Investorer køber fysisk guld og sølv som aldrig før

Skrevet af den 08/10/2011 i Analyse - 2 kommentarer

De seneste uger har givet fysiske og sølvinvestorer, med fokus på den lange bane, en gylden mulighed for at tilføje til deres portefølje. Fysiske investorer adskiller sig fundamentalt fra papirinvestorer, ved ikke at jagte den hurtige gevinst. Søger man at bevare sin imod det kommende økonomiske kollaps, hvilket er hvad denne hjemmeside handler om, gør det knap så meget, om man køber ved USD25, USD32 eller USD50, for den sags skyld. Når det finansielle system som vi kender det i dag, kollapser, vil din formue blive målt i gram og andre håndgribelige aktiver, og ikke i kroner, dollar eller euro.

Kæmpe efterspørgsel efter og sølv

I denne uge er der kommet rapporter fra forhandlere om, at de oplever en voldsom stigning i efterspørgslen efter både guld og sølv. Vi har før rapporteret om forhøjet efterspørgsel efter sølvmønter og problemer med at tilfredsstille markedet. Norges største forhandler af bullion udtalte onsdag til King World News, at der er tre til fire ugers ventetid på Silver Eagles sølvmønter. De fortæller samtidig om et skift i købernes mentalitet, fra før at købe på vejen op, til nu at udnytte store fald som entry points. De melder foreløbig om en tredobling i omsætningen under dette fald.

Samme mønster ses på guldmarkedet. Hos Tavex har man registreret de bedste salgsmåneder i august og september, siden oktober 2008. Tavex koncernen, der er den største forhandler af investeringsguld og investeringssølv i Nordeuropa, har i de første tre kvartaler solgt mere fysisk guld end i hele 2010.

Det vidner om, at investorer ser disse kunstige fald som en gylden mulighed for at akkumulere mere ædelmetal, og der hersker dermed ingen salgspanik i det fysiske marked.

Ligheder med 2008

Der er visse lighedspunkter mellem hvad der sker lige nu, og det vi så udfolde sig på aktiemarkederne og i guld- og sølvmarkedet i efteråret 2008, da finanskrisen 1.0 for alvor rullede. Silke Stadler fra Silber-depot.de, der midlertidigt har udsolgt af Philharmoniker og Maple Leaf sølvmønter, ser helt klare lighedspunkter med 2008 i det fysiske marked. Hun forklarer hvordan markederne solgte ud:

In the sell-off panic during fall 2008, all stocks around the world fell fast. Dow Jones lost about 25% within few weeks, in consequence all physical investments, including precious metals, were carried down. Physical silver lost more than 40% top to bottom, gold about 20%.

Det kan måske give et fingerpeg om, hvor guldprisen og sølvprisen havner i denne omgang. Som bekendt gentager historien sig aldrig, men den rimer som regel. Et fald på 40% på sølv og 20% på guld svarer nogenlunde til hvad vi har oplevet siden den 22. september hvor Operation Twist blev annonceret og faldene startede (det er bestemt ikke første gang at Bernanke sætter gang i dybe fald). Derfor kan vi sandsynligvis lægge det værste af denne kortvarige korrektion bag os, og det gør os mere overbevist om, at USD25-26 er bunden i denne omgang.

Det samme kan dog ikke siges om aktiemarkedet. Guld- og sølvmarkedets opførsel kan være indikator for, hvad der kommer til at ske med aktiemarkedet resten af året. Skal samme scenarie spille sig ud som i 2008, er der meget langt til bunden for aktieindeksene. Flere har spekuleret i, at sølvs bratte fald tilbage i maj var startskuddet på gældskrisen, eller finanskrisen 2.0 som vi ynder at kalde den. Sølv og guld har før vist at de er ledende indikatorer, og faldene i 2008 gik da også forud for resten af markederne, under optakten til den første finanskrise. Ædelmetallerne var efterfølgende de første til at rette sig igen, hvilket vi ser de første tegn på allerede nu. Vi får højst sandsynligt mere vished om dette når Alcoa tirsdag skyder Q3 regnskaberne i gang i USA, hvor alt tyder på, at mange selskaber kommer til at skuffe markedet.

Længere leveringstid

Som beskrevet ovenfor, så er det lang ventetid på Silver Eagles i Norge. Silke Stadler fortæller, at hun i disse dage oplever dobbelt så lang ventetid fra møntudstederne som normalt. Der er dog ingen begrænsning på bestillinger fra forhandlere – endnu.

At further increasing demand, consignments will be limited like it was the case end of 2008

siger hun.

Flere guldskeptikere har argumenteret for at boblen er sprunget, hvilket vil sparke gang i privates salg af deres beholdning, og dermed øge udbuddet hos forhandlerne, men det er bestemt ikke tilfældet hos Silber Depot. Silke Stadler fortæller, at de ikke har oplevet en nævneværdig ændring i salg fra private investorer de seneste uger.

Fysiske investorer er det man kalder “stærke hænder”, som ikke slipper deres ædelmetal, bare fordi spotprisen falder. Der skal ske strukturelle forbedringer i økonomien, før de sælger ud. Det er jo netop pga. af de fundamentale forhold, at de har investeret i guld og sølv. Før de forbedrer sig, vil de have incitament til at beskytte deres købekraft og formue, og som det ser ud lige nu i verdensøkonomien, bliver fundamentalerne blot værre for hver dag der går.

Fysisk metalpris kobles fra spotprisen

Der er flere tegn på, at det fysiske marked kobler sig fra papirmarkedet. Stigende premiums vidner om udbud efterspørgsel skævheder. Dette forekommer ikke i frie med perfekt konkurrence, da prisen vil regulere sig selv. I alle fysiske opstår der periodevise ændringer i premiums, eksempelvis pga. sæsonprægede flaskehalse, men bliver premiums ved at stige, eller holder de sig på et højt niveau over længere tid, så indikerer det, at noget er galt i markedet. Silke Stadler husker hvordan premiums på steg 150% i 2008:

A separation of paper-investments on precious metals and physical precious metal took place as dealers could not satisfy the high demand on them. For example, premiums on the Vienna Silver Philharmonic went up from less than 2,00€ to temporarily more than 5,00€ all around Germany and Austria.

Om sammenhængen mellem den fysiske pris og spotprisen lige nu fortæller hun:

Of course, light signs of detachment are seen. Premium on Silver Philharmonic is above 2,50€.

Silke Stadler siger endvidere, at de vil fortsætte med at sælge fysisk guld og sølv, skulle spotprisen falde endnu mere, selvom det naturligvis vil have et opadgående pres på premiums.

Det seneste fald kan derfor være startskuddet til forhøjede premiums over hele linjen. Den fysiske pris er bundet op til spotprisen, indtil den ikke længere er det. Så længe papirinvestorer stoler på, at deres kontrakter bakkes op af fysisk metal, er der intet problem. Men mister de pludseligt tiltroen til dette forhold, eksempelvis hvis en af de store råvarebørser ikke kan honorere deres forpligtelser, kan hele systemet bryde sammen med ét. Når musikken stopper, er der ikke stole nok til alle, og det vil det være umuligt at opdrive fysisk guld og sølv.

Om forfatteren

Jesper startede Sølvinvestor i februar 2011 og står for den daglige vedlige-holdelse af hjemmesiden. Jesper studerer nationaløkonomi med særligt fokus på makroøkonomi og finansiering, og interessen ligger specielt på ædelmetallers rolle i verdensøkonomien i dag og i årene fremover. Læs vores vision.

2 kommentarer den "Investorer køber fysisk guld og sølv som aldrig før"

  1. admin 09/10/2011 kl. 08:15 Svar

    Endnu en forhandlere, denne gang en af de rigtig store, melder om problemer med at servicere den høje efterspørgsel: http://bit.ly/oR9s8g
    Skriv gerne her hvis du støder på andre rapporter.

  2. ricky 09/10/2011 kl. 22:15 Svar

    http://bit.ly/nvWhUL

Skriv en kommentar