Sølv spiller på to heste

Skrevet af den 02/09/2011 i Analyse - 1 kommentar

Som bekendt er både et industrielt og et monetært metal. Det betyder, at i enkelte økonomiske scenarier har to ben at støtte på. Et sådant scenarie er faktisk netop hvad vi har foran os.

Der er megen debat hvorvidt sølv skal betragtes som industrielt metal, eller begge dele. Vi på Sølvinvestor betragter hovedsaglig metallet som med den betydelige sidegevinst, at der er stor efterspørgsel efter det i industrien til at producere elektroniske apparater, solceller osv. Hvilken lejr man tilhører, gør ikke den store forskel for fremtidsudsigterne for sølv. Vi befinder os nemlig i et miljø, hvor sølv kan spille på begge heste.

Det monetære ben

Der er ingen tvivl om, at mange investorer søger mod sølv som hedge mod inflation og usikkerhed i verdensøkonomien. Sølv er steget 120% fra samme dato sidste år, og det skyldes primært en stigende monetær og investeringsmæssig efterspørgsel. Meget af prisstigningen kan tilskrives investorers ønske om at beskytte deres og formue mod udhuling igennem .

Styrken i dette ben ligger i, at det er svært at forestille sig en situation, hvor sølv ikke vil gøre det godt. Tænkes i stedet på , vil det også stå stærkt, da investorerne søger mod ædelmetaller som sikker havn i recessionstider på samme vis som beskyttelse mod inflation. Den eneste situation, hvor sølv og faktisk kunne blive mere eller mindre irrelevante er, hvis økonomien pludselig blev sund og selvbærende – både officielt og uofficielt. Men sådanne perioder er kortvarige, da keynesianismen opererer i boom-bust cyklusser, så der vil altid herske recession eller eufori – fuldstændig ligesom en narkoman. Desuden ville en sund efterspørge sølv i industrien, så efterspørgslen ville aldrig forsvinde.

Dette monetære aspekt bør ikke komme som en overraskelse for vores læsere. Hvad der måske er mere interessant er, at med udsigterne til en QE3 eller noget tilsvarende ved FOCM mødet d. 20.-21. september, kan metallets rolle i industrien få en endnu større vægtning.

Det industrielle ben

Lanceres en ny omgang kvantitative lempelser, hvilket er mere og mere sandsynligt for hvert dårlig nøgletal der kommer fra USA, vil verdensøkonomien blive “reddet” endnu en gang, hvilket vil skabe fornyet håb (ligesom sidste år) om et opsving. Det øger direkte efterspørgslen efter fysisk sølv.

Vi befinder os i samme situation som sidste år. Sommeren har været præget af usikkerhed og fald på aktiemarkederne, og senest fredagens jobrapport fra USA har sat rygterne igang om et muligt deflationært miljø. Det var faktisk samme rapport der sidste år fik Bernanke til at trykke på seddelpressen. Det er vores overbevisning, at politikerne og Fed forsøger at male et billede af et deflationært scenarie, hvis der ikke stimuleres yderligere i økonomien. Sandheden er dog, at vi befinder os i et stagflationært miljø, hvor råvarepriserne er steget markant. Forbrugerne mærker det på deres pengepung. Problemet med dette er dog, at Fed ikke kan slippe flere stimuli pakker løs, hvis samfundet er badet i inflation – eller i hvert fald er bevidst om, at det er det. Derfor er de nødsaget til at skabe en illusion om stagnation og deflation. Denne illusion illustreres lettest på jobmarkedet.

Et af keynesianernes yndlingsvåben er Phillipskurven. Denne teori siger kort og godt, at der er en positiv sammenhæng mellem inflation og beskæftigelse, så hvordan kan vi opleve krise på arbejdsmarkedet hvis der er inflation?! (Teorien har siden den blev fremsat i 1958 været udsat for meget kritik, og den har vist sig kun at levere acceptable resultater i isolerede tilfælde. Phillipskurven ville højst sandsynlig holde, hvis der ikke var indblanding fra politikere og centralbanker)

Et spændende efterår

Der behøver med andre ord ikke være et trade off mellem det monetære og det industrielle ben. De kan begge løfte sølv til nye højder hen over efteråret. Inflation vil være fremherskende og investorer vil acceptere guld og sølv som beskyttelse herimod. Lanceres QE3 som forventet, vil det skubbe til industrieffekten, hvilket vil lægge yderligere opadgående pres på prisen. Sølv kunne med stor sandsynlighed fortsætte sin himmelflugt uden hjælp fra industrien, men det tilføjede krydderi i form af stimuli vil for alvor sætte fut i raketten. Vi kalkulerer med en vægtning på ca. 2/3 effekt fra det monetære ben og 1/3 fra industriefterspørgslen på prisen i resten af 2011.

Husk på, at det fysiske sølvmarked er forsvindende lille i forhold til andre aktiver, og at selv en marginal stigning i efterspørgslen fra industrien have stor priseffekt. Der er samtidig det forhold, at industrien er fuldstændig ligeglad med papirmarkedet. Den efterspørger fysisk sølv, og jo mere der fjernes fra dette marked, desto voldsommere udslag i prisen vil det medføre.

Vi forventer markante stigninger i de kommende måneder, og det er ikke umuligt at vi på et tidspunkt skal oprevidere vores pristarget for 31. december.

Om forfatteren

Jesper startede Sølvinvestor i februar 2011 og står for den daglige vedlige-holdelse af hjemmesiden. Jesper studerer nationaløkonomi med særligt fokus på makroøkonomi og finansiering, og interessen ligger specielt på ædelmetallers rolle i verdensøkonomien i dag og i årene fremover. Læs vores vision.

En kommentar den "Sølv spiller på to heste"

  1. Rene Cohrt 19/09/2011 kl. 10:00 Svar

    I sydøstasien er sølv det foretrukne pengemetal. Selv i Europa har sølv overskygget guld som pengemetal, hvad der næsten er helt glemt.

Skriv en kommentar