Globale pengepolitiske lempelser vil drive guld og sølv prisen højere

Skrevet af den 04/12/2011 i Økonomi - 0 kommentarer

I onsdags steg de finansielle voldsomt ovenpå offentliggørelsen af et koordineret forsøg, af de seks største centralbanker, på at redde eurozonen. Den amerikanske centralbank vil stille billigere dollarlån (såkaldte dollar swaps) til rådighed for private europæiske banker, så de ikke er nødsaget til at likvidere andre beholdninger for at skabe polstring. Pudsigt nok faldt nyheden sammen med, at Kinas centralbank lemper kapitalkravene til bankerne. Investorerne tog godt imod begge tiltag, da det skabte fornyet håb om en løsning på gældsproblemerne i EU, og aktieindeksene i USA steg 7% over ugen.

Er der tale om europæiske QE?

Det er ingen hemmelighed, at vi på redaktionen har forventet en ny omgang (QE3) i efteråret fra Federal Reserve. Indtil videre er verdensøkonomien blevet skånet, men nu ser det ud til, at der sniges en QE3 ind ad bagvejen i koordination med ECB, Bank of England, Bank of Japan, den sweiziske nationalbank, SNB, og den canadiske centralbank.

Federal Reserve har i samarbejde med de andre centralbanker sænket renten på dollar swap med 50 basispoint fra d. 5. december i år. Denne “pakke” vil i bund og grund tjene formålet at opkøbe lidende europæiske statsobligationer, der efterhånden alle nærmer sig kritiske niveauer. Ved at gøre det muligt for de store europæiske banker at låne billigt i dollars, kan man “tvinge” dem til at støtteopkøbe statsobligationer som modydelse. På papiret ser ud som om det er private banker og ikke centralbanker der køber obligationerne, og dermed skjules problemerne for de naive investorer. Husk på, at støtteopkøb fra centralbanker indikerer, at der er alvorlige problemer i markederne. Alt handler om at skubbe problemerne ud i fremtiden, “kick the can” så at sige.

I stedet for at opkøbe amerikanske statsobligationer for at holde renten nede, og holde illusionen om en sund amerikansk intakt, vil Federal Reserve assistere eurozonens pressede lande. Det skyldes som vi ser det, at gældsproblemerne i EMU’en pt. er langt større end i USA. Der har ligeledes været spekuleret i, om den koordinerede operation var et resultat af en europæisk storbank i problemer, og dermed for at undgå et nyt Lehman kollaps. Det er en ønskesituation for den amerikanske centralbank, da aktionen endnu en gang illustrerer, at dollaren er verdens reservevaluta, hvilket vil skabe mere efterspørgsel efter valutaen på kort sigt, og muliggøre yderligere pengeudstedelse af Federal Reserve.

Hvilken effekt har det på finansmarkederne

Effekten på guldprisen og sølvprisen og de finansielle markeder generelt afhænger af, om pengemængden forøges på samme vis som QE2 i USA eller ej. Printes der ikke flere penge til “hjælpepakken”, vil den næppe have en effekt der rækker ud over et par uger. Hvis den derimod resulterer i yderligere pres på seddelpressen, kan det være startskuddet på solide stigninger over hele linjen, hvor guld og sølv vil præstere bedst af alle aktiver.

Vi er ikke på nuværende tidspunkt i stand til at vurdere præcist hvorledes pengemængden påvirkes af operationen, men vi er ikke i tvivl om, at det have en positiv effekt (i større eller mindre grad) på guld og sølv. I ordet “lempelse” ligger der eksplicit, at det er en handling der stimulerer og lemper de i forvejen eksisterende krav. En lavere på dollarlån vil alt andet lige ændre incitamentstrukturen i økonomien til fordel for finansielle aktiver, da presset fra disse vil lægges over på lånene. Banker og hedgefonde vil ikke i samme grad som før være nødsaget til at sælge ud af guld og sølv kontrakter for at skabe likviditet, og det er i sig selv godt for ædelmetallerne.

Man skal heller ikke glemme udmeldingen fra Kinas centralbank om at lempe kapitalkravene til kinesiske banker, der illustrerer, at man flytter fokus fra den høje i Kina, til en mere “venlig” politik der skal understøtte den høje vækst. De seneste nøgletal fra Kina har skuffet markederne, og sat gang i spekulationerne om en stagnation i den økonomiske vækst. Viser dette sig ikke tilfældet, og fortsætter den kinesiske maskine for fuld kraft, vil både efterspørgslen efter guld og sølv til industrien samt fra private i form af inflationsbeskyttelse, fortsætte i samme gear som nu.

er igen løsningen

Endnu en gang viser det sig, at pengepolitik er det eneste værktøj i skuffen. Problemet med pengepolitik er, at det påvirker nominelle variable såsom , lønninger og renter, men det løser ikke de fundamentale problemer med gælden. Nominelle størrelser har en midlertidig effekt, og bruges værktøjet for meget, vil det have den modsatte effekt i form af inflation. Den eneste måde hvorpå verdenssamfundet kan komme ud af gældskrisen, er ved strenge strukturelle finanspolitiske tiltag og besparelser. Pensionsalderen skal sættes i vejret, det skal kunne betale sig at arbejde, og befolkningerne skal igen have incitament til at spare op, hvilket i sidste ende skaber den nødvendige kapital til at løse problemerne. Og vigtigst af alt, så skal vi acceptere en længere periode med nedgang i økonomien.

Det er politikerne imidlertid ikke interesserede i, da de udelukkende tænker på næste valgperiode. De karrierepolitikere der efterhånden præger international politik lægger deres strategi, så de er maksimerer deres sandsynlighed for genvalg, og ikke ud fra, hvad der er mest optimalt politisk. Den samme modvilje eksisterer globalt. Superkomitéen i USA kunne ikke blive enige om finanspolitiske besparelser, hvilket ellers kravet for forhøjelsen af gældsloftet tilbage i august, der reddede finansmarkederne fra totalt kollaps. Nu er USA endnu engang overladt til de pengepolitiske tiltag, og “dåsen er sparket længere ned af gaden”.

Lad os se hvad der kommer til at ske i den nære fremtid. Vi forventer stadig en skelsættende begivenhed på de finansielle markeder, og denne aktion fra centralbankerne har blot styrket vores overbevisning om, at noget er frygtelig galt under overfladen.

Om forfatteren

Jesper startede Sølvinvestor i februar 2011 og står for den daglige vedlige-holdelse af hjemmesiden. Jesper studerer nationaløkonomi med særligt fokus på makroøkonomi og finansiering, og interessen ligger specielt på ædelmetallers rolle i verdensøkonomien i dag og i årene fremover. Læs vores vision.

Skriv en kommentar