Guld og sølv er de eneste sande penge

Skrevet af den 26/03/2011 i Økonomi - 3 kommentarer

De fleste folk anser og som levn fra fortiden, der skal investeres i på samme måde som almindelige såsom ris og olie. Selv mange økonomer og kommentatorer begår den fejl, når de skal analysere de bagvedliggende fundamentale forhold. Guld og tilhører dog en helt anden kategori der går under betegnelsen ”ædelmetaller” og adskiller sig fra alle andre aktiver, idet de er sande .

“Gold is money. Everything else is credit” – J. P. Morgan

Dette udsagn vil måske provokere flere læsere, men sandheden er, at ædelmetaller opfører sig anderledes end råvarer, som gør sig godt i euforiske økonomiske tider. Guld og sølv er relativt inelastiske, hvilket betyder, at guld og sølv opfører sig pænt i alle økonomiske miljøer, men deres sande træder først rigtig frem i tider med stor usikkerhed.

Guld og sølv har altid været brugt som penge

Ædelmetaller har været anset som penge i flere tusinde år – og bliver det stadig. Ordet “sølv” spiller også en vigtig rolle i flere sprogstammer. Argentina er afledt af “argent” der betyder sølv på spansk, og i flere tidligere spanske kolonier omtales penge som “plata” (sølv).

Det er vigtigt at skelne imellem penge og valuta. Penge er noget håndgribeligt der bærer en værdi i sig selv, og som er accepteret af den brede befolkning som ”medium of exchange”. For tusinde af år siden fandt man ud af, at det var smart at have et aktiv man kunne bytte sine varer til, og som herefter kunne købe andre varer. I en bytteøkonomi kræves det for landmanden, hvis han vil have en ny økse, at smeden har brug for mere korn. Hvis smeden ikke er sulten, vil landmanden ikke kunne hugge pæle til hegnet. Der eksisterede derfor et gensidigt afhængighedsforhold. Man fandt på et tidspunkt på, at indføre et aktiv, som alle accepterede som værende værdifuld, og som havde status af penge. Nu var det pludseligt muligt for landmanden at afsætte sit korn til en tredjepart der betalte i penge, og disse penge kunne han så bruge til at betale smeden for en ny økse. Smeden ville tage imod pengene med vished om, at han senere hen kunne købe varer af en hel fjerde person.

Hvorfor blev det lige guld og sølv der vandt størst accept som penge?

Der er flere eksempler på, at gamle kulturer har tillagt forskellige aktiver værdi som penge. Kulturer i Mellemamerika anså store runde stenblokke som penge, der bar en værdi svarende til arbejdsindsatsen der lå i dem. Disse sten var dog besværlige at transportere rundt, så man måtte finde andre aktiver der var lettere at have med at gøre. Der skal gælde følgende, for at noget kan accepteres som “medium of exchange“:

  • Det skal være likvidt
  • Det skal være transportabelt (ædelmetaller har en høj værdi per vægt)
  • Det skal være holdbart

For at kunne accepteres som regneenhed, må der gælde:

  • Det skal være delbart (ædelmetaller kan smeltes om til mindre dele)
  • Det skal altid have ens værdi (ejendomme har subjektiv værdi, men guld og sølv har objektivt samme værdi)
  • Det skal have en bestemt vægtmål eller størrelse

For at være værdibevarende skal gælde:

  • Det skal være solidt og må ikke kunne henfalde
  • Skal have en stabil værdi
  • Skal være svært at forfalske
  • Skal være let genkendeligt

Sølv og særligt guld opfylder disse krav. Denne video forklarer hvorfor guld og sølv blev accepteret som penge. Metallerne har en høj reel værdi i forhold til størrelsen pga. omkostningerne ved udvinding, og de ruster ikke eller på anden måde forgår. Samtidig har de den unikke egenskab, at begge metaller er lette at genkende. Guld har en egenfarve – sammen med kobber – der gør den endnu mere unik end sølv, som er en del af en gruppe gråmetaller. Ydermere er de ikke sundhedsskadelige ligesom andre grundstoffer, og kan derfor opbevares og bæres rundt.

I dag bliver valuta betragtet som penge

Valuta – som vi definerer det – dækker over , dvs. penge der ikke bærer en værdi i sig selv, men som udelukkende har en nominel værdi. En 100 kr. seddel er naturligvis 100 kr. værd, men selve papiret den er trykt på er kun få øre værd. Sedlen har derfor kun værdi, fordi vi som samfund tillægger den værdi, og fordi vi stoler på at den i morgen stadig har en købekraft på 100 kr.

Under en vil hver krone i cirkulation være modsvaret af en mængde guld i centralbanken. Men siden vi ikke er under en sølv- eller , og at alle verdens valutaer for første gang i historien er fiatpenge, vil valutaerne kun bære en værdi så længe befolkningen stoler på dem. Alle valutaer er derfor i risikozonen for at dø – som man så i Tyskland under Weimar Republikken eller for nyligt i Zimbabwe, hvor de til sidst trykte ethundredetrillion dollar sedler.

I gennemsnit dør en valuta efter 40 år, når befolkningen til sidst mister tiltroen til den, eller finder et bedre alternativ. Enden for alle valutaer starter med forøget pengemængde og dermed forøget , og dette vender vi tilbage til om lidt. Det er en matematisk kendsgerning at alle aktiver i sidste ende vil være det værd som deres iboende værdi tilskriver.

Tilbagevenden til guldstandard?

Der er flere grunde til at lande ville vælge at genindføre en guldstandard. Fordelen ved at have alt valuta modsvaret af ædelmetaller i centralbanken er, at det sætter en grænse for pengemængden. Pengeudbuddet er dermed begrænset til udbud af , og den er steget konstant med få procent hvert år. Dette forhold har en fantastisk evne til at holde politikkerne og centralbankerne i kort snor, således de fører en fornuftig finans og pengepolitik.

De fleste kommentatorer argumenterer for, at det ikke er muligt at genindføre en guldfod, da der ikke er nok guld til at bakke alle penge op. Det er ikke et spørgsmål om mængde, men derimod om værdi. Det er de selv samme “eksperter” der mener, at det vil være umuligt at afvikle handler i fysisk guld. I disse digitaliserede tider, kunne man dog sagtens tænke sig, at man i stedet for at have sin værdi målt i kroner, målte sin bankopsparing i gram eller ounces. Når man så betaler, ville det foregå med betalingskort, der reducerer mængden af ædelmetal på din bankkonto med prisen på varen.

Keynesianerne går traditionelt ind for at centralbankerne øger pengeudbuddet i tider med økonomiske kriser for at sparke gang i økonomien. Problemet ved dette er, at man øger pengeudbuddet år for år. Det skyldes, at lige meget hvilken stand økonomien er i, så forøges pengemængden; er økonomien dårlig printer man penge som stimuli, og hvis den er god, tider man penge for at følge med pengeefterspørgslen. Derfor vil pengemængden altid forøges, og det er dette vi kender som inflation.

En af hovedargumenterne for grundlæggelsen af Federal Reserve var netop, at sikre et elastisk pengeudbud. I tider med god økonomi kunne man øge udbuddet og i dårlige tider mindske pengemængden så den fulgte med efterspørgslen. Det har dog siden vist sig, at man har trukket så meget i elastikken, at den er blevet slap, og at en yderligere belastning vil få den til at knække.

Inflationsskat er den usynlige skat

Selvom der er ulemper ved , er der også klare ulemper for befolkningen ved inflation. Problemet er bare, at de selvsamme ulemper er markante fordele for regeringer. Hvis du aldrig har hørt om begrebet ”inflationsskat” så vil vi med glæde introducere dig for det. Det er en skat der sjældent nævnes i medierne eller af politikkerne, men som altid ligger under overfladen og udhuler din økonomi hvert år. Hvis inflationen ligger på 2%, forringes din købekraft alt andet lige med 2% hvert år.

Hvis din løn og formue stiger tilsvarende, vil du ikke opleve en reduktion i købekraften, men ligeså snart at lønstigningstakten er lavere end inflationen, så vil din realløn og dermed din købekraft blive udhulet. Som det ses, er der fordele for regeringer og centralbanker i at holde en konstant inflation, idet dit tab i realløn er deres fortjeneste. Inflation er blot overførsel af rigdom fra én gruppe til en anden (typisk fra middelklassen til overklassen).

Den forhenværende Federal Reserve centralbankchef Alan Greenspan udtalte for over 40 år siden:

“In the absence of the gold standard, there is no way to protect savings from confiscation through inflation (…) This is the shabby secret of the welfare statists’ tirades against gold. Deficit spending is simply a scheme for the confiscation of wealth. Gold stands in the way of this insidious process. It stands as a protector of property rights. If one grasps this, one has no difficulty in understanding the statists’ antagonism toward the gold standard” – Alan Greenspan

Hvad der foregår i disse år er præcis hvad han advarede om dengang. Det er i centralbankernes og politikernes interesse at berolige befolkningen om graden af inflation og gøre alt i deres magt for at den på papiret er så lav som muligt. Flere centralbanker såsom Fed rapporterer den såkaldte ”core inflation” der ikke inkluderer fødevarer og energi, da de mener, at disse komponenter er for volatile til at give et retvisende billede af den ”sande inflation”. Det betyder, at i tider hvor råvarer stiger kraftigt, vil prisstigningerne ikke materialisere sig i inflationsstatistikkerne. Det giver centralbankerne og regeringerne flere fordele. Dels kan de fortsætte med at printe penge, og dels kan de holde overførselsindkomsterne på et minimum, da de reguleres efter prisindekset. Det er dog højst diskutabelt om denne metode kan retfærdiggøres, da der kun er meget få perioder med faldende priser i fødevarer og energi de seneste mange år.

“It is well that the people of the nation do not understand our banking and monetary system, for if they did, I believe there would be a revolution before tomorrow morning” – Henry Ford

Deflation skal bekæmpes

Grunden til at centralbankerne og politikkerne kan forsvare denne uansvarlige pengepolitik overfor befolkningen er, at de argumenterer for, at alternativet til inflation er langt værre. En af de varmeste fortalere imod deflation er USA’s nuværende centralbankchef Ben Bernanke, der har helliget sin karriere til at bekæmpe deflation. Der er dog en bred uenighed blandt de ledende økonomiske skoler om hvorvidt en kontrolleret deflation er skidt.

Hovedargumentet for keynesianerne er, at deflation får folk til at stoppe med at forbruge, da man kan købe varen billigere i næste uge. Denne teori er dog højest diskutabel, og der eksisterer os bekendt ikke belæg for denne teori. Kig blot på markedet for computere. Vi ved alle, at hvis man køber en computer i dag, så vil man med kunne få den billigere om et halvt år. Det forhindrer os dog ikke i at købe en computer i dag, da vi ikke kan undvære den. Det samme gør sig gældende for fødevarer og energi. Hvis man er sulten eller fryser, så venter man ikke til næste måned med at købe mad og el til en billigere pris.

Et andet argument imod deflation er, at faldende priser svækker virksomhedernes økonomi. Alle der har en smule forstand på økonomi ved, at virksomheder værdiansættes ud fra deres margin. Deres profitmargin ville ikke blive forværret selvom priserne på varerne falder, da priserne på råvarer og arbejdskraft der indgår i produktionen, ligeledes falder.

Et tredje argument er, at under deflation, så kan centralbanken ikke benytte renteskruen til at stimulere økonomien. Hvis man er tilhænger af, at renten skal styres centralt af en myndighed, er der en vis legitimitet i dette argument, men hvis man mener, at renten bør styres af de frie markedskræfter, så holder dette argument heller ikke.

Inflation fører til forringet valutakurs

Som med alt andet i økonomien, så bestemmes prisen af ligevægten imellem udbud og efterspørgsel. Ved inflation, stiger udbuddet af valuta, og dette fører alt andet lige til faldende pris på valuta (forringet valutakurs). Siden Fed blev oprettet i 1913 er dollarens købekraft forringet med omkring 95 pct. Vi har dog vænnet os til at pengene ikke kan købe ligeså meget i dag som de kunne da vores forældre eller bedsteforældre var børn. Det er som sådan også i orden hvis lønnen følger med, og hvis inflationen stiger kontrolleret og moderat hvert år. Men så snart inflationen stiger kraftigt (hyperinflation), skader det økonomien. Hyperinflation er det mest ødelæggende der kan ramme et samfund. I dette scenarie vil befolkningen skynde sig at forbruge hele lønnen, da de ved, at pengene er værdiløse næste dag.

Guld og sølv er et sandhedsserum

Hvordan kan man se om inflationen stiger? Intet udstiller valutaers reelle værdi bedre end guld og sølv. Disse ædelmetaller er enestående, unikke, uafhængige af tredjeparter og kan betragtes som diametrale modsætninger til valuta. Guld afslører den sande værdi af landenes valuta, og er derfor også frygtet og hadet af regeringer der fører uansvarlig penge- og finanspolitik. Ædelmetaller har den specielle evne, at de bevarer deres købekraft, da de hverken forgår eller kan skabes ud af den blå luft. Stigende priser på ædelmetaller er derfor blot et udtryk for svækket valuta. Hvis der er et øget udbud af kapital der strømmer ind i guld og sølv er det blot en stigning i den nominelle pris, mens realprisen altid vil være den samme. For totusinde år siden kunne en guldmønt købe en rustning, og i dag kan selvsamme mængde guld købe et nydeligt jakkesæt. Guld og sølv vil altid beholde sin købekraft idet værdien er bestemt af mængden i jordskorpen.

Som nævnt i starten, er både råvarer og ædelmetaller steget markant de seneste år. Der er en del årsager til dette såsom øget efterspørgsel fra Emerging Markets og dårligt vejr, men hovedsagligt skyldes prisstigningerne den lemfældige pengepolitik der for alvor tog fart efter finanskrisen i 2008. Her besluttede man nemlig fra amerikansk og europæisk side at forhindre banker og store virksomheder i at gå konkurs, og postede der hidtil usete mængder kunstig kapital ind i disse. Det har på kort sigt den effekt at bankerne ikke går konkurs, men på langt sigt betyder det, at valutakurserne forringes, og råvare- og ædelmetalpriserne stiger kraftigt.

I stedet for at lade boblen springe og leve med en økonomisk i nogle år, valgte man at puste boblen endnu større, men som alle ved, så springer bobler på et tidspunkt. Denne gang vil braget blot være endnu større.

Hvis du interesserer dig for pengepolitik og gerne vil vide mere omkring centralbankernes rolle i verdensøkonomien, anbefaler vi at læse Crash Proof 2.0 af Peter Schiff.

Stigende råvarepriser

For den rige del af verdens befolkning vil stigende fødevarepriser og energipriser ikke have nogen nævneværdig effekt på deres økonomi, men for middelklassen og de fattige vil det have en alvorlig konsekvens. Problemerne i Nordafrika og Mellemøsten kan i høj grad tilskrives stigende råvarepriser.  Prisstigningerne ser ud til at fortsætte, så forestil dig hvilke effekter det vil have om bare få år.

Flere og flere folk begynder dog at åbne øjnene for disse problemer og indser hvilke forhold der skaber dem. Sølvprisen er firdoblet på 8 år. Samtidig sætter guld alle tiders rekord – hvorfor det? Det skyldes, at folk, i takt med større usikkerhed i verdensøkonomien og en svækket dollar, søger mod råvarer og ædelmetaller som ”sikker havn”.

Traditionelt har dollaren ageret sikker havn i sådanne tider, men på det seneste har vi set investorer vende ryggen til dollaren, der på trods af uro i de arabiske lande, ikke er blevet styrket. I stedet har de fået øjnene op for guld og sølv som eneste sikre aktiver, da metallerne har været sande penge i over 5000 år og altid vil være det.

Regimeskifte

Kina annoncerede for nyligt at de ville øge importen af guld. Næsten alle centralbanker er gået fra at være nettosælgere af guld til nu nettokøbere. IMF snakker om, at finde et alternativ til dollaren som verdens reservevaluta. Rusland og Kina indgik sidste år en aftale om at afvikle interne transaktioner i yuan i stedet for dollar, og OPEC er begyndt at modtage guld som betaling af olie. Flere stater i USA åbner op for at acceptere guld og sølv som betalingsmiddel. Der er utallige eksempler på, at ædelmetaller i højere og højere grad anses for penge nok en gang. Alt dette er et resultat af forringet tillid til valutaer og USD i særdeleshed.

Flere analytikere og eksperter spekulerer i, at Kina ønsker at overtage rollen som verdens reservevaluta, og at det er derfor de importerer store mængder ædelmetal. Deres mål menes at være, at skabe en valuta der er bakket op af guld og/eller sølv, og de facto vende tilbage til en guldstandard. Hvad dette vil have af betydning for guldprisen og sølvprisen kan man kun spå om, men som vi ser det, vil det betyde, at prisen på guld og sølv atter en gang vil revaluere sig selv (som er set flere gange i historien), således deres værdi modsvarer mængden af valuta i cirkulation. Skulle dette ske, vil det medføre en kraftig stigning i metalpriserne og vil være den største ”redistribution af velfærd” i verdenshistorien. Husk på, at der tilbage i historien er eksempler på at små mængder guld i økonomiske kriser har kunnet købe hele boligblokke.

Investorer der på forhånd så dette komme og er eksponeret mod guld og sølv vil gavne væsentligt af det, mens dem der ikke er forberedt vil gå en hård tid i møde.

Om forfatteren

Jesper startede Sølvinvestor i februar 2011 og står for den daglige vedlige-holdelse af hjemmesiden. Jesper studerer nationaløkonomi med særligt fokus på makroøkonomi og finansiering, og interessen ligger specielt på ædelmetallers rolle i verdensøkonomien i dag og i årene fremover. Læs vores vision.

3 kommentarer den "Guld og sølv er de eneste sande penge"

  1. admin 04/02/2012 kl. 11:53 Svar

    En af vores brugere sendte os dette link: http://money.cnn.com/2012/02/03/pf/states_currencies/ der handler om, at flere og flere stater i USA søger at gøre guld og sølv en gangbar valuta i tilfælde af, at økonomien ender i hyperinflation. Det vidner om en voksende mistro til dollaren der har tabt 98% af sin købekraft siden 1913.

  2. Olliver 30/05/2012 kl. 16:27 Svar

    Hvilke eksempler er der på at “en lille mængde guld har kunnet købe boligblokke “? Tak

    • Admin 30/05/2012 kl. 16:51 Svar

      Under Weimar republikken kunne 25 ounce guld købe en kommerciel boligblok i Berlin. Maloneys bog s. 18.

Skriv en kommentar