Har markederne toppet i denne omgang?

Skrevet af den 29/02/2012 i Økonomi - 13 kommentarer

De amerikanske aktieindeks er steget næsten uafbrudt, med kun få røde luk de sidste 40 dage. Sølv er steget over 30% siden årsskiftet, og guld ser ud til snart at bryde igennem den vigtige 1785 dollar. Men kan stigningerne retfærdiggøres af den økonomiske situation?

Grækenland bankerot og eurozonen i krise

I går nedgraderede S&P Grækenlands status til “selective default”, og landet er dermed i ratingbureauets øjne de facto bankerot. Det fleste havde nok forventet det, men nu bliver der sat ord på situationen, hvilket kan få konsekvenser for diverse såsom CDS’ere på et senere tidspunkt.

I dag bliver det afsløret hvor stor LTRO, den månedlige refinansieringspulje for europæiske banker, bliver. Jo større beløb der bliver trukket på denne konto desto værre er situationen. Har bankerne brug for meget kapital, indikerer det en forværring i likviditeten i eurozonen.

Nøgletal trækker i hver sin retning

Det har især været nøgletal fra USA der har påvirket markederne. Medierne sætter fokus på de gode nøgletal, tegner et skønmaleri af, at USA er ude af krisen. Sandheden er dog, at eksempelvis boligmarkedet fortsætter ned, så det er svært at få øje på den generelle opadgående tendens i verdens største .

Bernanke snakker senere i dag

Kan stigningerne retfærdiggøres af de økonomiske fundamentaler? Nej, det mener vi bestemt ikke. Dow Jones indekset lukkede i går over 13.000 hvilket skete sidste gang i foråret 2008. Det var før økonomien mistede sin uskyld, og alt var fryd og gammen. Men hvad skyldes stigningerne så?

Centralbankchefen for Ben Shalom Bernanke taler i dag foran “House Financial Services Committee” og i morgen foran “the Senate Banking Committee” som en del af hans halvårlige rapport om pengepolitikken til kongressen. Der plejer at følge store prisudsving i kølvandet af Bernankes taler, men på det seneste har det mest være op for ædelmetallerne.

Hvis markederne regner med at få en positiv nyhed, så tror vi de bliver slemt skuffede. Vi har sagt, at en ny omgang kvantitative lempelser eller lignende stimuli kommer tidligst i juni måned, og det holder vi fast på. Om det er en udtalelse fra Bernanke som markedet håber på ved vi ikke, men er det det, så kan vi have nået toppen i dag.

Stort set alle befinder sig i en overkøbt zone, hvilket i sig selv indikerer snarlige korrektioner. Det er naturligvis fint at se guld og sølv stige som de har gjort siden nytår, men vi tror, at der er flere derude der venter på en lille korrektion til at øge til porteføljen.

Om forfatteren

Jesper startede Sølvinvestor i februar 2011 og står for den daglige vedlige-holdelse af hjemmesiden. Jesper studerer nationaløkonomi med særligt fokus på makroøkonomi og finansiering, og interessen ligger specielt på ædelmetallers rolle i verdensøkonomien i dag og i årene fremover. Læs vores vision.

13 kommentarer den "Har markederne toppet i denne omgang?"

  1. Admin 29/02/2012 kl. 17:24 Svar

    Og ganske rigtigt, Bernanke skuffede markederne ved at sige, at han var tilfreds med den nuværende lempelige pengepolitik. Vi føler os ret sikre på, at det var toppen i denne omgang, og at aktiemarkederne såvel som guld og sølv skal lidt ned herfra.

    • Admin 29/02/2012 kl. 17:54 Svar

      Man kan altid regne med at du kigger forbi på dage som denne FD. Lad os se hvor lang tid der er udsalg på metallerne.

      • FD 29/02/2012 kl. 18:08 Svar

        Jeg kigger skam også forbi på andre dage. Men hvis jeg påpeger den massive mængde af spekulativt premium grundet forventning om kvantitative lempelser, som der er indregnet i ædelmetalpriserne allerede, så får jeg jo at vide at jeg tager fejl, at det i stedet skyldes stærke fundamentaler osv.
        Jeg har skam siden BB’s seneste pressemøde været af den overbevisning at markedet lyttede med bagdelen da han talte om lempelser.
        Anyway, er spændt på hvad der sker nu for hele commodity complex som sådan.

        • Admin 29/02/2012 kl. 18:13

          Vi bliver aldrig enige om fundamentalerne bag guld og sølv, det er jeg klar over 🙂 Men måske du kan give mig ret i, at en dow over 13.000 og nasdaq tæt på 3000 er mere spekulativt end sølv der er 30-40% under sin all time high?

        • FD 29/02/2012 kl. 19:09

          Der var en skribent, tror det var på Barry Ritholtz’ blog, som sagde det meget smukt. At elastikken mellem markedet (forventningerne) og økonomien (realiteterne) er strukket som aldrig før. Med hensyn til aktierne specifikt så tror jeg for US aktiernes vedkommende, at meget er drevet af den parabolske stigning som Apple aktien er i lige nu. Jeg ved ikke om parablen knækker ved $600 eller $1000 for Apple, men når det sker så går det sydpå for ikke bare Apple, men også mange index ETF’er osv. Den afsmittende effekt vil være stor.

        • Admin 29/02/2012 kl. 19:40

          Om vi er enige fik jeg aldrig svar på 🙂 Men det er vanvittigt at Apple – hvis det er tilfældet – trækker alle amerikanske aktier op. Det kommer uundgåeligt til at gå Apple som det gik Netflix, og som du siger, med voldsomme følger i kølvandet.

        • FD 10/03/2012 kl. 10:38

          “For the fourth quarter the blended earnings growth rate, which combines results of companies that have reported as well as estimates of those who have yet to report, is 6.1%, according to John Butters, senior earnings analyst at FactSet Research. Stripping Apple and AIG out of the equation and the growth rate falls to 1.2%.” – http://blogs.wsj.com/marketbeat/2012/03/09/earnings-dont-look-so-hot-minus-apple-aig/?mod=WSJBlog

        • Admin 11/03/2012 kl. 15:16

          Imponerende at væksten udelukkende læner sig op af Apple. Ingen tvivl om, at Apple er en af de mest veldrevne virksomheder i verden, men de kan ikke fortsætte med at vokse i samme takt som nu. En forkert satsning, dårlig omtale (ex. i Kina) eller lignende af Apple, og væksten i amerikanske virksomheder er reduceret til 1,2%.

        • Admin 16/03/2012 kl. 11:28

          Mærkeligt at kun meget få snakker om en Apple-boble. Havde dette været udviklingen i guld eller sølv havde der ikke manglet eksperter der straks ville kalde det en boble: http://stockcharts.com/h-sc/ui?s=AAPL&p=W&b=5&g=0&id=p59841175858

        • FD 16/03/2012 kl. 23:50

          hmm tjoh, men når man kigger på grafen for Apple aktien så er det jo arketypisk bobleopbygning som er set så mange mange gange før, samtidig med at ivrige wall street analytikere sætter kursmål på $920 eller mere på den. Den slags parabolske stigninger plejer som tommelfingerregel at vende tilbage til deres “break out point”. I Apple aktiens tilfælde er det omkring kurs 420. Men det er svært at være med på sådan et kursridt. Der er mange falske toppe, og der er ingen der ved om den aktie går til $700 eller $1000 før den knækker og vender tilbage til 420. Jeg ved bare at dette er den berømte kanariefugl i kulminen. Når Apple parablen knækker, get the hell out of dodge. 🙂 En god trade kunne måske være long apple, long vix futures, pga den indbyggede hedge.

        • Admin 17/03/2012 kl. 10:40

          Det er også derfor det undrer mig, at ingen snakker om denne åbenlyse boble. Går man i den i dag, mener jeg ikke, at det er en buy-and-hold aktie, og dermed vil hr. og fru Danmark brænde nallerne hvis de rider med på bølgen.

        • FD 18/03/2012 kl. 02:59

          Snakken er så småt i gang. http://www.business.dk/digital/analytiker-advarer-mod-apple-boble
          I de seneste dage har Deutsche Bank også fjernet den fra deres liste over anbefalede aktier. Men det rykker næppe på noget. Først har de institutionelle intaget deres position, ligenu er det fund managers fra alverdens investeringsforeninger som hopper på, til sidst er det retail investors (hr. og fru. danmark f.eks.) som så kommer til at tabe stort i sidste ende når de andre tørrer tabene af på dem.

Skriv en kommentar