Olieprisen vil stige i 2012

Skrevet af den 22/02/2012 i Økonomi - 5 kommentarer

Udsigterne for olien ser interessant ud for 2012, og vi tror, at det sorte guld får en markant optur. Der er flere forhold der gør, at pilen peger opad i olieprisen resten af året: en verdensøkonomi der tilsyneladende er i bedring, geopolitiske spændinger, nye fra centralbankerne og et fortsat kinesisk opsving.

Fundamentale og tekniske forhold peger samme vej

Det er svært at se prisen falde på kort og mellemlangt sigt givet de stærke tegn i verdensøkonomien. 2012 vil blive markeret som endnu et år med gang i seddelpressen. Den nye hjælpepakke til tusind milliarder kroner (eller godt 235.000 kroner per borger i Grækenland), kvantitative lempelser af Bank of England, Bank of Japan og snart også fra Federal Reserve, vil alle hjælpe til at drive råvarepriser og ædelmetalpriser endnu højere i 2012. Politikerne og centralbankcheferne frygter , så der bliver i den grad trådt på speederen.

Samtidig med den bekymrende gældsituation i Europa, som dog er blevet udskudt for en stund, ser vi aktiemarkederne stige til højder sidst set kort før Lehman Brothers kollaps. Dette skyldes, som vi ser det, at markederne har indset, at centralbankerne vil gøre alt hvad der skal til, for at smøre økonomien og tiltroen til fremtiden med friske pengesedler.

Vi ser lige nu olieprisen i et binært træ med to grene, hvor prisen enten fortsætter stille og roligt opad, eller hvor en skelsættende begivenhed medfører et voldsomt hop. Her tænkes naturligvis primært på Iran. Derfor, uagtet af geopolitiske forhold, ser vi olieprisen stige yderligere i 2012, det er bare et spørgsmål om hvor meget.

Ser man på tekniske forhold, er prisen tæt på et break out fra den nedadgående tendens siden sommeren 2008. Der burde være hård teknisk modstand i området omkring 125-130 dollar brent olie (prisen er i skrivende stund 122 dollar/tønde). Brydes dette niveau er der groft sagt ingen modstand før den nærmer sig 145 dollar. Og ja, over dette: “sky is the limit”.

Hvad ender olieprisen på?

JP Morgan opjusterede for nyligt deres pristarget til 118 dollar for en tønde brent olie i 2012 og 125 dollar i 2013. Dette mener vi dog er alt for konservativt. Vi skrev i vores forudsigelser for det nye år, at en på 150 dollar ikke er udelukket. Det kan i sig selv lade sig gøre uden de helt store overskrifter, da den fortsatte og fornyet håb om fremtiden uden problemer kan drive prisen op i dette leje. Et militært angreb på Iran, sandsynligvis i kølvandet på Syriens regimes fald, vil uomtvisteligt kunne presse prisen over 150 – nærmest over natten.

Vores target på 150 dollar var højt sat, da vi skrev vores i december måned. Da var risikoen for en krig mod Iran stadig lille, men i de seneste dage og uger, er sandsynligheden steget markant. Selv main stream medierne begynder at skrive om muligheden for et angreb. Vi er derfor endnu mere sikre på, at 150 dollar er sandsynlig, og mener bestemt ikke, at endnu højere priser skal afskrives.

Det skal dog siges, at en pris i dette leje over en længere periode vil kvæle en hver tro på et økonomisk opsving, og det opadgående pres heraf vil forsvinde, ligesom det ikke vil være sjovt at tanke bilen op.

Følg med i udviklingen i benzinprisen hos din lokale forhander her.

Om forfatteren

Jesper startede Sølvinvestor i februar 2011 og står for den daglige vedlige-holdelse af hjemmesiden. Jesper studerer nationaløkonomi med særligt fokus på makroøkonomi og finansiering, og interessen ligger specielt på ædelmetallers rolle i verdensøkonomien i dag og i årene fremover. Læs vores vision.

5 kommentarer den "Olieprisen vil stige i 2012"

  1. Invicta 05/03/2012 kl. 17:37 Svar

    5 marts 2012, Blyfri-95 Shell indberetter pris kl 17:16, Ishøj Strandvej 78

    15kr 27øre

    • Admin 05/03/2012 kl. 19:12 Svar

      Det er jo helt vildt! Sikker på det ikke er en fejl? Prisen ser ud til at ligge omkring 13 kr/liter i skrivende stund: http://www.fdmbenzinpriser.dk/

  2. Invicta 05/03/2012 kl. 19:50 Svar

    100% sikker 😉 tjekket 3 gange. Samme link.
    , zoom ind på sjælland med afstand mellem køge og kbh og flere benzinpriser vises. Klikket enda på prisen og blev sendt videre til selve Shells pris på Ishøj Strandvej, sagde det samme. “15kr 27øre”

    ,et par timer senere nu er jeg inde og kigge igen, men ser ud til at den er fjernet helt. Så måske en fejl fra deres side. Men jeg tjekket det 3 gange for at være helt sikker for et par timer siden ca.

    Mens jeg skriver nu kan jeg se at 8timer og 27min siden er prisen 2 steder 14kr 19øre.

    • Admin 05/03/2012 kl. 20:15 Svar

      Om det var en fejl eller ej, så går der sikkert ikke lang tid før vi er der oppe af alligevel. 14kr og en sjat er godt nok også dyrt!

  3. Invicta 05/03/2012 kl. 20:03 Svar

    Det har sikkert været en brøler indberetning fra Shell. Jeg burde have haft taget et screenshot 🙂
    syntes også det var voldsomt iforhold til de resterende indberetninger.

Skriv en kommentar