Hvad koster en guldbarre?

Skrevet af den 11/04/2011 i Køb og Salg - 2 kommentarer

Guldbarrer findes i forskellige størrelser og afskygninger. Vægten regnes enten i gram (eller kg) eller troy ounce alt efter hvor i verden man befinder sig. Det kan dog være praktisk at regne i troy ounce (hvilket svarer ca. 31.1 gram), da det er denne pris der handles i på de største råvarebørser. Se dagsprisen på guld i forskellige størrelser og valutaer her.

Simpel formel for udregning af pris

Guldprisen på barrer, eller andre former for guld, regnes ud på følgende måde. Ved en guldpris på eksempelvis 1800 dollar per troy ounce koster en 1-kilo barre rundt regnet 320.000 danske kroner:

1800 (pris) × 5,5 (dollarkurs) × 32,2 (troy ounce per kilo) × 0,999 (karat, dvs. renhed) ≈ 320.000

I denne pris skal man dog tilføje omkostninger til produktion og provision til mellemled, samt eventuel skat, moms eller told. Denne faktor kan variere meget fra forhandler til forhandler og i forskellige lande. I Danmark er der ingen moms på guld, så her tillægget primært udgøres af profit til forhandler.

I formlen indgår forskellige faktorer der hver især trækker prisen op eller ned.

  1. Prisen: her tænkes spotprisen, som er den der handles til på futuresmarkedet.
  2. Dollarkurs: hvor mange danske kroner der skal til for at købe en dollar. Verdensmarkedsprisen på guld opgøres, ligesom for alle andre råvarer og ædelmetaller, i dollars.
  3. Der går 31,1 gram på en troy ounce og ca. 32,2 troy ounce på et kilo. Havde prisen været opgjort i gram havde man ikke behøvet denne omregning.
  4. Det sidste led er karaten på guldet der beskriver hvor rent det er. Guldbarrer indeholder 99,9% guld, hvilket er den reneste form der findes. Dette hedder også 24 karat.

På vores forhandlerside kan du findes forhandlere der sælger guldbarrer i forskellige størrelser. Formlen kan naturligvis også benyttes til at finde prisen på sølvbarrer, hvor spotprisen og renheden blot justeres.

Om forfatteren

Jesper startede Sølvinvestor i februar 2011 og står for den daglige vedlige-holdelse af hjemmesiden. Jesper studerer nationaløkonomi med særligt fokus på makroøkonomi og finansiering, og interessen ligger specielt på ædelmetallers rolle i verdensøkonomien i dag og i årene fremover. Læs vores vision.

2 kommentarer den "Hvad koster en guldbarre?"

  1. Anders Kristian 28/11/2015 kl. 20:19 Svar

    Hej. Der er indsneget sig en lille fejl i teksten. Spotprisen et prisen på spotmarkedet og ikke på futuremarkedet. Futureprisen er prisen på eks. guld til levering om eks tre måneder.

    Så I skal lige have rettet den lille men ikke ubetydelige fejl.

  2. test 16/02/2016 kl. 07:52 Svar

    lookie here

Skriv en kommentar