Største stigning i sølvprisen i over et halvt år

Skrevet af den 01/03/2011 i Analyse - Kommentarer lukket til Største stigning i sølvprisen i over et halvt år

Sidste dag i måneden bød på en del aktivitet i sølvprisen. sluttede 1,6% oppe i USD33,90. Det var specielt de sidste handelstimer der bød på lidt af en rutsjetur. Dette er normalt, da der i dette tidsrum er lav volumen og derfor større volatilitet. Samlet set, er steget over 20% i februar!

Gulds præstation i dag var noget mere dæmpet og sluttede en lille tap oppe i USD1411,20. Vi nærmer os det vigtige resistance level omkring USD1430, som muligvis allerede bliver testet i denne uge. Børsen.dk er i dag ude med en artikel om at i februar, har oplevet den største stigning siden november 2009. Artiklen kan læses her.

Guld og sølv havde en skidt januar måned, hvor priserne korrigerede en del, men nu har de to metaller taget revanche. Det er bemærkelsesværdigt, at både guld og sølv har genvundet hele faldet på så kort tid. Det bekræfter, at vi er i en kraftigt optrend. Prisstigningerne kan i høj grad tilskrives de geopolitiske spændinger i Nordafrika og Mellemøsten, men også en svækket dollar har en del af æren.

Vi tror, at denne sidste dag i måneden vil byde på en del volatilitet i specielt sølv, da optioner udløber i dag, men at vi herefter vil opleve endnu en stærk måned i marts. Guld er tæt på at være i alletiders nominelle rekord, som blev sat i december måned på USD1434/oz, og det vil ikke overraske os, hvis vi ser en ny rekordpris i den kommende måned.

USD sluttede i samme niveau overfor DKK som i går. Det bliver interessant at se, hvorledes USD udvikler sig over det næste stykke tid, da indekset DXY i går faldt igennem et vigtigt support level på 77. Det er sandsynligt, ud fra teknisk , at dollaren vil falde yderligere over de næste par måneder. Ser man på fundamentalanalyse, ser billedet for dollaren også skidt ud. Normalt har USD været “” i tider med usikkerhed i verdensøkonomien, men på trods af de sidste par måneders uroligheder i Mellemøsten og Nordafrika, har dollaren ikke set nogen styrkelse. Det lader til, at investorer ikke længere betragter dollaren som et værn mod usikkerhed, men i højere grad søger mod råvarer og specielt ædelmetaller såsom guld og sølv.

Vi må vente at se hvad der sker med dollaren, og hvilken indflydelse det i givet fald vil få på guld og sølv.

Om forfatteren

Jesper startede Sølvinvestor i februar 2011 og står for den daglige vedlige-holdelse af hjemmesiden. Jesper studerer nationaløkonomi med særligt fokus på makroøkonomi og finansiering, og interessen ligger specielt på ædelmetallers rolle i verdensøkonomien i dag og i årene fremover. Læs vores vision.

Der er lukket for kommentarer.