2012 er centralbankernes år

Skrevet af den 09/03/2012 i Økonomi - 0 kommentarer

I følge den kinesiske kalender er 2012 dragens år. Af den 12 årige cyklus af skiftende dyreår, bliver dragens år betragtet som det heldigeste og lykkeligste af alle. Symbolikken har naturligvis størst betydning for kinesere, men lige netop i 2012 kan det vise sig, at investorer over hele verden bliver ekstra lykkelige. Der eksisterer nemlig en mere fundamental cyklus, der har en systematisk effekt på aktiemarkederne.

Dragens år giver ekstraordinært store afkast

Sammen med kaninens år, kan de største stigninger i aktieindeksene findes i dragens år. Af nedenstående graf burde fornuftige investorer, alt andet lige, sætte deres formue i aktier og dermed få et solidt og sikkert afkast i disse år. Men at bygge forventninger på tradition og symbolik kan blive en dyr fornøjelse, da det er tvivlsomt, om stigningerne skyldes noget fundamentalt i økonomien. Der er nok mere tale om tilfældigheder og i bedste fald selvopfyldende forventninger.

Den demokratiske cyklus

En anden mere interessant cyklus som med alt sandsynlighed findes større belæg for, er den de kalder “presidential cycle” i USA. Denne cyklus, som vi dog vælger at kalde den demokratiske cyklus, løber over 4 år og beskriver perioden mellem demokratiske valg i den vestlige verden, med udgangspunkt i præsidentvalget i USA. Specielt 2012 er interessant, da året markerer sig ved at skulle udskifte flere politikertaburetter end normalt i Europa og USA. Der har allerede været valg i Rusland og i november kommer turen til USA, der for alvor får betydning for verdensøkonomien.

I USA kigger investorer bla. på President Cycle teorien når de skal spå om årets aktieafkast. Der har vist sig en systematisk cyklus i afkast over en præsidentperiode på fire år.

De første to år er afkastene moderate, hvorefter de for alvor tager fart i tredje, med en gennemsnitlig årlig stigning omkring 30%. Det sidste år op til valget, hvilket vi befinder os i nu, er stigningerne igen moderate.

Ofte forklares cyklen ved, at den nye præsident eller regering vedtager ny lovgivning og , som først træder rigtig i kraft efter to år, og dermed giver et umiddelbart boost til økonomien. En stor (måske alt overvejende) del af stigningerne kommer, efter vores mening, fra centralbankerne og en lempelig , som kan give et positivt – dog midlertidigt – chok til økonomien. Men man kan ikke holde en fest uden tømmermænd, og de kommer således først efter valget er overstået, og hvor vælgerne forhåbentlig har glemt alt om dårlige tider inden næste valg. Det er denne effekt der kan forklare de beskedne afkast i den første halvdel af præsidentperioden.

Centralbanker under pres

Før vi når til november og præsidentvalget i USA, skal den franske befolkning tage stilling til Sarkozy, og taber han, kan det sætte eurosamarbejdet under pres. Modkandidaten Hollande har allerede meldt ud, at han vil tage europagten op til overvejelse, hvilket kan blive fatalt for .

De republikanske præsidentkandidater har ført en særdeles hård retorik overfor Federal Reserve, og det er overvejende sandsynligt, at Bernanke bliver udskiftet, hvis Obama taber til en af de fire kandidater. På trods af centralbankens proklamerede uafhængighed af politik, er det ikke svært at få øje på fælles interesser. Netop af den grund tror vi, at en ny omgang kvantitative lempelser kommer til sommer forud for præsidentvalget, således at Obama har større chance for genvalg.

Centralbankerne åbner for gaveposen

Disse faktorer taler for, at politikerne ønsker, at økonomien på papiret skal se lysere ud op til de kommende valg. Pudsigt nok har centralbankerne samme ønske. Federal Reserve ønsker, at Obama bliver på posten, og ECB vil ikke risikere, at Hollande vinder i Frankrig. Derfor vil de gøre deres til, at resultatet bliver det ønskede. ECB har allerede i 2011 og i år styrket likviditeten hos europæiske banker, den såkaldte LTRO ordning, der har øget centralbankens balance med over 1.000 mia euro. Federal Reserve har stillet ubegrænsede dollars til rådighed igennem deres swap ordning til EU, og senest har de luftet tanken om en steriliseret aktion (dvs. QE3). Dette kan tolkes som det første hint om ny stimuli, hvilket da også medførte stigninger på aktiemarkederne. Dog vil en steriliseret aktion aldrig blive til noget, da markederne kræver yderligere likviditet til at holde ponzi spillet kørende. Federal Reserve skal nok makke ret, og give dem hvad de vil have.

Politikere vedtager ikke hårde stramninger i finanspolitikken op til et valg, da de godt ved, at det mindsker sandsynligheden for genvalg. Derfor vil vi heller ikke se de store stramninger eller besparelser på de offentlige budgetter, så gældskrisen fortsætter i højeste gear.

Investorer der håber på store fald på aktiemarkederne i 2012, kan dermed blive skuffede. Centralbankerne vil gøre alt i deres magt for at holde økonomien oven vande – ihvertfald indtil 2013, hvor tømmermændene sætter ind. Skelsættende begivenheder i verdensøkonomien kan naturligvis ændre på udsigterne, men med seddelpresserne kørt i stilling, kan det hele holdes kørende lidt endnu. Det vil ikke undre os, at aktierne stiger solidt i 2012, der giver befolkningerne en nominel velfærdseffekt. Bivirkningerne er dog uomtvisteligt: udhuling af købekraft, stigende fødevarepriser, en oliepris langt over 100 dollar per tønde, og guld og sølv mod nye højder. Det bliver med andre ord, centralbankerne der kommer til at sætte dagsordenen for 2012, og historien fortæller os, at når de får frit slag, betyder det én ting: .

Om forfatteren

Jesper startede Sølvinvestor i februar 2011 og står for den daglige vedlige-holdelse af hjemmesiden. Jesper studerer nationaløkonomi med særligt fokus på makroøkonomi og finansiering, og interessen ligger specielt på ædelmetallers rolle i verdensøkonomien i dag og i årene fremover. Læs vores vision.

Skriv en kommentar