Dagen hvor CHF mistede status som sikker havn

Skrevet af den 06/09/2011 i Økonomi - 8 kommentarer

I dag blev dagen hvor den schweiziske franc mistede sin historiske status som . Centralbanken i Schweiz, SNB, besluttede i dag at fastlåse CHF til efter de seneste måneders voldsomme styrkelse af franc’en. SNB’s argument for fastkurspolitikken er tilsyneladende, at de frygter at Schweiz går i recession med dertil hørende deflation, hvis stigningerne overfor EUR fortsætter.

Fra flydende valutakurs til fastkurspolitik

Valutakrydset EUR/CHF får et bund i 1,20, dvs. at SNB ikke giver euroen lov at blive mindre værd end 1,20 franc. Sagt på en anden måde; der bliver en grænse for, hvor meget CHF får lov at stige i forhold til euroen. Der er dog ikke fastsat noget loft på hvor meget krydset må være. Dermed åbnes det for muligheden for, at CHF kan følge med den svækkede EUR ned, og endda blive svækket voldsommere. Udtalelsen fik øjeblikkeligt CHF til at falde med 9% overfor euroen. Nedenfor ses en ugentlig graf over udviklingen i EUR/CHF krydset.

SNB har udtalt, at de vil forsvare dette spænd med alle midler, dvs. at printe og ødelægge sin egen valuta, så vidt det er nødvendigt. Hermed kan CHF ikke længere benyttes af investorer til at søge sikkerhed.

Opgør med historisk status

CHF har traditionelt været i samme sikker havn kateori som ædelmetaller, USD og JPY. De økonomiske og geopolitiske begivenheder siden årsskiftet, herunder især katastrofen i Japan og gældsproblemerne i Euroland og USA har gjort, at investorerne ligeledes har mistet tiltroen til JPY og USD. Både Bank of Japan og Federal Reserve har vist, at de vil gøre alt for at svække deres egen valuta, tilsyneladende for at holde hånden under væksten i økonomierne. Investorerne bør spørge sig selv: hvilke sikre havne er der tilbage? Som vi ser det, er der kun én kategori tilbage; ædelmetaller – og herunder især guld og sølv.

Vi ser derfor dette tiltag fra SNB som særdeles bullish for guld og sølv, da det vil tvinge nuværende CHF investorer til at søge mod disse aktiver. Læs vores strategi for resten af året, hvor vi da også forventer solide stigninger i begge metaller.

Om forfatteren

Jesper startede Sølvinvestor i februar 2011 og står for den daglige vedlige-holdelse af hjemmesiden. Jesper studerer nationaløkonomi med særligt fokus på makroøkonomi og finansiering, og interessen ligger specielt på ædelmetallers rolle i verdensøkonomien i dag og i årene fremover. Læs vores vision.

8 kommentarer den "Dagen hvor CHF mistede status som sikker havn"

  1. ricky 06/09/2011 kl. 14:49 Svar

    lidt af en bombe må man nok sige..
    Skal vi sige guld 3000 og sølv 100 ved jule tid?

    • admin 06/09/2011 kl. 15:00 Svar

      Det er ikke helt ved siden af tror jeg. JP Morgan siger USD2.500 guld ved årsskiftet 🙂

    • FD 07/09/2011 kl. 20:32 Svar

      Men guld kvitterer ved at falde $100. Nogen forklaring?

      • admin 08/09/2011 kl. 08:18 Svar

        Det var vist ret kortvarigt!

        • FD 08/09/2011 kl. 08:24

          Ja ok, så $80 da. Gør ingen forskel.

        • admin 08/09/2011 kl. 08:32

          Der er ingen nyheder udover denne beslutning fra SNB, så mit bedste bud er centralbank intervention. Kig på grafen og du vil se, at det ikke er normal “behavior”.

  2. ricky 06/09/2011 kl. 16:13 Svar

    jeg har prøvet og finde lidt info om danske bank, skulle sigene være den bank der mest udsat for gældskrisen i EU pågrund af deres irske banker, er det helt forkert ?

  3. Rene Cohrt 07/09/2011 kl. 01:33 Svar

    Den svejsiske nationalbanks eurokursindskriden kan ikke komme som en overraskelse. Studer økonomisk historie og du ved det hele på forhånd.

    Kun sølv og guld er ægte penge.

Skriv en kommentar