Prisstigninger i guld og sølv i resten af 2011

Skrevet af den 27/10/2011 i Analyse - 9 kommentarer

Vi føler os nu temmelig sikre på, at bunden i sølvprisen fra d. 26 september omkring USD26 er lagt solidt ind. De tekniske såvel som fundamentale forhold indikerer, at der er stærke stigninger på vej i både guld og sølv resten af året.

Redningspakke satte gang i festen

Det var naturligvis den længe ventede redningspakke til Grækenland der satte gang i stigningerne på samtlige finansielle i verden. Som vi forudsagde ville det have en positiv effekt på ædelmetallerne. Europa er ramt af eufori og alt er fryd og gammen – i hvert fald i et par uger. Fokus vil nu rette sig mod USA og deres gældsproblemer, og når de er løst, vil rampelyset dreje sig mod nogle af de andre randlande i EU såsom Portugal, der er den næste i rækken til at indtage den varme stol. De strukturelle problemer i EU er ikke løst ved denne pakke, de er blot blevet udskudt. Alt hvad der er sket er, at likviditet og gearingen i markederne er forøget, så problemerne vil vende tilbage inden længe.

Holder fast i strategi for resten af året

Vi har ikke på noget tidspunkt den seneste måned skrottet vores strategi for efteråret 2011, selvom situationen så særdeles sort ud i slutningen af september efter det store fald. Det skyldes, at disse korrektioner i sølv ikke kan retfærdiggøres ud fra normale handelsmønstre i frie markeder, og derfor er der stor sandsynlighed for, at priserne hurtigt vil stige til de samme niveauer igen. Hvilke andre markeder falder 30% på et par dage for efterfølgende at stige tilsvarende igen?

Vi ser i stedet de hurtige dybe fald som gyldne opkøbsmuligheder, da vi føler os overbeviste om de fundamentale forhold der driver den langsigtede prisudvikling i ædelmetallerne. Men man skal ikke vente for længe, og denne hurtige “recovery” er et bevis på, at det er risikabelt at prøve at fange bunden. De momentum investorer der havde håbet på at se USD1400 guld og USD17 sølv, vil nu igen have misset deres chance for at springe på toget.

Sølv brudt ud trendkanal

Som det ses af nedenstående graf, er sølv brudt ud af den “gamle trendkanal”. Vi har indtegnet en nedadgående kanal fra toppen i april, og øvre område (omkring USD40) af denne ser vi som første “hurdle” mod at sætte nye nominelle rekorder. Brydes denne modstand, kan sølvprisen hurtigt genindtræde i QE2 trendkanalen, og fortsætte stigningerne fra før blev annonceret.

Voldsommere og hurtigere udsving

Ved det store fald tilbage i maj i år gik der et par måneder med konsolidering før sølvprisen begyndte at stige for alvor igen. Det virker nu til, at udsvingene er blevet voldsommere, samtidig med at perioderne de udfolder sig over, bliver kortere. Kan vi lægge den nylige korrektion bag os allerede nu, betyder det, at sølv nu kun er en enkel måned om at samle styrke igen. Næste gang vil metallet være endnu hurtigere om at vinde det tabte tilbage. Vi ser stadig området omkring USD50 på et tidspunkt i 2011 som sandsynligt, og vi tillægger endda en vis chance for USD75, som vi også nævnte i strategien.

Givet de solide stigninger de seneste dage, befinder vi os nu i et overkøbt område på de kortere tidsgrafer. Der vil komme et kort tilbagefald en af de kommende dage, og dette bliver nok af mange investorer, set som et perfekt entry point. Risikoen for forhøjelse af marginkrav i næste uge er steget, hvilket man måske også kan udnytte til sin fordel.

Om forfatteren

Jesper startede Sølvinvestor i februar 2011 og står for den daglige vedlige-holdelse af hjemmesiden. Jesper studerer nationaløkonomi med særligt fokus på makroøkonomi og finansiering, og interessen ligger specielt på ædelmetallers rolle i verdensøkonomien i dag og i årene fremover. Læs vores vision.

9 kommentarer den "Prisstigninger i guld og sølv i resten af 2011"

  1. Mikael Rieck 28/10/2011 kl. 10:56 Svar

    Sad og kiggede lidt Mike M. videoer igennem. Hvad er jeres holdning til han forventninger om Sølv i $1000 eller $1500 niveauet (indenfor få år)?

    /Mikael

    • admin 28/10/2011 kl. 13:38 Svar

      USD1000-1500 indenfor få år ser vi som meget usandsynligt, med mindre der forekommer et betydeligt “event” i verdensøkonomien. Det ville nok kræve en dollar-død eller lignende.

  2. Rene Cohrt 28/10/2011 kl. 11:31 Svar

    Manden beskæftiger sig med elementære sandheder, som han har helt på det rene, så det skader ikke at lytte til ham.

    Hos Michail Rieck sporer jeg en økonomisk naivitet, der gør mig ldt nervøs. Der er vist ikke mange reelle værdier at forvalte her.

    • Mikael Rieck 28/10/2011 kl. 12:46 Svar

      Det var da en meget underlig kommentar Rene.

  3. ricky 28/10/2011 kl. 14:28 Svar

    ja mystik Mikael 🙂

  4. Rene Cohrt 28/10/2011 kl. 17:44 Svar

    Har måske haft lidt for travlt. Undskyld Rieck. Måske fordi jeg har ventet på valutarisk kollaps hver dag de sidste 40 år.

  5. admin 01/11/2011 kl. 15:11 Svar

    Så kom det forventede dip anført af Papandreou gældsafstemning, hvilket har test toppen af den gamle kanal. Holder den som support vil det være et rigtig lovende teknisk tegn.

  6. Max 02/11/2011 kl. 06:21 Svar

    Hmmm….

    “Fokus vil nu rette sig mod USA og deres gældsproblemer, og når de er løst, vil rampelyset dreje sig mod nogle af de andre randlande i EU ”

    Det er vist at tage munden lidt vel fuld…. US debt clock udviser en gæld pr. familie på $ 661.582, altså tæt på 4 mil. kr. Det går ikke sådan lige over !

    • admin 02/11/2011 kl. 07:53 Svar

      Naturligvis vil gældssituationen ikke blive løst endeligt, der vil bare være andre midlertidigt mere alvorlige problemer som vil tage rampelyset. Ligesom USA “løste” sine gældsproblemer i august, skal de nu snart diskutere gældsloft igen, men indtil videre er Grækenland vigtigere.

Skriv en kommentar