March Madness

Skrevet af den 31/03/2011 i Økonomi - Kommentarer lukket til March Madness

Marts har uden tvivl været en af de mest begivenhedsrige måneder, både makroøkonomisk, geografisk og gepolitisk set, i mange år og lever fulde op til sit navn March Madness.

Katastrofen i Japan og snart krig i Libyen

Den 11. marts blev Japan ramt af det værste jordskælv i landets historie, med katastrofale følger. Den efterfølgende tsunami skyldede ind over store dele af landet og jævnede hele byer på sin vej. Som om det ikke var nok, står Japan nu med en atomkatastrofe af samme dimensioner som Chernobyl, og som vi ikke har set enden på endnu.

På otteårsdagen for den seneste Irakkrig vedtog Vestens lande et flyveforbud over Libyen, og det var startskuddet for bombninger af Gaddafis styrker. I mellemtiden fortsætter urolighederne for uformindsket styrke i stort set alle lande i Nordafrika og Mellemøsten.

På trods af alle de sorte svaner i marts formåede størstedelen af aktiemarkederne verden over at holde snuden over vande, og flere leverede endda solide gevinster. De sorte svaner gav ligeledes medvind til ædelmetallerne (hvilket måske også er mere forventeligt?!). Sølv havde endnu en fantastisk måned med en stigning på 12 pct. – guld mere beherskede 2 pct. Sølv havde det bedste kvartal nogensinde med en samlet stigning på 22 pct. og ser nu ud til at skulle teste den magiske USD40 grænse indenfor de næste par uger. Efter denne er overvundet vil alletiders nominelle top på omkring USD50 være næste stop. Om dette allerede vil ske i 2011 er dog svært at sige, da sølvprisen kan møde modstand som i januar, inden den kan sætte rekord. Husk på, at rekorden på USD50 svarer i reale termer til omkring USD150 i dagens penge, men den vil stadig agere stærk psykologisk resistance.

Prisstigninger i fødevarer rammer danskerne

Medierne i Danmark er så småt begyndt at vågne op til de store prisstigninger i og fødevarer. Så sent som i går aftes var der et indslag i TV 2 Nyhederne om, at kaffeprisen er fordoblet på et år. Hvis man godt kan lide sin daglige kop kaffe, ville det måske ikke være en dårlig ide at fylde skabet allerede i dag med sin yndlingskaffe. Prisstigningerne vil fortsætte så længe at centralbankerne holder seddelpressen i tophastighed.

Denne sidste dag i måneden fik vi resultaterne fra stress-testene på de irske banker. De viste er behov for yderligere DKK180 mia. for at forhindre bankerne i at krakke. Som alle ved, er yderligere hjælpepakker og likviditet guf for ædelmetaller, så de store summer euro til Irland, styrker blot de fundamentale forhold for guld og sølv.

Om forfatteren

Jesper startede Sølvinvestor i februar 2011 og står for den daglige vedlige-holdelse af hjemmesiden. Jesper studerer nationaløkonomi med særligt fokus på makroøkonomi og finansiering, og interessen ligger specielt på ædelmetallers rolle i verdensøkonomien i dag og i årene fremover. Læs vores vision.

Der er lukket for kommentarer.