Hvordan investerer man i guld og sølv?

Skrevet af den 21/06/2011 i Fakta - 4 kommentarer

Der er mange forskellige måder at investere i guld og sølv på, og derfor har vi har lavet følgende oversigt over de mest almindelige former. Vi mener det er fornuftigt for alle mennesker, at have eksponering mod guld og sølv. Har man ikke det, risikerer man at ens købekraft bliver udhulet af inflation. Hvor stor en andel der skal investeres i ædelmetaller afhænger af ens risikoaversion og forventninger til fremtiden. Venter man et økonomisk kollaps, vil det måske være en god idé, at have en overvægt af guld og sølv i porteføljen. Lige meget hvilke forventninger man har, så anbefaler flere eksperter, at alle som minimum har 5-10% i guld relaterede aktiver.

ETFs, optioner, futures og andre

Den letteste måde at investere i guld og sølv, er ved at købe et bevis (Exchange Traded Fund) på, at du ejer en given mængde. Selvom dette lyder tiltalende for de fleste, skal man huske på, at det i sidste ende blot er et stykke papir. Investoren bærer altså hele risikoen ved en eventuel konkurs hos modparten. Det fungerer på samme måde, som at købe beviser i investeringsforeninger, og kan gøres direkte fra netbanken. Fordelene ved disse beviser er, at de er meget likvide og har lave omkostninger.

ETF’erne er skruet sådan sammen, at de følger prisfluktuationerne med eller uden gearing. Der har dog i den seneste tid været sat spørgsmålstegn ved, om fondene overhoved ejer de mængder fysisk metal som de skriver. Læs derfor altid prospektet grundigt igennem, så du er bekendt med alle risici forbundet med dem. Der er ydermere nogle skattemæssige ulemper ved ETF, som man også bør kigge nærmere på.

Der findes dog en lille håndfuld troværdige og respekterede ETFer, der revideres på jævnlig basis. Konsensus blandt eksperterne er, at disse fonde er til at stole på, og det giver sig også udtryk i de høje præmier der skal betales over spot. Den sikreste fond har i skrivende stund en præmie over spot på 18-20%, hvilket betyder, at investorerne er villige til at betale en kæmpe overpris, for at sikre sig, at de rent faktisk ejer sølvet. Prisen nærmer sig dermed den fysiske pris, som altid er højere end spotprisen. Til sammenligning, så har andre ETFer en negativ præmie, hvilket indikerer, at investorerne ikke stoler på at fonden har sølvet tilgængeligt.

Ulempen ved disse fonde er naturligvis den høje præmie. Hvis man er villig til at betale en høj præmie for at få dem til at opbevare ædelmetallet, er det selvfølgelig i orden, men man vil ofte kunne købe fysisk billigere, og selv stå for opbevaringen, og dermed fjerne tredjepartsrisiko.

Vi ser kun to anvendelser for derivater. Det ene er day trading og det andet er for at hedge sin fysiske position (dvs. beskytte sin beholdning mod store udsving). Day trading bør man kun engagere sig i, hvis man har meget viden på området. Hedging kan derimod være fornuftigt, hvis man er nervøs for udviklingen i sin fysiske beholdning. Vi har den holdning, at man investerer langsigtet og ikke spekulerer i ædelmetaller. Guld og sølv bør primært ses som en sikkerhed mod det kommende økonomiske kollaps.

Under kategorien derivater indgår futures og optioner. De bærer nogle af de samme risici som fondene, så vi mener, at man også her bør være påpasselig. Handel med futures er kun for professionelle. Vi kan ikke forestille os noget værre, end at anerkende guld og sølv som den bedste i sin levetid, for derefter at købe papirkontrakter og opleve at miste alt pga. konkurs. I takt med stigende ædelmetalpriser, forventer vi at risikoen for konkurser stiger tilsvarende, da det er her fårene for alvor bliver skilt fra bukkene. Når musikken stopper vil der med sikkerhed ikke være stole nok til alle.

Den sidste form for derivater vi vil nævne, er de såkaldte bear og bull certifikater. De er i mange tilfælde mere overskuelige for private investorer end optioner og futures. Der findes certifikater på stort set alle aktieindeks, råvarer og ædelmetaller, og man kan vælge hvilken gearing man vil have. Mange gange kan man købe certifikater, der er gearet 4 gange det underliggende aktivs prisudvikling. Har man en beholdning af og sølv man ikke vil sælge, selvom udviklingen på kort sigt ser skidt ud, så kan man købe et bear certifikat og dermed “tjene” på nedturen. Certifikater er nemmere til hedging end optioner, da de ikke kræver en speciel aftale med banken.

Guldminer og sølvminer

Forestil dig, at sølvprisen stiger 10% fra USD30 til USD33. Hvis du har købt en ETF, vil du få en gevinst på 10%. Derimod, hvis du ejer en aktie i et med totale omkostninger på USD27, vil det pludselig resultere i en fordobling af deres marginale profit (33 – 27 = 6), hvilket er langt højere end 10%. Fordelen ved at købe aktier direkte i mineselskaberne er, at de ofte handler med en højere betaværdi end guld og sølv, da de som illustreret ovenfor, værdisættes ud fra deres indtjeningsmargin. Risikoen for større fald er derfor også til stede, men har du lavet grundig research, og har konkluderet, at der er et kæmpe potentiale i guld og sølv prisen, kan det være en fordel at have en højere betaværdi end det fysiske metal.

Det er ikke altid at mineaktier følger spotprisen simultant, da der indgår andre faktorer i værdiansættelsen. Eksempelvis vil en stigning i olieprisen have en negativ effekt, da udvinding af ædelmetal er særdeles energikrævende. Bare fordi selskabet er god til at udvinde metaller, er det ikke sikkert, at de har styr på finansieringen og hedging. David Morgan gennemgår mange af risiciene ved at investere i mineselskaber i hans bog Get the Skinny on Silver.

Det er altid en god idé, at diversificere sin portefølje over mange mineselskaber for at sprede risikoen. Man bør både have store anerkendte selskaber samt juniors, og måske endda i explorer’s, hvor afkast og risici er helt i top. Samlet liste over guldmineselskaber kan ses her, sølvmineselskaber her.

Fysisk guld og sølv

Denne form er for mange mennesker omgærdet af skepsis, da det betragtes som besværligt og risikabelt, og mange tror fejlagtigt, at det er ulovligt at købe guldbarrer og guldmønter. Det er på ingen måde ulovligt, og investeringsguld er endda momsfritaget i Danmark. Vi mener at det en absolut mest sikre måde, da du bogstavelig talt holder metallet i hånden. Der er derfor ingen tredjepartsrisiko. Den eneste er at opbevare det, men denne vil man bedst selv kunne vurdere. Hør eventuelt i din bank hvor meget det koster at leje en bankboks.

Tror man på rygterne om manipulation på sølvmarkedet, så bør man ligeledes overveje at købe fysisk metal i stedet for papirkontrakter. Da markedet for papirkontrakter er over 100 gange større end det fysiske marked, vil hver enhed sølv du fjerner fra markedet, have 100 gange så stor effekt på papirmarkedet, og dermed begrænse omfanget af manipulation.

Der er mange steder på internettet der sælger fysisk guld og sølv, men det gælder om at finde de rigtige forhandlere, da det at købe ædelmetaller bygger på tillid. Vi har lavet rabataftaler med forskellige troværdige forhandlere. Hvis du foretrækker at købe guld og sølv ansigt til ansigt, så gå ned i din nærmeste mønthandler eller guldsmed. Det er dog sjældent de forhandler finguld eller finsølv. Når du investerer i fysisk er det altid en god idé at have en vægt med, der med det samme kan afsløre om der er tale om falskneri.

Typisk vil der være en præmie over spotprisen på mønter eller barrer med en lødighed på .999, men som tommelfingerregel bør en forhandler ikke tage mere end 5-10% i præmie. De mest populære mønter er Philharmonikere fra Østrig, Maple Leafs fra Canada, Silver Eagles fra USA og Krugerrands fra Sydafrika. Disse fås både i guld, sølv, palladium og platin og i forskellige størrelser. Den typiske størrelse er 1 troy ounce (ca. 31,1 g) med lødighed .999.

Generelt vil alle former for mønter og barrer gøre sig godt som investering, sålænge man kun betaler for sølvindholdet, og ikke en stor præmie for samlerværdien. Mange vælger ligeledes “junk silver“, der typisk er cirkulerede amerikanske mønter med 90% sølvindhold, men kan også være 40% såsom ældre svenske mønter. Priserne er mange gange under spot, så det kan være et godt alternativ til finsølv. Coinflation.com opgør dagligt sølvprisen på amerikanske junk mønter. Vi er flere gange stødt på cirkulerede mønter i mønthandlere, på internettet og på loppemarkeder, og man kan ofte gøre et rigtig godt køb.

Og så lige et par advarsler

  1. Vi mener ikke, at man skal investere i numismatiske mønter (samlermønter) med en høj præmie over spot. Vi betragter udelukkende ædelmetaller som en investering. Hvis du har forstand på samlermønter, er det naturligvis helt i orden, men folk der blot ønsker at opnå økonomisk sikkerhed, vil investeringsguld og investeringssølv ofte være bedre. Investeringssølv har typisk en lødighed på .999 og investeringsguld en smule lavere. I højre side af hjemmesiden eller i grafsektionen kan du følge med i dagens guldpris og dagens sølvpris, og dermed hurtigt afgøre, om den pris du betaler er fair.
  2. I flere verdensdele benyttes smykker som investering. Dette kan kun lade sig gøre i lande hvor arbejdslønnen er lav. I Danmark vil smykker have en relativ stor præmie i forhold til metalværdien, og dermed en skidt investering, med mindre det er for at glæde konen eller kæresten.
  3. Der findes mange firmaer, der tilbyder at købe dit guld og sølv, ved at du enten sender det med posten, eller at de kommer hjem til dig personligt. Vi mener, at denne type virksomheder er forbundet med en vis risiko. Beslutter du dig for at sælge, så undersøg markedet grundigt, og mød op i en fysisk butik. Hvis de ikke har en butik, bør firmaet mødes med stor skepsis. Desuden plejer der at gælde, at virksomheder der reklamerer meget i medierne, typisk har den højeste avance og tilbyder laveste pris. Sørg altid for, at du på forhånd kender dagsprisen og gennemgå detaljerne for købet/salget grundigt.

Om forfatteren

Jesper startede Sølvinvestor i februar 2011 og står for den daglige vedlige-holdelse af hjemmesiden. Jesper studerer nationaløkonomi med særligt fokus på makroøkonomi og finansiering, og interessen ligger specielt på ædelmetallers rolle i verdensøkonomien i dag og i årene fremover. Læs vores vision.

4 kommentarer den "Hvordan investerer man i guld og sølv?"

  1. Jakob Karlsen 05/12/2011 kl. 22:04 Svar

    Hvad er Jeres holdning til eksempelvis BullionVault eller Goldmoney hvor du køber sølv og guld ved at oprette en konto og ædelmetallerne opbevares fysisk i bankbokse i forskellige banker/lande? Benytter I også disse internet baserede udbydere? Hvis ikke, hvad er argumentet for dette?

    • Keld J. 06/12/2011 kl. 18:29 Svar

      Jeg bruger bullionvault.
      Tror ikke på “papir” metal på nogen måde. Fordelen ved bullionvault er for mig klart at det er særdeles likvidt – du kan have kontanter i løbet af få dage. Du kan også let handle frem og tilbage. Samtidig bruger jeg dem lidt som en opsparingskonto, sikrer mig at den del af mine penge følger sølvet, og jeg kan så skifte til fysisk metal hjemme uden den store kursrisiko (køb fysisk og sælg bullionvault og træk pengene hjem)

  2. Anders 18/07/2013 kl. 09:25 Svar

    Tak for en god artikel.

    I nævner at respekterede og troværdige fonde i forbindelse med ETF handel. Kan i komme med nogle eksempler på dem eller henvise til nogle?

    På forhånd tak.

    • Admin 22/07/2013 kl. 08:41 Svar

      Hej Anders. De fonde som er mest anerkendte i miljøet er Central Fund of Canada (CEF) og Sprotts guld (PHYS) og sølv fond (PSLV).

Skriv en kommentar