Dine smykker er guld værd

Skrevet af den 28/02/2012 i Fakta - 3 kommentarer

De fleste får samlet en del sammen igennem et helt liv. De færreste tænker dog over, at der kan gemme sig en lille formue i smykkeskrinet. Her forklarer vi, hvordan du selv kan finde værdien af smykkerne.

Forskellig slags karat og lødighed

Begrebet karat beskriver hvor fint guld der er tale om. Den højeste karat er 24 og er så tæt på finguld som overhoved muligt, dvs. 99,9% rent guld. Et andet ord for karat er lødighed, der i højere grad bruges ved sølv. 24 karat guld har derfor en lødighed på .999. Det er praktisk taget umuligt at komme helt op på 100%, da guld er et blødt ædelmetal og dermed ville blive deformt. Der er af den grund blandet en lille smule andet metal i for at gøre det mere robust. Det samme er gældende for sølv, hvor det højeste man kan komme op på er en lødighed på .9999.

Mest almindelige typer

Jo finere karat desto dyrere er guldet naturligvis per gram. De mest almindelige karater (dvs. guld) er:

  • 24 (lødighed .999)
  • 23 (.958)
  • 22 (.916)
  • 18 (.750)
  • 14 (.585)

Disse kategorier beskriver guldsmykker, men man kan også få guldmønter med forskellige karat. Den mest kendte guldmønt, Krügerrand, består af 22 karat guld.

Indenfor sølv og andre ædelmetaller (platin og palladium) benyttes som nævnt lødighed til at beskrive renheden. Her er det mest kendte nok “sterlingsølv” der har lødighed .925. Sterlingsølv bruges til at lave sølvsmykker, og man vil altid kunne set et stempel på smykket der indikerer finheden. Sølvmønter og sølvbarrer produceres som regel af finsølv .999, men også disse kan fås i forskellige grader alt efter hvor de er produceret. Sølvbestik, eksempelvis Tretårnet består af 83% rent sølv (.830), og der kan derfor også gemme sig en formue i køkkenskuffen.

Hvad er smykkerne værd?

Når prisen skal bestemmes tages der udgangspunkt i finguld eller finsølv. Det er denne pris der handles på verdensmarkedet og som kaldes spotprisen. Den aktuelle pris kan findes her. Hvis dine smykker består af 24 karat guld eller sølv med lødighed .999, så er prisen alt andet lige tæt på spotprisen. Hertil skal man naturligvis tage højde for transaktionsomkostninger og provision til forhandler.

Har du smykker af lavere renhed skal der trækkes noget fra spotprisen. Har du eksempelvis en halskæde i 23 karat (.958) der vejer 100 gram, så tager du spotprisen per gram, ganger med procent finguld, i dette tilfælde 95,8%, og til sidst 100 for vægten. Denne metode kan ligeledes bruges til at finde værdien på andre smykker af anden karat eller lødighed.

Tænk dig om før du sælger

Metalværdien og den endelig pris er to vidt forskellige ting, men man kan bruge værdien som udgangspunkt til at finde ud af hvor stor en formue man har i smykker. Om man ønsker at sælge sine smykker er en personlig beslutning, men det kommer nok ikke bag på nogen, at vi mener, at man bør have en vis andel af sine aktiver i guld og sølv, og det er ligemeget om det er smykker, mønter, barrer eller anden form. Undersøg markedet grundigt, og få flere tilbud på smykkerne før du beslutter at sælge.

Om forfatteren

Jesper startede Sølvinvestor i februar 2011 og står for den daglige vedlige-holdelse af hjemmesiden. Jesper studerer nationaløkonomi med særligt fokus på makroøkonomi og finansiering, og interessen ligger specielt på ædelmetallers rolle i verdensøkonomien i dag og i årene fremover. Læs vores vision.

3 kommentarer den "Dine smykker er guld værd"

  1. benny 28/02/2012 kl. 17:18 Svar

    det er snart sidste mulighed at få fat i guld og sølv til en god pris..!
    For min del er sølv … bedre investering end guld..! mener der er mere guld
    end der er sølv i verden..! ud fra studier på nettet..! det er bare at google
    silver more rare than gold..! og se selv..!
    ellers så har der lige været manpuleret med guldpris ..
    prisen på 1 oz guld..gik ned 7 usd.. kl. 1420 usa tid… 3 gange ..!
    i sidste uge..!! men men hvem er det lige der trykker op ned..?med guld og
    sølv pris..?
    Det er såmænd london exchange….!! ROTHSCHILD..!! hmme..de styrer jo også
    bla..bank of england..! verdensbanken…den europædiske central-bank..!
    fed..!! med meget mere..!
    ikke folk jeg har tillid til..!!håber og tror deres magt bliver ophævet..!
    Der er mega meget ballade på verdensmarked indenfor bank..!! mange der er
    blevet fyret den sidste måned..! guld og sølv pris…går til månen..! når al den
    manipulation er slut..!!! og dette sker snart..!!
    få fat i metaller..nu..! der er omforandringer på vej snart..!! i morgen måske..!!?
    nok inden for 2 måneder..!! men men måske imorgen..!!
    vil afslutte med ..et citat fra ted.(teodor butler..! da han blev spurgt til sølv pris..
    i 2013..! han sagde..tænk på et stort tal..!! og gange det med 2..!!

  2. Tavex A/S 05/03/2012 kl. 15:53 Svar

    Glimrende artikel, og ja, det er altid vigtigt at få flere bud når man skal sælge sit guld eller sølv, da priserne svinger voldsomt.

    En Krugerrand er faktisk ”kun” 22 karat;-)

    Hilsen Michael

    • Admin 05/03/2012 kl. 19:00 Svar

      Tak for info Michael 🙂 Det er hermed rettet.

Skriv en kommentar