeg slet ikke i tvivl om i det lange løb hvad som var bedst.

    Pris i tal på en banknote er irellevant i det lange løb, da det ikke er en “naturlig fysisk lov”, Albert Einsten har lign udtagelser om dette. Real værdi måles bla. via vægt som er en “naturlig fysisk lov”.

    Når man forstå sig på Austrian Economics, som iøvrigt er den ældste skole inden for økonomi vi har idag samt den mest akkurate til dags dato gennem historien.

    Vedr. spot, futures, margins, er det letteste at have et “overlay chart” for en commodity som ligger dagene over hianden i forskellige farver, istedet for et regulært chart som er strækt ud. Det er så åbenlyst når du bruger et “overlay chart” at se at der bruges algoritmer fra supercomputere til at daytrade. Man kan så stille sig selv det spørgsmål, “hvem har så mange digitale-penge at investere i disse super computere som ikke blot regner i milisekunder, men istedet i nanosekunder! ” , Det er nok ikke den almene investor som har den største indflydelse på hvordan markdet bevæger sig. De eneste som har så stor fiat-kapital er de store banker og central banker samt regeringsmagter og store fonde, til at regulere og daytrade så markedet tilpasse sig dem bedst muligt.

    “Give a man a gun and he may rob a bank – Give a man a bank and he will rob the world”

    “The few who understand the system, will either be so interested from it’s profits or so dependant on it’s favors, that there will be no opposition from that class.” — Rothschild Brothers of London, 1863

    “It is well that the people of the nation do not understand our banking and monetary system, for if they did, I believe there would be a revolution before tomorrow morning.” — Henry Ford

    , Keynesian Economics og ideologi er dømt til at fejle, det er et matematisk og historisk samt geo-politisk veldomkumenteret faktum. Der er masser af info overalt på nettet idag som kan dokumentere for dette.

    Ikke så månge måneder siden jeg læste et indlæg på Børsen bla. hvor de kom op med en artikel som vidnet til at kun 5% af investorene idag i spekulative papire får et posetivt afkast over et helt investerings liv. Og 5% er lige over. De sidste 90% af investorene vil tabe mere i købekraft over et helt investerings liv i aktier, etf, futures…
    ps: jeg er IKKE den store tilhænger af børsen, da meget propaganda med koperativ interesse kommer den vej igennem !

    🙂

    • FD 11/04/2012 kl. 21:55 Svar

      Jeg er tilhænger af den østriske skole, men behøver man virkelig at forkaste al investering i værdipapirer af den grund? Anyway, hvis du har nogle links som entydigt dokumenterer hvordan råvaremarkederne rent teknisk er manipuleret så vil jeg virkelig gerne se dem. Det eneste jeg har set er sådan noget connect-the-dots-yourself noget hvor man så skulle tænke sig til halvdelen af prikkerne, og det har jeg desværre ikke forestillingsevne til. Jeg har spurgt admin flere gange om der findes beviser for manipulation, men der kommer ikke noget konkret svar. Desværre. Med hensyn til computerne der handler: Ja, det er high-frequency trading du tænker på. Det foregår sådan at en computer lægger en STOR bunke af salgsordre på f.eks. sølv kontrakter, og annullerer handlerne før nogen kan nå at købe. Det får prisen til at falde, og det får andre handlende (eller computere) til at sælge deres reelle kontrakter til en lavere pris, hvorefter de som laver dette her high-frequency trading stunt køber f.eks. sølv kontrakter til en lavere pris end ellers. Uetisk? Ja. Ulovligt? Nej, ikke så vidt jeg ved. Jeg tror at sølv markedet med dets tynde omsætning er meget udsat for HFT. Det er formentlig også derfor at der omsættes 143 gange så meget papir som fysisk. Sådan en ounce skifter hænder (eller depot) rigtig rigtig mange gange før kontrakten bliver settled eller leveret. HFT er et faktum, men det er altså ikke regeringer, centralbanker eller lignende som laver det. Det er entiteter som vil tjene penge på at tage kontrakter fra folk som er på long siden.

      • Admin 11/04/2012 kl. 22:25 Svar

        Tillader mig at kommentere med på denne tråd. Hvis der var beviser, så ville det jo blive stoppet, right? Tvivler stærkt på du er tilhænger af den østrigske skole, i så fald ville du vide, hvilken rolle guld og sølv har for verdensøkonomien. Hvad er forskellen på manipulation og stor koncentration i markedet? CFTC har undersøgt store koncentrationer i sølvmarkedet i årevis (hvilket ikke er lovligt, som andre domme i andre markeder har vist). At den inkompentente organisation ikke har kommet frem til noget konkret endnu, kan man jo så diskutere, men i og med at sagen stadig kører, så er alle muligheder åbne.
        Mht. hvem der “spiller” med på sølv og guldmarkedet: Når der ikke foreligger konkrete beviser, er man nødt til at kigge på “indicier”. Hvem drager nytte af at gøre hvad? Samme metoder benyttes vel til at investere generelt. Man ved ikke med sikkerhed hvordan fremtiden bliver, men man benytter forskellige faktorer og hjælpemidler til at komme med et kvalificeret gæt.

  3. René Cohrt 10/04/2012 kl. 19:51 Svar

    Invicta´s indlæg svarer helt til min opfattelse og er fremragende

Skriv en kommentar