Guld og sølv – investering eller opsparing?

Skrevet af den 16/01/2012 i Fakta - 7 kommentarer

Vi omtaler for det meste guld og sølv som en investering (deraf navnet på hjemmesiden), men man kan sagtens diskutere, om det ikke i højere grad er en opsparing. For at kunne komme tættere på en konklusion kræves det, at man sammenligner sine ædelmetalbeholdninger med sammenlignelige aktiver eller for at se, om de udviser samme egenskaber såsom formål, afkast og risici.

Investering = aktiv, opsparing = penge

Normalt ser man penge (valuta) som opsparing, og aktiver (, og obligationer) som en investering. Efter vores mening stammer den bedste definition på investering fra Investopedia:

An asset or item that is purchased with the hope that it will generate income or appreciate in the future. In an economic sense, an investment is the purchase of goods that are not consumed today but are used in the future to create wealth. In finance, an investment is a monetary asset purchased with the idea that the asset will provide income in the future or appreciate and be sold at a higher price.

Med andre ord, så er en investering et køb af et aktiv i forventning om, at aktivet vil stige i værdi eller generere et cash flow. Den eneste måde det kan ske på er, ved at man påtager sig en , for ikke at få sin investering tilbagebetalt. Der er dermed et såkaldt “trade off” mellem og forventet afkast, hvor en højere skaber forventning om et højere afkast.

En opsparing derimod, defineres i følge Wikipedia således:

Saving is income not spent, or deferred consumption. Methods of saving include putting money aside in a or pensionplan. Saving also includes reducing expenditures, such as recurring costs. In terms of personal finance, saving specifies low-risk preservation of money, as in a deposit account, versus investment, wherein risk is higher.

Opsparing og investering har således mange fællestræk idet begge muliggøres ved “udskudt forbrug”. Hvad man ikke forbruger i dag, kan man enten spare op eller investere i fremtiden.

Forskel på formål, afkast og risici

Den primære forskel på de to metoder er risiko og formål. Investeringer er forbundet med højere risici, da man forventer et positivt afkast i fremtiden. Opsparing tjener derimod det formål, at bibevare ens formue og , og i en verden uden og usikkerhed, betyder det 0% i . Det ved vi dog alle ikke er tilfældet, og derfor “belønnes” opsparere med en nominel på deres indestående.

Hvor en investering i bund og grund er gambling i den forstand, at der altid er en risiko for tab, så bør en opsparing derimod være 100% sikker – ellers ville opsparere ikke acceptere de lave nominelle renter der nu engang hersker på bankindeståender, og i stedet foretrække at opbevare kontanterne i madrassen.

Opsparere søger mod nye sikre havne

Når opsparere ikke føler, at der er et fornuftigt forhold mellem rente og risiko, søger de mod andre former for penge end kontanter, og det er her guld og sølv kommer ind i billedet. Ved risiko forstås dels sandsynligheden for, at man ikke får sit indestående tilbage (hvilket i mange lande sikres ved en indskydergaranti), men måske i endnu højere grad, sandsynligheden for at pengenes købekraft er udhulet af inflation, når de skal udbetales. Det er ganske vist ikke et aspekt menigmand bekymrer sig om i hverdagen, da mange forventer at den nominelle rente følger inflationen, og dermed at realrenten er tæt på 0. Det ville også være tilfældet, hvis de frie markedskræfter fastsatte renten, men i disse tider hvor centralbankerne holder renterne kunstigt nede for at stimulere økonomien, så taber opsparere købekraft ved at holde kontanter. Dermed tvinges mange over i spekulative investeringer, eller også forbruger de alt hvad de tjener. Vi har den holdning, at man bør leve “below your means” og dermed spare op til usikre tider. Folk der ikke gør dette – måske ikke har mulighed for det – får det svært under en økonomisk krise. En opsparing skal jo i høj grad ses som en forsikring imod uventede begivenheder.

Er guld og sølv aktiver eller penge?

Det handler i sidste ende om hvorvidt man betragter guld og sølv som investeringsaktiver eller som penge, og vi erkender blankt, at det er svært at skelne. Vi har skrevet før, at vi betragter guld og sølv som de eneste sande penge, da ingen andre former opfylder kravene. Her tænkes udelukkende på fysisk ædelmetal, mønter eller barrer eller sågar smykker, og bestemt ikke diverse papirkontrakter på, at du ejer en given mængde guld eller sølv. Holder du ikke metallet fysisk i hånden, kan man snakke om dem som investeringer og ikke opsparing. Grunden til dette er primært risikospørgsmålet, hvor du er afhængig af, at modparten er i stand til at opfylde sine forpligtelser over for dig, og derfor ikke anderledes end at investere i aktier eller statsobligationer. Vi så alle hvordan investorer kan tabe deres positioner på futuresmarkedet efter MF Globals konkurs.

Kort sagt mener vi derfor, at og sølv primært skal ses som en opsparing, idet hovedformålet for de fleste ved at købe som regel er at beskytte sin købekraft mod inflation og økonomisk kollaps. At man så også køber ædelmetal med  en forventning om fremtidige stigninger, eksempelvis fordi verdensmarkedsprisen ikke er rigtig fastsat, er blot glasur på kagen. Futureskontrakter, optioner, ETF’er, mineaktier osv. bør derimod betragtes som investeringer, og i mange tilfælde særdeles spekulative investeringer.

Vi vil dog fortsat både bruge begrebet investering og opsparing om guld og sølv, da det som illustreret er en gråzone. Definitionen er da også sekundær så længe investorer og opsparere selv er klar over hvad deres personlige formål er, samt hvilke risici og afkast der er forbundet med det.

Om forfatteren

Jesper startede Sølvinvestor i februar 2011 og står for den daglige vedlige-holdelse af hjemmesiden. Jesper studerer nationaløkonomi med særligt fokus på makroøkonomi og finansiering, og interessen ligger specielt på ædelmetallers rolle i verdensøkonomien i dag og i årene fremover. Læs vores vision.

7 kommentarer den "Guld og sølv – investering eller opsparing?"

  1. Keld 16/01/2012 kl. 18:36 Svar

    Godt indlæg – men hvad enten vi kan lide det eller ej, så er ædelmetaller vel også karakteriset ved at de i princippet kan blive værdiløse, hvorfor der er en vis risiko, og så halter argumentationen ovenfor måske en smule?

    • admin 16/01/2012 kl. 18:49 Svar

      I princippet ja, men ikke de seneste 5000 år. Det er svært at forestille sig, at ingen overhoved kan finde guld eller sølv brugbart, men metallerne har naturligvis kun den værdi som mennesker tilskriver dem. Der er derimod utallige eksempler på at papirpenge er blevet værdiløse.

      • Keld 16/01/2012 kl. 20:15 Svar

        Enig, og nu kunne man måske filosofiskt spørge om opsparing i det hele taget er term, der vil eksistere, når det nuværende fiat-penge system falder sammen.
        Vil opsparing kun eksistere som korn eller andre direkte værdier? Til barter brug?
        Fremtiden er. Spændende, og som Storm P sagde: det er svært at spå – især om fremtiden

  2. Kaj 25/01/2012 kl. 03:02 Svar

    Prissætning af olie udfra guld:

    http://www.independent.co.uk/news/business/news/the-demise-of-the-dollar-1798175.html

    • admin 25/01/2012 kl. 11:17 Svar

      Dollaren er stille og roligt ved at blive kørt ud på et sidespor, hvilket er ædelmetal positivt.

  3. Kenny 25/01/2012 kl. 14:36 Svar

    Efter min anskuelse,er flere lande blevet rigere,på både økonomi og befolkningstal,hvilket evt.hænger sammen..eks.kina,indien o.a.tror,at med alle de flere mennesker,hvoraf mange som ikke havde samme købekraft før,vil have del,i de samme goder som os andre,samt at der nu engang kun er det guld,sølv og andre råvarer,der er må priserne nødvendigvis stige..ja og kolapser kapitalismen,som kommunismen,er vi tilbage,til bytte pære for eks.æbler…?men ja tusinde års historie tar vel ik fejl..guld og sølv vil altid være gangbart.

  4. Kenny 25/01/2012 kl. 14:43 Svar

    Admin svar:ang.dollarkurs mht.ædelmetaller kan man se dét,på mér end 1måde,for dem som skal sælge guld,kontra dem som vil købe…:)

Skriv en kommentar