Derfor skal man investere i guld og sølv

Skrevet af den 21/07/2011 i Fakta - 2 kommentarer

Det er ofte svært at gennemskue, hvorfor man skal investere i ædelmetaller. Folk der ikke har studeret økonomi, kan finde det hele uoverskueligt, hvilket også er derfor de overlader beslutningerne til bankrådgiveren. Det er dog vigtigt, at man selv sætter sig ind i, hvad sin formue skal investeres i. Man køber vel heller ikke en bil eller en vaskemaskine, uden at man undersøger markedet først. En af vores brugere udtrykker det således:

LAD VÆR at lev i en tryg lille boble hvor andre råder jer til, hvad I skal med jeres økonomi. Lær dig selv at forholde dig til verdenssituationen og lær dig selv at tilpasse dig den.

Tag eksempelvis pensionsopsparinger; de færreste danskere interesserer sig for deres pensionsordning, men alle undersøgelser viser, at vælger man det billigste pensionselskab, vil det i sidste ende betyde flere hundrede tusinde kroner. På samme måde forholder det sig med investeringer. Tager man de rigtige beslutninger fra start, kan det potentielt betyde rigtig mange penge i sidste ende.

Denne artikel gennemgår de vigtigste grunde til, hvorfor du skal investere i guld og sølv. Listen er god som grundlag for videre research og til at fortælle andre om fordelene ved ædelmetaller. Den kan også være nyttig på dage, hvor det hele ser sort, så man kan få genopfrisket, hvorfor man i det hele taget investerede i metallerne. Det er vigtigt at fokusere på de fundamentale forhold og ikke på dag-til-dag støjen i medierne. I løbet af en handelsdag kommer der utallige informationer der trækker i hver sin retning, så husk at holde fokus på “bolden”.

1) Overefterspørgsel efter sølv

Efterspørgsel efter sølv, både i industrien og som , er steget kraftigt de seneste år. Sølv har den fordel ift. guld, at det benyttes i vid udstrækning i industrien pga. de fysiske egenskaber og den lave pris. Der bruges sølv i elektronik, batterier, vandrensning, biler og solceller, så efterspørgslen vil blot stige i fremtiden. Sandsynligheden for at man finder et billigere alternativ til sølv er forsvindende lille. Vi har skrevet en artikel der forklarer hvad sølv bruges til i industrien.

Da prisen på sølv de sidste mange år har været meget lav, har det ikke været økonomisk rentabelt at genanvende det. Derfor estimeres det, at 90 pct. af udvundet sølv siden 1980, er gået tabt i industrien. Til sammenligning eksisterer stort set alt guld stadig, og og mængden af guld er i samme periode steget 600 pct. Fortsætter denne tendens, vil udbuddet af sølv forsvinde. Allerede nu efterspørgses mere sølv end der udvindes, og det er denne skævvridning der har været med til at drive sølvprisen op siden årtusindeskiftet.

Der er en vigtig faktor at tage højde for i denne sammenhæng. At prisen på sølv har været så lav siden starten af 1980erne har betydet, at det ikke har kunnet betale sig for mineselskaberne at udvinde sølv (flere undersøgelser har vist, at omkostninger ved udvindelse i gns. ligger på USD10/ounce). Derfor har mange miner stået standby i en længere periode. Når efterspørgslen og prisen nu pludselig er steget betyder, at selskaberne skal genåbne minerne, hvilket i sig selv giver en forsinkelse på udbuddet.

Der er endvidere en træghed i udbuddet, da det tager omkring 10 år og ekstremt meget kapital at finde og starte produktion af nye miner. De seneste års prisstigninger har dog sat fart i eftersøgningen af nye sølvbeholdninger i jorden, men der vil gå år før der kommer det første gram ud af dem. Indtil da vil der være en flaskehals i udbud til både industrien og investorer, hvilket vil fortsætte med at presse prisen opad.

Omtrendt halvdelen af sølvet benyttes i industrien og til smykker og resten anvendes som investeringssølv (bullion). Efterspørgslen efter bullion er steget stødt siden 2001 og slog rekord i starten af 2011, hvor flere udstedere har meldt udsolgt på flere af deres møntserier.

Selvom der er meget upside i guld endnu, så er sølv stadig mere tilgængeligt for almindelige mennesker pga. prisen. Det har betydet, at sølv er steget relativt mere end guld – nærmere præcist med en faktor 2 eller 3. Sølv-til-guld raten er i skrivende stund 36:1, men alligevel er forholdet mellem investering 1:1 på kronebasis. Efterspørgslen efter sølv målt i ounce er derfor langt højere end guld.

“Gold is the money of kings, silver is the money of Gentlemen, barter is the money of Peasants – but debt is the money of Slaves” – Norm Franz

2) Guld og sølv er stadig relativt ukendt som investering

Der ligger et massivt potentiale i ædelmetaller, da almindelige investorer endnu ikke har fået øjnene op for dem – på trods af stigningerne de sidste 10 år. Men det er ikke kun hr. og fru Hansen der har negligeret guld og sølv. Også de store pensionsfonde, hedgefonde og banker har ignoreret metallerne enten bevidst eller ubevidst.

I vores artikel om den usynlige drivkraft for guld og sølv beskriver vi, hvordan hedgefondene langt fra er lige så investeret i guld og sølv som før i tiden. En lille ubetydelig andel af deres portefølje ligger i ædelmetaller. Hvis disse fonde blot forøgede deres andel med det dobbelte (hvilket stadig vil være rekord lavt) ville det betyde historiske prisstigninger i guld og sølvmarkedet, da de i forvejen er relativt små målt på volumen og kapital.

Skal man identificere en god investering, så gælder det om at finde noget, som kun få i forvejen har investeret i. Derfor er der så utrolig meget potentiale i guld og sølv. Spørg dig selv: hvor mange af dine bekendte ejer guld og/eller sølv som investering?

3) Guld og sølv betragtes som

Investorer søger mod ædelmetaller i tider hvor der er politiske og religiøse uroligheder, økonomiske kriser og naturkatastrofer, da den er bedste og mest sikre måde at bevare sin købekraft. Hvis det virkelig “brænder på” vil befolkningen sikre sig fødevarer, vand og energi og tag over hovedet, og herefter søge over i guld og sølv for at sikre deres formue. Det skyldes, at folk ser metallerne som sikre aktiver uden tredjepart risiko. En af vores brugere udtaler:

10% af formuen bør være placeret i guld (fysisk). Det er et slags forsikringspolice mod “økonomisk armageddon”.

En anden bruger skriver:

Med eller guld har jeg sikret mig (…), hvis vi skulle imødekomme et endnu større bank krak. 

Den amerikanske dollar har traditionelt været betragtet som “sikker havn”. Dette har dog ændret sig, hvilket kom til udtryk under urolighederne i Nordafrika og Mellemøsten og ligeledes efter jordskælvet i Japan, hvor dollaren blev yderligere svækket. Dette er forskellen fra tidligere kriser. I en kommende vil folk søge mod guld og sølv i stedet for amerikanske statsobligationer og dollaren, så ædelmetalpriserne vil ikke blive så hårdt ramt som i efteråret 2008. Det er muligt, at de falder nominelt på kort sigt, men de vil stige relativt mere end sammenlignelige aktiver i et deflationært miljø, så alle der holder guld og sølv vil være godt beskyttet mod en generel tilbagegang i økonomien. Guld og sølv vil give et realt afkast der er højere end noget andet. I tidligere historiske kriser er der eksempler på, at man har kunnet købe hele boligblokke med få ounce guld.

4) Pengemængden har aldrig været større

Foruden at betragte guld og sølv som hedge mod krige og kriser, ser investorer metallerne som hedge mod inflation. Inflation er nok det mest fremherskende motiv til at købe dem, da inflationen siden 2008 er blevet et reelt problem for verdensøkonomien. Følgende graf fra Shadowstats.com viser, hvordan den amerikanske pengemængde er steget med det tredobbelte siden krisens start.

 Chart of  U.S Monetary Base

Dette er en officiel graf fra Fed og viser den kumulative pengemængde siden Fed’s introduktion.

http://research.stlouisfed.org/fred2/graph/?g=f8q

Guld og sølv er et sandhedsserum, der afslører fiatpenges sande tilstand. Groft sagt, så vil metallerne ikke stige i værdi, men stigningerne kommer af, at valutaerne som de regnes i, svækkes. Det skyldes, at der er et fast udbud af ædelmetaller, da de er knappe ressourcer i jordoverfladen. Fiat valuta derimod er i uendeligt udbud (centralbankerne kan printe flere sedler eller tilføje nuller på computerskærmen), og når man regner noget der er begrænset mod noget der er ubegrænset, vil den knappe ressource stige nominelt i værdi.

Efter 2008 har centralbankerne været nødsaget til at støtte økonomien for at hindre et endnu større kollaps. Det har betydet, at der er sprøjtet historisk meget likviditet i markederne (som ses af grafen), og disse penge vil altid søge mod aktiver som ejendomsmarkedet, obligationer, aktier, råvarer og ædelmetaller. I USA har der været adskillige hjælpepakker såsom TARP, QE1 og QE2 bare for at nævne de største. Man skal huske på, at disse hjælpepakker er der skal betales tilbage på et senere tidspunkt, og hvordan det vil være muligt er for os en gåde.

Når der er flere penge der jagter færre ressourcer, vil disse naturligvis stige i pris. Men samtidig med dette, vil valutaernes købekraft forværres. Valutakursen bestemmes af udbud og efterspørgsel. Hvis der pludselig er et udbudschok (over-udbud), vil prisen på valutaerne (valutakursen) blive presset ned.

Det er dog svært at måle hvor meget den enkelte valuta er svækket, når alle valutaer i økonomien er svækket. Ingen valutaer er understøttet af noget håndgribeligt som guld, så de vil alle lide samme skæbne når der tændes for seddelpressen. Den eneste måde man kan måle en valutas købekraft er ved at måle den i forhold til råvarer og mere ideelt; guld og sølv. Måles valutaerne i guld siden 2008, ser man hurtigt, at de er svækket over en bred kam.

Inflation er blot en form for redistribution af rigdom fra opsparere til låntagere, samtidig med, at det gør det muligt for regeringer at forbruge mere end deres indtægter, så de kan styrke deres sandsynlighed for at blive genvalgt. For at politikerne skal genvælges, skal de have fat i de marginale vælgere og disse opnås bedst ved at love dem bedre forhold. Der skabes dermed et moral hazard problem ved, at folk belønnes for unødvendige risici. Peter Schiff beskriver denne funktion i hans fremragende bog.

Mange økonomer antager fejlagtigt, at inflation skabes af stigende priser (lønninger, fødevarer og ædelmetaller) og at inflation dermed kan forhindres ved at begrænse disse. Prøv at læg mærke til dette næste gang du læser en artikel om inflation. Det er dog tale om omvendt kausalitet. Stigende råvarepriser og ædelmetaller er blot et symptom på inflation og ikke årsagen. Inflation skabes af stigende pengeudbud, hvor efterspørgslen ikke kan følge med. Prisstigningerne er dermed et resultat af centralbankernes overdrevne pengeudstedelse efter finanskrisen. Urolighederne i Mellemøsten og Nordafrika kan i sidste ende føres tilbage til centralbankernes ekspansive pengepoltik, og i meget mindre grad demografi, vejrfænomener, naturkatastrofer, krige eller det såkaldte “Arabiske Forår”.

5) Guld og sølv har altid været accepteret som penge

Dette punkt er tæt forbundet med punkt 3). Igennem historien har folk altid betragtet guld og sølv som penge. I tider med usikkerhed vender folk altid tilbage til de eneste sande former for penge.

“Gold is money. Everything else is credit” – J. P. Morgan

Der er naturligvis en grund til, at mønter altid har været fremstillet af sølv og guld, og at der igennem historien har eksisteret adskillige guld-, sølv og bimetalstandarder. Senest i 1971 hvor Bretton Woods systemet var fremherskende. Ædelmetaller har specifikke egenskaber der gør, at de er perfekte som penge. Alle disse er forklaret i vores omfattende artikel, der også gennemgår det historiske perspektiv for guld og sølv.

I gennemsnit lever en valuta i 40 år, før den udskiftes af en anden. Det er et matematisk axiom, at alt i sidste ende svinder ind til sin iboende værdi. Derfor er værdien af valutaer subjektiv og afhænger i høj grad af tilliden til dem. Eftersom alle verdens valutaer for første gang i historien ikke er bakket op af noget håndgribeligt, vil de ultimativt svinde ind til en værdi svarende til papiret de er trykt på. Så snart tilliden til verdens valutaer forsvinder, vil guld og sølv igen danne standard for en møntfod, da ædelmetaller har en objektiv værdi accepteret af alle. Se det som en stoledans; så snart musikken stopper vil der være mange der står med ubrugelige pengesedler.

Der er allerede de første tendenser til at dette er ved at ske. Kinas import af ædelmetaller er eksploderet de sidste år (på trods af at Kina er verdens største producent af sølv) og flere lande er begyndt at bruge andre valutaer end dollaren som reservevaluta. For nyligt arrangerede George Soros en konference der angiveligt havde til formål at lægge standarden for en Bretton Woods II.

Flere kommentatorer spekulerer i, at Kina ønsker at overtage rollen fra USA som verdens reservevaluta, der modsat dollaren, er bakket op af ædelmetaller. Flere lande er allerede begyndt at afregne i andre valutaer end dollaren. Hvis verden igen skulle implementere en guld(sølv)standard ville det rent praktisk betyde, at metallerne skulle matche mængden af i verdensøkonomien (prisen kan findes ved at dividere pengemængden med mængden af ædelmetal). Vi forklarede i punkt 4) hvordan denne mængde er vokset eksplosivt efter krisen i 2008, og dermed ville prisen på guld og sølv være adskillige gange højere end i dag. Nogle guldeksperter spår, at en på USD10.000 og sølv på USD500, bestemt ikke er urealistisk.

6) historisk lav

Renten har siden finanskrisen været historisk lav. Centralbankerne sænkede renten på daværende tidspunkt for at sætte gang i økonomien igen. ECB hævede renten d. 7 april i år for første gang siden krisen, fra 1 pct. til 1,25 pct. Bank of England valgte på samme tid at fastholde sin ledende rente på blot 0,50 pct.

På trods af dette, er renten stadig meget lav, hvilket betyder, at opsparere bliver straffet for at sætte pengene i banken.

Når inflationen er langt højere end den nominelle rente, vil opsparerne opleve, at deres penge bliver udhulet af den negative realrente. Derfor vælger de at investere i aktiver såsom obligationer, aktier, råvarer og ædelmetaller. Så længe realrenten er negativ vil denne tendens fortsætte, og stadig mere kapital vil strømme til guld og sølv. En kunstig rente, som verden har oplevet sin 2008, har dermed har det formål, at flytte rigdom fra opsparere over til låntagere. Dette skaber flere problemer. For det første skaber det større “moral hazards” i samfundet, da man bliver belønnet for at tage overdrevne risici. Desuden mindsker det opsparing i samfundet, hvilket er grundlaget for vækst og rigdom på længere sigt. Uden opsparing kan der ikke skabes kapital til nye investeringer der gavner samfundet. De asiatiske vækstøkonomier oplevede et økonomisk boom i 1990erne pga. høje opsparingsrater.

Vi vurderer ikke, at der kommer nogle mærkbare renteforhøjelser i 2011 af den simple grund, at økonomien ikke er sund nok endnu. Hvis situationen i PIIGS landene forværres vil det muligvis være nødvendigt for ECB at sænke renten igen. Federal Reserve ser ikke ud til at hæve deres rekordlave rente lige foreløbig. Flere analytikere estimerer, at det først vil blive i 2012. USA har simpelthen ikke råd til højere rente, hvis de skal kunne afdrage på deres gigantiske gæld.

7) Centralbanker er igen blevet netkøbere af guld

Efter verdensøkonomien gik væk fra guldstandarden og dermed fik frie tøjler til at printe fiatpenge, har der ikke været nogen grund for centralbankerne til at holde guld. Valutaen var ikke længere bakket op af guldbeholdningen, så centralbankerne blev netsælgere af guld. Det betød, at store mængder af guld blev dumpet i markedet, hvilket medførte stort pres på prisen. Siden 2. Verdenskrig har Federal Reserve solgt ud af hele sin beholdning omkring 5 mia. troy ounce sølv!

I de seneste år er centralbankerne dog begyndt at opkøbe guld igen, hvilket har betydet, at de er blevet netkøbere af guld (nogle centralbanker er sågar begyndt at købe op af sølv, men det er stadig et fåtal og primært forbeholdt asiatiske lande). Det er en af grundene til guldets konstante prisstigninger de seneste 10 år.

8) Guld-til-sølv raten langt fra det historiske niveau

Den historiske guld-til-sølv rate (GSR) ligger omkring 15:1 hvilket betyder, at en troy ounce guld kan købe 15 troy ounce sølv. Dette forhold er bestemt af hvor meget guld der er tilgængeligt i forhold til sølv i jordskorpen, og dermed på baggrund af fundamentale forhold. Geologer anslår at der eksisterer omkring 19 gange så meget sølv som guld. Michael Maloney går i dybden med guld og sølvs historie i sin bog.

Raten har holdt sig nogenlunde stabil i flere århundreder, men er de seneste årtier blevet forøget kraftigt. Under Alexander Den Store og i Romerriget var vekselforholdet 12. Fra det 12. til 17. århundrede lå raten nogenlunde stabilt omkring 12:1 og i 1900 tallet fastsatte Isaac Newton forholdet til 15,5:1. I USA’s Constitution (The Coinage Act of April 2, 1792) står der, at det monetære forhold mellem guld og sølv skal fastsættes til 15:1. Tages et groft gennemsnit igennem historien lander man på en GSR på 15.

Som det ses af grafen, toppede raten i 1991 hvor den var 100:1.

Raten er i skrivende stund 35:1, med en guldpris på USD1.500 og sølv i USD43, og derfor undervurderet med en faktor 2-3. Hvis sølv skulle matche guldprisen på USD1.500 ifølge den historiske rate, skulle prisen være USD100, eller over det dobbelte af nu. Trenden går mod at raten indsnævres, da priserne på langt sigt altid søger mod ligevægtsniveauet.

Fortsætter sølv med at out-performe guld, vil raten indenfor få år vende tilbage til den historiske ligevægt. Men ligesom raten skød over den anden vej, vil raten højst sandsynlig overskyde ligevægten, og måske endda lyde på 10:1 inden den korrigerer tilbage mod 15:1.

9) Nye investeringsmetoder til guld og sølv

I vores artikel der beskriver hvordan man kan investere i guld og sølv kan man læse om de typiske former for investeringsmetoder. I takt med at der kommer nye investeringsværktøjer, vil volumen i markedet forøges og prisen stige. Det er i dag nemmere for almindelige investorer at investere i guld og sølv end det var før i tiden. Man kan nu investere direkte i ETFer eller andre derivater fra netbanken så let som ingenting.

Selvom den mest sikre metode stadig er fysisk ædelmetaller, er der dog flere fordele ved andre metoder, som beskrevet i artiklen.

10) Sølv udvindes primært som et biprodukt af andre metaller

Kun omkring 30 pct. af alt sølv udvindes fra specialiserede sølvminer. Resten udvindes som et biprodukt af guld, kobber, bly eller zink. Der kræves et meget rigt sølvdepot, før det kan betale sig at dedikere minen udelukkende til sølv, og disse er yderst sjældne.

Fordelen for sølvinvestorer er, at udbuddet holdes i ro samtidig med, at udbuddet direkte falder i økonomiske recessioner, da efterspørgslen efter industrimetaller såsom kobber falder. Det holder dermed hånden under fald i sølvprisen.

11) Beskyttelse mod devaluering

Ved at holde guld og sølv beskytter du din formue mod devaluering af valuta. Devaluering kan tages i brug af regeringer når den økonomiske situation er så slem, at der ikke er anden udvej. Valget står ofte mellem at devaluere “over natten” (nyeste eksempel er Hviderusland, hvor valutaen blev devalueret 56 pct. fra dag til dag), gradvis devaluering igennem udstedelse af mere valuta (det er dette der sker i USA lige nu) eller statsbankerot.

De fleste stater vælger en af de to første løsninger. Fordelen ved devaluering er, at landets udlandsgæld reduceres, så landet har lettere ved at opfylde tilbagebetalingskravene. Ulempen for befolkningen er, at deres rigdom og købekraft reduceres. Borgernes penge i banken bliver mindre værd. Devalueringer virker dog kun på nominelle aktiver såsom valuta. Landet vil fortsat være nødsaget til at importere råvarer såsom kaffe, og i og med at den indenlandske valuta er blevet mindre værd, så er kaffen blevet dyrere i nominelle termer. Holdes formuen derimod i guld og sølv, vil ens købekraft blive bevaret. Guld og sølv er reale aktiver og bliver ikke berørt af nominelle ændringer i valuta. Hvis regeringen fra dag til dag bestemmer at devaluere valutaen med 50 pct., vil din købekraft i form af dine indeståender i banken blive reduceret med tilsvarende 50 pct., men guld og sølv vil stige med det dobbelte, da prisen er bestemt af verdensmarkedsprisen.

12) Ædelmetaller er bekvemmelige fysiske investeringer

Ædelmetaller er stort set de eneste “råvarer” du kan opbevare personligt. Det skyldes, at de besidder nogle unikke egenskaber som netop gør metallerne til ædelmetaller. De fleste mennesker vil kunne investere hele deres formue i en relativt lille mængde guld – med sølv kommer det til at fylde lidt mere. Ædelmetaller er let genkendelige, de forgår ikke, prisen er generelt accepteret, svære at forfalske og ikke mindst transportable. Forestil dig, at du skulle opbevare en tilsvarende værdi i kaffe, ris eller appelsinjuice. Det ville for det første kræve stor lagerplads, og for det andet ville der være en begrænset holdbarhed.

Med guld og sølv kan du hurtigt og nemt købe og sælge uden det store besvær, og det giver dig samtidig den sikkerhed, at du kan tage det med dig uden problemer hvis “lokummet brænder”.

Om forfatteren

Jesper startede Sølvinvestor i februar 2011 og står for den daglige vedlige-holdelse af hjemmesiden. Jesper studerer nationaløkonomi med særligt fokus på makroøkonomi og finansiering, og interessen ligger specielt på ædelmetallers rolle i verdensøkonomien i dag og i årene fremover. Læs vores vision.

2 kommentarer den "Derfor skal man investere i guld og sølv"

  1. Rene Cohrt 19/09/2011 kl. 04:29 Svar

    Et forum for unge mennesker? Hvad der interesserer mig er de fysiske rammer for guld sølv investering.

    Relationen mellem guld og sølv : 1-8

  2. Rene Cohrt 19/09/2011 kl. 04:36 Svar

    De ydre rammer for opsparing i dette land ikke de gunstigste.

    Guld og sølv er rammer, der sikrer een mod de mindst sindsssyge tiltag i en financiel verden organiseret af kriminelle med banker i spidsen.

    Mit personlige perspektiv er langt og går tilbage til 1970.

    (40 år for at tage gevinsten hjem)

Skriv en kommentar