Guld er ikke en boble

Skrevet af den 30/03/2011 i Analyse - 1 kommentar

Den legendariske investor George Soros udtalte 28. januar 2010:

“When interest rates are low we have conditions for asset bubbles to develop and they are developing at the moment. The ultimate asset bubble is gold.”

Udtalelsen efterlod det indtryk hos både private og professionelle investorer, at vi allerede nu er i en guldboble, som er tæt på at sprænge. Det kan dog ikke være mere forkert. Det er netop også derfor, at George Soros siden har øget sin guldportefølje.

Økonomiske cykler

Som alle andre aktiver, vil sandsynligvis ende i en så et tidspunkt i fremtiden. Det er umuligt at undgå, fordi investorer ikke er rationelle og vil derfor altid skabe bobler. Derudover medfører Keynesiansk , at økonomien skifter fra “boom” til “bust” perioder i økonomiske cykler af i gennemsnit 7 år. Disse skiftende perioder skyldes forskellige incitamenter fra centralbankernes og politikernes side, der øger risikoen for at et aktiv bliver overvurderet, mens andre undervurderes.

Pointen er, at guld og vil være de sidste bobler der sprænger, da alle andre aktivklasser er pustet langt mere op, end ædelmetalpriserne pga. de lave renter og den kæmpemæssige likviditet i markederne. Men når guld engang når et boble stadie, vil vi se den største redistribution af velfærd i historien. Dem der har været på forkant vil være rigtig godt stillet, og de andre vil gå en vanskellig tid i møde.

Definition af en boble

Der er svært at definere en boble, men alle kan genkende en så snart den er sprunget. Derfor er det også svært at time hvornår man skal købe og hvornår man skal sælge igen. Wikipedia defineres en økonomisk boble således:

trade in high volumes at prices that are considerably at variance with intrinsic values.

Med andre ord, når priserne bliver så høje, at de ikke kan retfærdiggøres af deres fundamentale forhold.

Normalt vil man karakterisere en boble ved, at priserne stiger hurtigere og kraftigere end sammenlignelige aktivklasser. Ofte vil man se eksponentielle stigninger, hvor hældningen konstant forøges. Det er dette der på engelsk kaldes at prisudviklingen er “parabolic”, og de er lettest at genkende på logaritmiske skalaer.

Normalt vil man se en boble udvikle sig på nogenlunde følgende måde:

Illustration af de forskellige faser af en boble.

Som vi ser det, befinder vi også i skrivende stund i mellem “awareness phase” og “mani phase”. Det første sell-off skete i 2008, hvor ædelmetaller også blev ramt af finanskrisen. Prisen er dog efterfølgende steget, og havde man solgt på bunden, ville man have misset store stigninger. Der er først nu så småt begyndt at komme opmærksomhed på guld i medierne, så der går stadig et stykke tid før offentligheden rigtig kommer ind i guldmarkedet.

Grafen er naturligvis forsimplet, men tendenserne i en boble er præcist som illustreret. En af verdens mest anerkendte råvareanalytikere og investorer, Jim Rogers, definerer en boble således:

“…when everybody is buying everything every day, and people can hardly wait to get more.”

Selvom dette måske er tilfælde for os “gold bugs”, er vi stadig langt fra dette scenarie, da folk først nu for alvor igen er begyndt at få øjnene op for guld og sølvs egenskaber. En boble eksisterer, når dine venner og familie snakker om det over middagsbordet, eller kollegerne i frokostpausen – så er vi i sidste del af “mania phase”. Spørg dig selv, hvor mange af dine venner, der har investeret i guld eller sølv? Først når vi ser folk stå i kø udenfor mønthandlere og guldsmede for at købe alt hvad de har tilbage og når der er indslag i Nyhederne hver aften om guld, vil det være tid til at sælge ud af sin beholdning.

Skepsis overfor guld

På trods af, at guld (og sølv) har befundet sig i et sekulært bullmarked i de sidste 10 år, tvivler mange stadig på metallets evne til at levere et godt afkast. De fleste skeptikere vil argumentere for, at guld ikke udbetaler udbytte eller sågar, at man “ikke kan spise guld” (fiatpenge kan hverken spises eller udbetaler udbytte, tværtimod). Derfor har disse mennesker svært ved at forstå gulds funktion som sande penge, og vil tolke den mindste stigning, som en boble. De opfatter guldinvestorer som folk, der har en medfødt intention om at snyde en større tåbe end dem selv, ved at sælge guldet videre til en højere pris. Ydermere betragter de udelukkende guld som et spekulativt aktiv, der ikke bærer en reel værdi i sig selv. Ædelmetaller har dog altid har været accepteret som penge, og altid vil blive det.

En vigtig grund til at banker og andre finansielle institutioner ikke rådgiver deres kunder til at investere i guld og sølv er, at de ikke får kommission af fysiske beholdninger. Nogle enkelte rådgiver i køb af ETFs og meget få i mineaktier, men hvis de ikke selv udbyder et produkt der er eksponeret mod guld eller sølv, vil de langt hellere rådgive i aktiver, hvor de kan tjene kommission. Hvis du betvivler vores påstand, så prøv at høre din bankrådgiver om køb af guld og sølv.

Hvad skal der til før guld kan betegnes en boble?

Hvis guld skulle være i en spekulativ boble, ville prisen være højere, end hvad der kan retfærdiggøres af de fundamentale forhold. Det ville være tilfældet, hvis vi så et forhøjet inflow af likviditet til irrationelle højder i guldmarkedet, og det er bestemt ikke hvad vi ser. Det er muligt, at vi i skrivende stund ligger i højeste nominelle niveau nogensinde, men guld er stadig langt fra at slå den reale prisrekord fra starten af 1980erne. Hvis guld skulle slå den inflationskorrigerede rekord, skulle prisen i følge shadowstats.com være over USD7.500 per troy ounce.

I vores artikel Den usynlige drivkraft for guld og sølv beskriver vi ydermere, hvordan pensionfondenes eksponering mod ædelmetaller det seneste årti har været på et rekord lavt niveau, hvilket afkræfter et overdrevet inflow af likviditet.

Vi er ikke i en guldboble

Prisstigningerne i guld og sølv – særligt de sidste par år – er primært drevet af større likviditet på verdensmarkedet, øget gæld og svækkede valutaer. Ædelmetaller udstiller valutaernes sande værdi. Hvis de stiger i pris, betyder det, at tiltroen til valutaerne er svækket. Derfor er det i centralbankernes og regeringernes interesse, at holde prisen på guld og sølv kunstigt nede.

I “Gold Yearbook 2010” kan det læses, at guldinvesteringer i 1968 udgjorde omkring 5 pct. af de globale finansielle aktiver. I 1980 3 pct. og i 1990 blot 0,6 pct. Andelen bundede i 2000, hvor den var skrumpet ind til ubetydelige 0,2 pct. som konsekvens af det langvarige bearmarked. Råvarecyklen ændrede retning i denne periode, og bullmarkedet over alle i ædelmetaller startede i 2001. Andelen i 2009 var øget til 0,6 pct., men det er stadig et beskedent beløb i forhold til de historiske tal, særligt når man tager i betragtning, at vi har set trecifrede procentstigninger.

At kalde guld en boble når andelen af ædelmetaller ikke er højere end for to årtier siden, er simpelthen nonsens. Og hvis man samtidig indregner stigningen i pengemængden i perioden giver det simpelthen ikke mening. Hvis vi er i en boble der er tæt på at sprænge, burde vi se samme stigningstakter som i 1980. I denne periode steg prisen på sølv 24 gange fra bund til top, hvilket vil svare til omkring USD200 for sølv. Der findes andre aktivklasser der oplever langt større inflow af likviditet (, obligationer etc.) og som derfor har langt større for at være i en boble.

Mange vil påstå – heriblandt os – at aktier er i en kæmpe boble, der udelukkende er blevet pustet større af centalbankernes skubbelløse pengeskabelse. Korrektionen i 2008 var sundt for markedet, men som vi alle ved, fik økonomien ikke lov til at komme sig fuldstændigt ovenpå det lange sygdomsforløb. Patienten blev derimod beordret på job før tid, hjulpet igang af alverdens smertestillende- og lykkepiller. Tilbageslaget vil dog være endnu hårdere næste gang, og det vil tage længere tid at komme sig helt. Hvordan kan det være, at aktiepriserne allerede er på samme niveau som før krisen, når de fundamentale faktorer er nogenlunde lige så slemme som i 2008? Alt taler for, at de stigninger vi har set de sidste to år, ikke er rationelle, og dermed er en bull-trap.

Guld og sølv er og bliver stadig blot ignorerede og undervurderede værktøjer til bevarelse af rigdom, og det er netop af denne grund, at de er de bedste investeringer i historien.

Om forfatteren

Jesper startede Sølvinvestor i februar 2011 og står for den daglige vedlige-holdelse af hjemmesiden. Jesper studerer nationaløkonomi med særligt fokus på makroøkonomi og finansiering, og interessen ligger specielt på ædelmetallers rolle i verdensøkonomien i dag og i årene fremover. Læs vores vision.

Skriv en kommentar